USA

Litteratur & film

Dræb ikke en sangfugl

Der er så mange klassikere, man skal nå at læse, men en af dem du ikke må glemme, er Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee  (1926-2016). Jeg er sent ude og har først lige læst den.

Romanen udkom i 1960 og er en af USA’s mest læste romaner – solgt i over 40 mio. eksemplarer.

Bogen foregår i en lille by i 1930’ernes Alabama, hvor de sorte indbyggere er i de hvides vold. Bogens hovedperson og fortæller er den lille pige Jean-Louise Finch – kaldet Scout.

Scout og hendes ældre bror Jem er ikke synderligt imponeret over deres far, advokaten Atticus. I deres barnlige øjne er han ikke meget værd, men det ændrer sig, da han skyder en gal hund på gaden. Herefter går det op for børnene, at deres far måske alligevel kan noget. Og da faderen i en retssag forsvarer den sorte Tom Robinson, der er uskyldig, men alligevel anklaget for voldtægt, vokser han i børnenes øjne til en sand helt. Også selv om Atticus taber sagen.

Dræb ikke en sangfugl handler om rædselsfuld racisme mod sorte, som stadig synes at gennemsyre det amerikanske samfund. Derfor er bogen ikke bare historie, men desværre stadig yderst aktuel.

Litteratur & film

Stoner

I 1965 skrev John Williams romanen Stoner, som ikke vakte opsigt dengang. Romanen var lidt for realistisk, borgerlig og traditionel i det flippede årti.

Nu er bogen genopdaget, genudgivet og oversat. Medierne skriver, at romanen går sin sejsgang over hele verdenen. Og anmelderne hylder romanen som et mesterværk.

Og så måtte jeg jo også læse Stoner, men jeg kedede mig faktisk. Jeg kan godt lide stillestående litteratur, men Stoner var lige lidt for tør og humorforladt til min smag.

Stoner handler om bondesønnen William Stoner, der kommer fra en ludfattig gård i Missouri. Den kvikke fyr kommer på universitet for at gå på landbrugsskole, men her bliver han i stedet optaget af Shakespeares sonetter.

Stoner dropper landbrugsstudierne til fordel for litteraturen, som han tager eksamen i og bliver herefter undervisningsassistent på universitet. Han bliver lektor og han underviser frem til sin død. Hans ægteskab fungerer ikke, karrieren ødelægges af en djævelsk institutleder, økonomien er dårlig og forholdet til datteren går i stykker. En langsom deroute fordi William Stoner lader sig låse af konventionerne.

stoner

Foto: Lindhardt og Ringhof

Litteratur & film

Nocturnal Animals

Tom Ford har gjort det igen. Skabt et filmisk mesterværk: Nocturnal Animals.

Nocturnal Animals er en kompleks historie, der springer i tid. En kvinde der læser en roman, hvis handling blander sig historien og afspejler den virkelige verden. Lyder det kompliceret? Det er det ikke, når Tom Ford fortæller historien.

’Ingen bryder sig om det, de arbejder med. ’Vi gør det kun fordi vi er drevet af noget’, siger en af personerne i filmen. Et at de mange temaer i denne komplekse film er at være ’drevet af noget’. Personerne er drevet af penge, sex, og ikke mindst hævn.

Hvilken æstetik. Hvilken rytmisk klipning mellem lyd, musik og billede. Og wow for en åbningsscene. Tom Ford kan vist bare alt….

Har årets bedste film allerede haft premiere?

Nocturnal Animals

Foto: Movieclips Trailers/YouTube

 

Arkitektur & design

Graffiti-kommentar til det amerikanske valg

Graffiti-kunst spottet på Østerbro:

graffiti

Litteratur & film

Japanske postordrebrude til USA

I sin roman Og vi kom over havet (på dansk 2014) giver den amerikanske forfatter Julie Otsuka stemme til de japanske postordrebrude, der omkring år 1920 rejste fra Japan til USA. Her ventede der ingen amerkansk drøm, men hårdt slid, rascisme og undertrykkelse. De japanske mænd i USA, som har inviteret pigerne over havet, har sendt dem gamle fotografier af sig selv, så der venter ikke de forventningsfulde piger en jævnaldrende mand. De umage par får dog børn alligevel. Men da børnene bliver store, oplever forældrene, at børnene lægger afstand til dem og deres kultur. Børnene giver sig selv amerikanske navne og tillægger sig amerikanske manerer.

Da japanerne angriber Pearl Harbor i 1941, bliver alle japanere i USA anset for at være fjender eller endda spioner, og de bliver interneret – også børnene der er født i USA. Japanerne forsvinder lige så ubemærket, som de kom til USA.

Det helt særlige ved Og vi kom over havet er den fortællersynsvinkel, som Julie Otsuka bruger. Hun benytter et “vi” som fortællestemme. I en opremsende stil fortæller hun de japanske kvinders historie centreret om forskellige temaer. Om de unge kvinders forventninger til deres kommende ægtemænd hedder det: ”På skibet spurgte vi tit os selv: Ville vi kunne lide dem? Ville vi elske dem? Ville vi genkende dem fra fotografierne, når vi så dem på kajen?

I sidste kapitel skifter fortællestemmen dog. Stadig er det et fortællende “vi”, men nu er det amerikanerne, som fortæller om de forsvundne japanere.

Den opremsende stil og det kollektive “vi” kan godt virke lidt køligt, distancerende og fremmedgørende. Men meget interessant og spændende er stilen. Den synes umulig, men den fungerer – i al fald på de knap 200 sider, som romanen fylder.

roman fra forlaget hr-ferdinand

Foto: Forlaget Hr. Ferdinand

Litteratur & film

Room

Brie Larson fik en Oscar for sin rolle i filmen Room, men det er den lille dreng Jacob Tremblay, der spiller den 5-årige Jack, som er den store attraktion i Lenny Abrahamsons film. Jacob Tremblay spiller aldeles fremragende.

Filmen er okay, men læs hellere Emma Donoghues roamn Room, som filmen er baseret på. Jeg har tidligere blogget om den mesterlige roman.

5-årige Jack har tilbragt hele sit liv i et lille rum sammen med sin mor, der som 17-årig blev bortført og indespærret af en mand. Moderen er sexslave for sin kidnapper og bliver gravid med Jack. En dag lykkes det mor og søn at slippe ud af rummet, men udenfor venter der også udfordringer.

room

Foto: YouTube/A24

room

Foto: YouTube/A24