Indlæg tagget med: vinter

Lykken er...

Svaner i hvidt

26/2 2010
foto: Trine
foto: Trine

Fra pålidelig Fyraften.nu kilde har vi i dag fået oplysninger om at vintergækken er brudt gennem sneen. På baggrund af denne glade nyhed vil jeg lige tillade mig at komme med et af denne lange snevinters -måske- seneste stemningsbilleder: De to hvide svaner i den i dag stadigt hvide sne. Hvidt i hvidt er stadig for mig smukt. Og til sneen og Kong Vinter og alle vejrguder: I skal lige vide at jeg har nydt den lange og smukke snevinter. Kom gerne vinterligt igen næste år.

Kunst

Livshjulet

25/2 2010

Asger Jorn lavede det prægtige livshjul som hænger i al sin farvepragt og evige rytme på Statens Museum for Kunst og minder os om livets begyndelse og den uundgåelige død:

Asger Jorn 1953. foto: www.smk.dk

Asger Jorn 1953. foto: www.smk.dk

I børnenes skolegård så jeg denne livscirkel midt i hverdagen, sneen, travlheden. Og således kan en ganske almindelig hulahop-ring blive til et “memento mori”:

foto: Trine

foto: Trine

Kunst

Willys skulptur

16/2 2010

Willy Ørskov (1920 – 1990) er en dansk filosofisk billedhugger og professor ved Det kongelige danske kunstakademi. Hans værk Ellipse fra 1984 kan opleves i Næstved. Det er placeret lige mellem Susåen og den nye kommunebygning.

Det er en stor betoninstallation der lukker sig om sig selv. Følelsen af “intruder” er til stede og samtidig vil jeg som beskurer gerne finde ud af hvad der egentlig er på færde her. Han bevæger sig i spændingsfeltet mellem det abstrakte og det konkrete, det figurative og det nonfigurative.

Som man nærmer sig er der to åbninger og det er muligt at slå sig ned på bænkene ….. eller er det mere sarkofager der er opstillet inde i afsondretheden? Har man egentlig lyst til at slå sig ned her? 

foto: Trine

foto: Trine

Går man rundt og kigger kommer der de fineste mønstre til syne, som arabiske filigranarbejder i beton - den rå mur bliver smukt poetisk.

foto: Trine

foto: Trine

Willy Ørskovs værk i Næstved ændrer stærkt karakter fra sommer til vinter. I denne snevinter er det hvidt i hvidt. Dét er stort og smukt! Willy holder.

foto: Trine

foto: Trine

foto: Trine

foto: Trine

foto: Trine

foto: Trine

Værket ligger for isoleret og øde gemt væk. Det skal bruges og det skal ses. Vi skal værne om vores skulpturer og vores byrum. Give seriøs plads til tanker, ånd og mennesker.

Lykken er...

Snemænd – også i lejligheder

9/2 2010

Du kan godt lave en snemand, selvom du bor i lejlighed. Kun fantasien sætter grænser, når det gælder placering.

Snemand over døren indtil opgangen

Snemand over døren indtil opgangen

Kunst

Kathinka og kunsten

8/2 2010
Snelandskab af Kathinka Kondrup (1851-1927)
Snelandskab af Kathinka Kondrup (1851-1927)

Svært at forstå at kunsterinden bag dette smukke og stemningsfulde vinterbillede levede en menneskealder på sindssygehospitalet Skt. Hans.

Kathinka Kondrup var oprindelig billedhugger, men hun har dog haft tid til at male indimellem også. Årstallet for billedet her er dog ukendt.
Bryggergården i Nørresundby er flere af hendes skulpturer udstillet, men desværre findes der ikke så meget litteratur om hende.
Så hvis nogen skulle ligge inde med oplysninger om hende – hører fyraften gerne fra jer!

På tur

Kvinder og bobslæder

7/2 2010

I går kunne læseren her på fyraften.nu læse om bobslædekørsel, der er forbudt for kvinder. Her er forklaringen hvorfor: