Tyskland

Litteratur & film

I tider med aftagende lys

Den tyske roman I tider med aftagende lys handler om en russisk-østtysk slægt, der er meget tro mod kommunismen og det politiske system. Men et medlem af slægten flygter til Vesten, og efter murens fald – ender de alle i den kapitalistiske verden, som de i flere generationer indædt har bekæmpet.

Vi følger fire generationer og oplever de samme begivenheder gennem fire generationers øjne. For hver generation mærkes en mindre og mindre begejstring for kommunismen og styret i DDR. Lyset aftager, sådan som titlen signalerer.

Forfatteren Eugen Ruge er født i det vestlige Rusland, men flyttede til DDR, hvor han uddannede sig. I 1988 forlod han Østtyskland og tog til Vesten.

Hvis du er optaget af DDR, det delte Tyskland, kommunismens fald, så anbefaler jeg I tider med aftagende lys, der er udkommet på det gode forlag BATZER & CO

roman af Eugen Ruge

Foto: Batzer & Co

Litteratur & film

Et minuts stilhed

Hvem har ikke prøvet at beundre sin lærer meget højt eller måske endda at elske? Om dette evige tema skriver Siegfried Lenz i romanen Et minuts stilhed.  

Siegfried Lenz fortæller om den skrøbelige kærlighed mellem den 18-årige gymnasieelev Christian og hans engelsklærer Stella. Deres skjulte og umulige forhold varer kun en sommer, så dør Stella, og Christian står tilbage med en sorg, som han ikke kan vise.

Den forbudte kærlighed modner og udvikler Christian. Fra at være en ubekymret dreng bliver han en eftertænksom mand. For som Stella siger til Christian:

“Det vi fortier, Christian, er somme tider mere betydningsfuldt end det, vi siger højt”. 

På under 150 formår Siegfried Lenz at beskrive uskyldstabet, overgangen fra barn til voksen, den første kærlighed og mødet med den største sorg. Og det gør han med et meget præcist og rammende sprog.

Et minuts stilhed er en flot roman, som anbefales – også til andre end gymnasieelever og deres lærere.

Et minuts stilhed af Siegfried Lenz

Foto: Hovedland

Læs mere om forlaget Hovedland

Litteratur & film

1913 – igen

Jeg har lige genlæst Florian Illies’ skønne kulturhistoriske roman 1913. Den tyske forfatter tager os med til en række centraleuropæiske metropoler, hvor vi møder en række kulturpersonligheder og andre af samtidens og fremtidens kendisser.

Bogen er delt op i tolv kapitler, der følger årets tolv måneder i 1913. Kulturen blomstrer dette år, og der skabes mesterværker i diverse genrer. Men trods futuristernes gyldne fremtidshåb er der mørke skyer på himlen, det trækker op til krig.

Jeg bliver både underholdt og oplyst af Florian Illies’ værk 1913, der er som en moderne udgave af Stefan Zweigs mesterlige erindringer Die Welt von Gestern.

 1913 af Florian Illes

Foto: Gyldendal

Litteratur & film

Min Far Toni Erdmann

Filmen lagde Cannes ned. Og det er forståeligt, Min Far Toni Erdmann er en dybt original film. Hvilket manuskript! Glem alt om Hollywood. Historien er både dyb, dramatisk og hylende morsom.

Filminstruktør Maren Ade fortæller om det højrøvede, forkælede, arrogante, selvhøjtidelige, griske og dybt usympatiske internationale jetset, men samtidig også om et skrøbeligt far-datter-forhold.

Min Far Toni Erdmann er en af årets bedste film.

Tysk film  min far Tony Erdmann

Foto: Camera Film Danmark/ YouTube

 

 

Arkitektur & design

Ny mur i Berlin

Engang stod der en mur i Berlin, den blev heldigvis revet ned.

Nu bygger terroristerne en ny mur i byen – omend den ikke er så håndgribelig som den gamle, men det bliver den ikke mindre farlig af.

Ved Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Straße 111 kan man se rester af den gamle mur og mindes den ofre.

Gedenkstätte Berliner Mauer

Symbolske skygger i den sene eftermiddagssol ved Gedenkstätte Berliner Mauer. Foto: Christian Hollemann Pedersen

 

Arkitektur & design

Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen

Hohenschönhausen var et fængsel med lange uhyggelige gange og gravagtige celler. Historien om fængslet begyndte i juni 1945, da det sovjetiske hemmelige politi overtog nogle gamle kantinebygninger og gjorde dem til en transit-lejr i Østberlin.  Fængslet var ikke stort, cellerne lå i en fugtig kælder, hvor det ikke var sundt at være indespærret. Vandet drev ned ad væggene, og skimmelsvamp voksede frem alle steder. En spand i et hjørne af de små, mørke celler udgjorde toilettet. Der var også specialindrettede celler med vandtortur og gummiceller.

I 1951 overtog det østtyske statssikkerhedsministerium (STASI) bygningerne og udbyggede fængslet, hvori den psykiske terror blev raffineret.

Først i 1989, da Muren faldt, blev det berygtede fængsel lukket. I dag er Hohenschönhausen et historisk mindesmærke og åbent for besøgene. Og et besøg værd.

Hohenschönhausen

Foto: Christian Hollemann

Hohenschönhausen

Hohenschönhausen. Foto: Christian Hollemann

Hohenschönhausen.

Hohenschönhausen. Foto: Christian Hollemann

Endeløse fængselsgange

Endeløse fængselsgange

Fængselsceller

Fængselsceller

Læs mere om fængslet