Arkitektur & design · tags: , .

Træd ind i Yvonnes dagligstue

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan! – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!

I dag åbnede Nordisk Film et Olsen Banden-univers på Mosedalvej i Valby, hvor de legendariske film blev optaget for næsten 50 år siden.

I det nye Olsen Banden-univers på Mosedalvej kan man blandt andet besøge Yvonnes dagligstue, Kriminalkommissær Jensens kontor og Dynamit-Harrys affældige skur i Københavns gamle Sydhavn.

Jeg var ikke med til åbningen af dette Olsen Banden-univers, men det står absolut på min to-do-liste. Jeg har nemlig læst mig til, at “de besøgende kommer helt tæt på Bennys gule sokker, Yvonnes farverige kjoler, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, Franz Jäger-pengeskabet, bandemedlemmernes synkroniserede ure, den røde kuffert, ”dimsen” Benny bruger til at dirke alverdens låse op med og mange flere originale klenodier. 

Besøgende vil blive ført gennem universet af særlige Olsen Banden-guider, som undervejs vil fortælle tonsvis af anekdoter og røverhistorier fra de mange, muntre optagelsesdage i 6o’erne, 70’erne og 80’erne og berette om idéerne bag de forskellige plots, karaktererne, filmenes formidling af den danske folkesjæl og Olsen Bandens store betydning for dansk film. Det er endda muligt at sætte sig i Kjeld og Yvonnes orange sofa, tage billeder med Bøffen og leve sig fuldstændig ind i Olsen Bandens verden af geniale planer, mislykkede kup og evigt venskab”.

Olsen Banden

Foto: Jess Bang

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)