Teater

Dans

En kunsthistorisk lektion i Bosch

En mand ligger for døden, men det er ikke lyse og venlige engle, der står på spring for at hente ham ned i dødsriget. Når han ligger stille og hans sidste livskraft synes at ebbe helt ud, myldrer det frem fra mørket med sære, uhyggelige og groteske væsner, der er parate til at tage ham. Men når den døende hoster og liver lidt op, trækker de dæmoniske gestalter sig sky tilbage i mørket. Denne fascinerende scene, der viser balancen på kanten mellem liv og død, åbner forestillingen Bosch’ drøm på Republique. Teatret markerer 500-året for Hieronymus Bosch’s død med en overdådig nycirskusforestilling, der tager publikum med helt ind i maleriet Lysternes have, et triptykon skabt af Hieronymus Bosch i tiden mellem 1490 og 1510. Et helt usædvanligt kunstværk der handler om liv og død, himmerige og helvede, godt og ondt, synd og uskyld.

Fransk-argentinske Ange Potier har skabt en af de mest originale og fantastiske scenografier, der til dato er vist på en dansk scene. Film, videoprojektioner, lysdesign, røg og mere almindelige rekvisitter skaber tilsammen et magisk rum fyldt af de mennesker, dyr og groteske skabninger, der befolker Hieronymus Bosch’ dystopiske mesterværk Lysternes have. Et mærkværdigt mylder af gespenster som vi også kender fra middelalderens kalkmalerier i de nordiske stenkirker. Denne sammensatte scenografi i lag på lag danner et rum, som nærmest suger publikum ind i Lysternes have, med paradis og helvede samt et jordisk liv fuld af rædselsscenarier og perversiteter.

Den canadiske nycirkusinstruktør Samuel Tétreault med en fortid i Cirque du Soleil  har skabt en flot, billedepoetisk forestilling, hvori det lykkes ham på forbilledlig vis at integrere de akrobatiske artistnumre. Når et stort hjul falder af en vogn i videoscenografien triller det fysisk ud på scenen og bliver et redskab for en artist i cirkusdisciplinen roue cyr. Det vil sige en stor ring, som akrobaten kan balancere i og snurre rundt på. Og når Sankt Peters nøgle dingler på himlen bliver dens nøglering til et redskab for to artisters sensuelle luftakrobatik.

Alle seks artister kan sno og dreje deres smidige kroppe i helt usædvanlige stillinger, så de fuldstændigt ligner Hieronymus Bosch’ forkrøblede skikkelser. En håndstandsakrobat vrider sin krop, så hun ligner et sandt misfoster, som kun Hieronymus Bosch’ kunne finde på. Det er fremragende nycirkus med enestående akrobatiske præstationer.

Men Bosch’ drøm er ikke blot fabulerende billedepoesi, forestilingen har også en handling tilsat kunsthistorisk læring. I forestillingens rammefortælling er der en nutidig kunstprofessor, som skal holde en forelæsning om Hieronymus Bosch i anledning af 500 års-jubilæet. Han forbereder sig, fordyber sig, analyserer og perspektiverer. Han påpeger, at Salvador Dalí var inspireret af Hieronymus Bosch, og pludselig er vi takket være den eventyrlige scenografi sammen med Salvador Dalí på besøg på Museo del Prado i Madrid, hvor han opdager Lysternes have. Også Jim Morrison fra The Doors lod sig inspirere af Hieronymus Bosch, fortæller professoren, og snart forvandles scenen til et psykedelisk farveorgie med hits som Light My Fire og Whiskey Bar. Tid og sted ophæves, inden Bosch’s Triptykon lukkes i. Det sceniske slutbillede viser jordens skabelse, der pryder Bosch’s Triptykon på ydersiden, når det er foldet sammen.

Bosch’ drøm er en moderne forestilling for hele familen, lige bortset fra de mindste børn. Alle kan gå hjem med både dannelse og æstetisk glæde. Publikum i Holland og Australien, hvor forestillingen skal på turné, kan allerede glæde sig til Samuel Tétreault og Ange Potier forrygende billedemagi.

Bosch' drøm på République

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

république teater

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

Bosch’ drøm 
Republique (Spiller frem til den 17. september)
Les 7 Doigts med artisterne Hélloïse Bourgeois, Sunniva Løvland Byvard, Evelyne Lamontagne, Jorge Petit, Mattias Umaerus og William Underwood
Ide og koncept: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Ange Potier
Instruktion: Samuel Tétreault
Video, visuelt design og kostumer: Ange Potier
Dramaturg: Simon Boberg
Lyddesign: Janus Jensen

Kunst

O-HOY i Kongens Have

Gadeteaterforestillingen O-HOY – oceaner af frihed, der kredser om vand og både, passer godt til det danske sommervejr med regn og rusk.

O-HOY – oceaner af frihed handler om en impulsiv og innovativ kvinde, der investerer i en båd og fluks tager afsted på eventyr ude på det store hav. Verden venter på hende. Inde på land i havnen sidder to drukmåse og nyder en anden slags frihed. De får dagen til at gå ved at drikke øl, men når det vitterlig gælder, kan de godt mande sig op til at yde en indsats.

Den underholdende gadeteaterforestilling O-HOY – oceaner af frihed med teatret Brændende Kærlighed spiller i Kongens Have frem til den 24. juli. Senere tager teatret på turné i det regnvåde sommerland.

OHOY i kongens have

Foto: Gorm Valentin

Fakta
Medvirkende: Line Svendsen, Kristian Dinesen, Jens Kløft
Dramatikere: Annegrete Kraul og Jens Kløft
Instruktion: Bodil El Jørgensen
Scenografi: Henriette Drejer Lubanski

Kunst

Big Bang Company

Det er tid for gadeteater. Dansk Rakkerpak er på landevejene med forestillingen Big Bang Company, som handler om et lille, nedslidt cirkus, der er ved at gå op i sømmene. Artistparret Nicko og Speedy samt trommeslageren Predovski har optrådt sammen i en menneskealder. Deres fælles cirkusforestilling er støvet, og tingene er slidt ned. Men de holder fast i deres partnerskab og venskab trods kriser, og kompromisser. De holder fast i en drøm.

Det er altså en poetisk forestilling med  masser af nostalgisk cirkusstemning. Spørgsmålet er blot om en sådan stille og poetisk forestilling passer til gadens scene? Lidt for tam, synes jeg.

Se Dansk Rakkerpaks turnéplan

BigbangCompany

Foto: Søren Kløft

Dans

Spidermænd på kirkegården

I 12 dage har teaterfestival CPH STAGE fyldt Københavns store og små scener, parker og andre offentlige steder med alle mulige former for eksperimenterende scenekunst, og festivalen sluttede med uddelingen af teaterprisen Årets Reumert. Her gik prisen for bedste danseforestilling/performance til  Lige om lidt bliver alting meget sjovere med Teater Momentum i Odense. Kun en danser var indstillet til en Reumert-pris. I kategorien årets kvindelige hovedrolle var kongelig balletdanser Ida Praetorius nomineret for sin rolle som Julie i John Neumeiers ballet Romeo og Julie Det Kongelige Teater, men prisen gik i stedet til en skuespiller.

Enkelte forestillinger i teaterfestivalen har været gratis, for eksempel har Folketeatret i samarbejde med teatergruppen Shakes præsenteret forestillingen Elskovs Gækkeri af Shakespeare i Ørstedparken. Shakes er kendt for deres tempofyldte og anderledes Shakespeare-fortolkninger målrettet unge. Ideen med at lave lettilgængeligt gadeteater ud af Shakespeares dramaer kommer fra Joseph Papp, som er hovedmanden bag New York Shakespeare Festival i Central Park. Nok bærer de fire skuespillere i Elskovs Gækkeri blå parykker og spiller festglade unge med tømmermænd, men det bliver dramaet ikke mere nutidigt og forståeligt af. Dramatiker Kasper Hoff får desværre ikke levendegjort Shakespeares Elskovs Gækkeri, som derimod er blevet helt uforståeligt, uvedkommende og ikke mindst umorsom. Men heldigvis kan man så liste væk fra sin plads på græsplænen, før forestillingen er slut og gå hjem og tænde for fjernsynet, hvor den kulturelle tv-kanal DR-K også har sendt teaterforestillinger i anledning af teaterfestivalen.

Svensk input har der også været på CPH STAGE, som har haft besøg af performance-kompagniet Bombina Bombast fra Malmö. I det lille, nedslidte Østre Kapel på Vestre Kirkegård i Sydhavnen går instruktør Stefan Stanisic på scenen og beklager, at kompagniet ikke kan spille forestillingen, fordi ‘superhero’ er et beskyttet varemærke, og Disney, som ejer copyrighten, har nedlagt forbud mod at spille den planlagte performance. Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører på en scene. De tre unge performere Julie Lindvik, Olof Mårtensson og Jerk Ohlson Westing ignorerer da også det skriftelige forbud, som de river i stykker. Fulde af gå-på-mod indtager de den beskedne scene, hvor de smider deres joggingdragter og afslører deres Spiderman-kostumer indenunder.

Værket There goes my Local Hero handler om fiktionens superhelte, men nok så meget om opsætningen af en forestilling med dertilhørende udefrakommende benspænd og interne uenigheder performerne imellem. Og netop det sidstnævnte meta-lag er det mest interessante, fordi det har tydelige paralleller til alle former for samarbejde, som publikum genkender. Frustrationer over en kollegas manglende lydhørhed og samarbejdsvilje, som virkeligt kan irritere én på arbejdspladsen, ender her med blodig vold og død. Når selv den underholdende superhero-dans, som gentages flere gange i løbet af forestillingen, ikke kan forene de optrædende, så må selv en Spiderman-klædt performer opgive den kollegiale venlighed og forståelse og ty til afstumpet vold.

Forestillingens meget firkantede holdninger omkring superheros og forargelsen over at Hollywood har taget patent på navnet – for dernæst at tilbede disse fiktive helte som guder – er lidt svært at forholde sig til. Hvad er problemet? Lad dog Hollywood, som har opfundet disse stereotype figurer, beholde dem. Hvad skal vi med dem? Åbenhed og humanisme er vel et bedre værn mod ondskab og dumhed end et Hollywood-brand?

De tre performere gør det godt, der er god kemi og energi mellem dem, dog må Jerk Ohlson Westings præstation fremhæves. Hans diktion, timing, mimik og morsomme kropssprog er suverænt, han bærer den temmeligt tyndbenede historie hjem. Jerk Ohlson Westing er en sand, svensk superhelt på scenen.

Sydhavn teater med Bombina Bombast

There Goes My Local Hero. Foto: Bombina Bombast

FAKTA
There goes my Local Hero
Sydhavn Teater, Østre Kapel
Gæstespil med Bombina Bombast
Koncept: Emma Bexell & Stefan Stanisic
Instruktion: Stefan Stanisic
Skrevet af: Emma Bexell
Performere: Julie Lindvik, Olof Mårtensson og Jerk Ohlson Westin

Kunst

Djøf med løg(n)

Meningsfuld stand up om det meningsløse.

Det er ikke bare morsomt, det er også dramaturgisk flot opbygget og med masser af tankevækkende indhold. Per Helge er i storform som den offentlige embedsmanden, der djøf’iserer arbejdslivet.

Se endelig stand up-forestillingen Djøf med løg(n).

DJØF med løgn

 

Kunst

Gadeteater i sommerlandet

Teaterkompagniet Brændende Kærlighed er på turné i sommerlandet med forestillingen Flueben. Flueben refererer til den tjekliste, som hovedpersonen – en karrierekvinde – hele tiden hiver frem for at tjekke, om hun har alt. Når noget er tjekket af, dokumenterer hun det med en selvfed selfie.

Flueben er en satirisk komedie om tilvalg, fravalg, omvalg og afsavn. Det er teater uden ord, i al fald forståelige ord, men man savner ikke sproget, for skuespillerne Tea Rønne, Line Svendsen og Jens Kløft er fremragende mimikere.

Flueben. Foto: Gorm Valentin

Flueben. Foto: Gorm Valentin

Flueben. Foto: Gorm Valentin

Flueben. Foto: Gorm Valentin