Litteratur & film · tags: , .

Ud og se – med rollator

Jeg har skrevet et par satiriske strofer om at være pensionist og bo i den del af landet, som politikerne ikke gider at bekymre sig om. Den del af landet, hvor der slet ingen offentlig service er.

Min satiriske stemme er en kvindelig pensionist med en rygsæk på ryggen, som skubber en rollator. I rollatorens kurv er købmandsvarer, blandt andet en agurk:

Jeg har lige fået ny’ sommerdæk på.
Jeg føler mig fit, skønt toppen er grå.
– Kører forsigtigt og ta’r den med ro,
overhaler kun en liggende ko.
Jeg har handlet ind og fyldt min rygsæk.
Nærkøbmanden ligger ni kilometer væk.
Om vinteren er det på med vanten,
når man bor her ude i Udkanten. 

Jeg køber alt, hvad jeg kan fragte hjem.
Mel, mælk og sukker gør ikk’ sækken nem
Jeg ryster lidt, så æg tåler ikk’ turen,
de ender som omelet i plovfuren.
Man taler tit om den rådne banan,
men på min tur ser jeg højest en fasan.
Nærkøbmanden har slet ikk’ frugt og grønt:
Ferskner på dåse smager nu også skønt. 

Jeg smutter også forbi kirkegården,
den er blevet temmelig tom gennem åren’.
I en nedlagt grav har jeg et urtebed,
for jorden er gødet og temmelig fed.
Før lå fru Jensen under mine fødder,
nu vokser her kål og gulerødder.
Selvforsyning er ikk’ bare et modeord:
Det er vejen til mad på mit spisebord.

Her ser jeg ikk’ engang en farende svend,
Mit selskab er mine egne bussemænd.
Men hver anden uge, kommer Hjem-is-manden,
Så fylder jeg fryseren helt til randen.
Min morgenmad er havregryn med sorbet,
til frokost jordbæris med ørredfilet.
Og dødsannoncer i min ugeavis
glider ned med festlig regnbue-is. 

Langt herude, hvor kragerne vender,
møder jeg sjældent nogen jeg ikk’ kender
På de øde veje kører ingen busser
Man kommer kun frem på sine fusser
Der sker ikk’ meget i vort lille sogn,
om sommeren ser vi kun én campingvogn,
– en brevdue eller en vildfaren cyklist,
men desværre aldrig numsen på en nudist.

Doktoren bor langt væk i en anden by,
så jeg forsøger ikk’ at blive for syg.
Her er ingen apotek med medicin,
men dyrlægen gi’r da lidt penicillin.
Når helbredet nu og da driller,
prøver jeg med urter og nælder.
Når den er helt gal, så ta’r jeg en snaps,
hvis jeg ikk’ ta’r for meget, bli’r jeg helt vaks.

Her er ingen tandlæge, som sender bud,
så jeg har fået alle mine tænder trukket ud
Med mine gabende tomme gummer
sparer jeg helt enorme summer.
Hos genbrug har jeg fundet et gebis
det har tilhørt min afdøde nabo, Lis
Dets farve minder mest om morgen-urin,
men det hjælper altid med lidt klorin.

En hjemmehjælper ser jeg ikk’ noget til,
kommunen sætter ikk’ økonomien på spil.
Tøjvask klarer jeg i et påklædt bad.
Naturen og jeg, vi hjælpes altid ad:
med en åben dør og et kæmpe nys
forsvinder nullermænd og støv udenbys.
Min personlig’ pleje er nu i udbud,
jeg har endnu ikk’ fået noget tilbud.

Håret klarer jeg selv med en slagterkniv,
den har nær kostet mig mit gamle liv,
men frisuren bli’r nu også vældig chik,
jeg ligner jo Inger Støjberg på en prik.
Måske sku’ jeg åbne frisørsalon,
få saks og klippe i grydefacon?
Når folketinget bare snakker i ring,
må vi herud’ selv skabe lidt opsving.

Måske kommer her liv med Femern-bro,
men da er jeg vist gået til evig ro.
Jeg ku’ måske også åbne en lille shop,
hvor jeg ku’ sælge min adrætte krop.
Det ville vist vær’ en stor attraktion
blandt folk med den særlige affektion.
Det ville nok skabe en tæt trafik,
hvis jeg sælger ud af min fine antik.

Se blot på mit dyrbare klenodie
– ka’ også klæde mig i gennemsigtig folie.
Trods alderen kan jeg stadig tag’ fat,
betjene mange og gi’ grupperabat.
Jeg pisker alle – og bærer slet ingen nag,
jeg smækker også gerne en politiker-bag.
Jeg er åben og omstillingsparat,
og klar med mit massageapparat.
(tager agurken i rollatorkurven)

Spred rygtet. Vi ses i min bodyshop!

Ud & Se - med rollator

Læs flere satiriske tekster:

Jeg går efter livstid

Det er skide skræmmende 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)