Litteratur & film · tags: , , .

Utæmmet liv

Når man har sneglet sig igennem et par tunge klassikere, er det godt med en let og underholdende roman. Det er Utæmmet liv af amerikanske Jeanette Walls. Jeg fløj igennem hendes litterære portræt af bedstemoderen Lily.

Som barn er Lily en vild drengepige, der tæmmer heste. Som ung er hun skolefrøken på hesteryg, der underviser i afsidesliggende landsbyer. Hun bliver en stærk, stædig og fandenivoldsk kvinde, som følger sine egne drømme og ikke hænger sig i andres meninger. I en moden alder lærer hun endda at køre bil og at flyve.

Romanen foregår i begyndelsen af det 20.århundrede og strækker sig mange år frem i tiden. Vi hører derfor også om den store depression, verdenskrigene og andre store historiske begivenheder, men det er det vilde kvindeliv i Det Vilde Vesten, der er i centrum.

Romanen Utæmmet liv er udkommet på forlaget Hr. Ferdinand

utæmmet liv

Foto: Hr. Ferdinand

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)