Indlæg tagget med: strik

Lykken er...

Strikkestemning

15/12 2009

Isagers kongenshavebutikFortravlet ned ad Gothersgade. Helt nede ved Kongens have. Gå ind i Isager Strikkebutik.

Vindue, detaljeJapansk æstetik i uld, farver og keramik.

Hue og knapperEt smagfyldt åndehul der inspirerer.

Kunst

Passion for colour

23/11 2009

kaffes kopperStop being so afraid of colours! siger Kaffe Fasset.

Inspirerende og berigende har denne amerikaner bosat i London altid været for mig. Shocking pink, shocking yellow! Mønstre over alt. Kinesisk porcelain. Strik og garner i lange baner, patchwork og broderier. Malerier. Det er en skøn tilgang han har til strikkeriet: alt kan lade sig gøre -ok så kommer der et hav af ender på bagsiden. Det er noget man må tage med.  

Jeg har selv kastet mig ud i et sjal inspireret af en af hans bøger. Bare det at vælge farverne var en tour de force. Kaste sig ud i det og blive færdig 5 år efter. Skal i gang med endnu et. Og når jeg så ser på alt dét han har skabt! Right, han har haft mange hjælpere men alligevel. Hvad venter jeg på! 

kaffe stolOvervældende, dramatisk, udfordrende er hans univers. Og på samme tid legende, undersøgende og uden hæmmende konventioner. Sæt dig godt tilrette og kig på videoklippet nyd farverne og mønstrene og kom samtidig tættere på kunstneren, hans univers og verdensopfattelse. Jeg fik det fra min kollega der ved meget om at strikke og hvis teoretiske strikketilgang vi nyder godt af i vores strikkeklub!

Nyd hans passion for farver. I dokumentaren spørger han om det virkelig kan være rigtigt at de fleste mennesker oftest har hvide eller sorte dage -fordi de går klædt i disse farver. Er der virkelig ingen der har skrigende pink dage!

Lykken er...

En strik

26/10 2009

sjal på stol 110Har gennem 5 år haft dette strikketøj igang. Det var et billede fra én af Kaffe Fassets bøger jeg blev inspireret af og så kastede jeg mig ud i det uden opskrift. Det var faktisk ret så svært at få købt garn, nærmere bestemt at vælge farverne. Nu har jeg så besluttet at værket er færdigt.

Jeg har løbende hæftet ca en million ender på bagsiden, lavet en bord i toppen, tilsat kvaster.

Nu er jeg i tvivl om hvad jeg ydermere bør gøre på bagsiden ….. skal jeg beklæde med stof? Hvis du har en mening om dét så hører jeg meget gerne fra dig her.

  sjal på vrangensjal med bord