Dans · tags: , .

Ude på de vilde vover

En svindler forklædt som præst, en fordrukken børsspekulant, to falske kinesere, en falleret enke, en pekingeser, lykkejægere, pigeglade sømænd, letlevende damer, og en blindpassager er blot nogen af karaktererne i Cole Porters musical Anything Goes. Det brogede persongalleri, som er samlet ombord på en luksusliner, er et mikrokosmos. Og turen går fra New York i den nye og moderne verden til London i den gamle.

Anything Goes (1934) er en absurd farce, en glad og underholdende forvekslingskomedie, sådan som vi kender det fra 30’ernes Hollywood-film. De brølende 20’ere med børskrakket på Wall Street i 1929 er afløst af en tid med depression, hvor en underholdende virkelighedflugt er efterspurgt. Men hvornår har lidt eskapisme ikke været dejligt befriende? Det er det sandelig også nu, og Det Ny Teater leverer varen med en sprudlende opsætning af musicalklassikeren.

Handlingen er helt gak gak og umulig at referere, men den er også aldeles underordnet, det er showet med sang, musik og dans, som det drejer sig om. Men der gemmer sig – trods alt – også lidt alvor og satire bag de utallige forklædningerne og den gale komik.

Musicalen blev uropført på Broadway et år efter, at spiritusforbuddet i USA blev ophævet. Nu var der pludselig frit valg på alle barens hylder. Flaskerne skulle tømmes, og det bliver de i den grad af en børsspekulant, som ved et tilfælde bliver milliardær midt i sine alkoholtåger. Med sådanne absurde tilstande på børsen er det ikke underligt, at verdensøkonomien sejler.

Der bliver også gjort tykt grin med kendisdyrkelsen. Mens fattige og ukendte blindpassagerer bures inde nede i skibets maskinrum, som var de farlige forbrydere, hylder kaptajnen de berømte og berygtede gangstere, der også er ombord. I hvilken retning styrer skibet og samfundet egentlig, når manden ved roret sætter sådan en kurs? Den lalleglade, amoralske og smådumme kaptajn spillet af Michael Lindvad leder tankerne hen på Donald Trump og hans populisme. Her tænker ingen på morgendagen, det er kun nuet, festen, de luftige ideer og lette penge, der tæller.

Men der bliver også lavet sjov med de modsatrettede strøminger. Datidens moralske vogtere Oxford Group og den spirende Moral Re-Armament får et gevaldigt hug i en fængende entre med gospel og dans. Den vovede sang Blow, Gabriel, Blow handler mere om sex end ærkeenglen Gabriel, og den viser, at 30’erne absolut ikke var sippede, men temmelig frivole og dekadente. Pyt så med at den danske oversættelse Blæs, Gabriel, Blæs ikke har helt samme kække tone, for dansen er heftig og svedig, og man har bare lyst til at være en del af denne orgiastiske hengivelse til eros. Det er den letlevende cabaretsangerinde Reno Sweeney, fremragende spillet og sunget af Cathrine Rommedahl, der fremfører denne sexede gospel, og hun bakkes op af en perlerække af dygtige dansere, hvoraf mange er svenske.

Sexet dans er der også, når man-eater Erma Latour går i redningsbåden med en flok sømænd. Rikke Hvidbjerg er fuldstændig eminent som den letlevende blondine, der synger Skatter, pas på (Buddie Beware). Sømændene passer dog ikke på, de er nemme at lokke og alt ender med gyngende hofter i hvidt matrostøj og en bølgende barm i minimal kjole. Det er plat, men meget morsomt. Også Preben Kristensen og Carsten Svendsen bidrager til de gakkede løjer som henholdsvis gangster med maskingevær i violinkassen og aristokratisk englænder, der udlever sin fantasi som sigøjner.

Endelig er der også det overdådige titelnummer Anything Goes, hvor fødderne går som trommestikker. Silas Holst er i front i dette tempofyldte og charmerende stepnummer. Han synger og danser flot i rollen som lykkejægeren Billy Crocker, der søger den amerikanske drøm. Bill Deamers koreografi er festlig og medrivende, og så gør det ingenting, at musikken synes lidt bedaget.

Scenografien er imponerende flot og indrettet på en drejescene. Snart er vi oppe på dækket snart nede i de luksuriøse kahytter eller helt nede i maskinrummet.  Scenograf Paul Farnsworth arbejder i blå og hvide farver garneret med lidt guld og skaber dermed illusionen om en indbydende 1. klasses luksusliner. Som resten af Anything goes er scenografien en forrygende fest.

Gå endelig ombord på Det ny Teater. Redningsvest behøves ikke, for det her er Hollywood, og der er garanteret happy-end med massebryllup.

Anything Goes. sømænd med pige

Anything Goes. Foto: Miklos Szabo

Erma Latour i Anything Goes

Foto: Miklos Szabo

Anything Goes

Anything Goes. Foto: Miklos Szabo

Fakta
Anything goes
Det Ny Teater
Musik og sangtekster: Cole Porter
Koreografi: Bill Deamer
Scenografi: Paul Farnsworth
Lysdesign Jason Taylor
Oversættelse af dialog og sangtekster: Karen Hoffmann og Jesper Malmose

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)