Poesi

Litteratur & film

Emil Bønnelyckes fødselsdag

Digteren Emil Bønnelycke (21. marts 1893 – 27. november 1953) var futurist og hyldede moderniteten med al dens teknik, fart og drift.

Og så er Bønnelycke kendt for at have affyret en revolver med løse skud efter at have oplæst et hyldestdigt til Rosa Luxemburg i Politikens Hus.

I hymne til min Barndoms Gader fra samlingen Københavnske Poesier (1927) skriver Emil Bønnelycke:

Jeg er født af befærdede Gader om Dronning Louises Bro.
Jeg er søn af Lysreklamernes gyldne, elektriske Tavle.
Jeg elsker Gadernes Tummel og høje, hujende Gavle,
født af den farende Færdsel Uroens store Ro.
Jeg elsker ikke Maager
og ikke Fortids-Taager
Men Hestetrav og Gadetramp
og Bilers blaa Udblæsningsdamp…
Det hylder jeg, det hylder jeg,
thi det er Tiden i sin Kamp.

Eiffeltårnet

Og et hyldest-digt af Paardekooper til Emil Bønnelycke:

Jeg bøjer mig i støvet for den dynamiske
kraft, der er ingen grund til at nægte
det, jeg er fanatisk tilhænger
af energi og noget, der bevæger sig.

Som menneske kom jeg til verden,
som menneske forlod jeg den, men
ind imellem var jeg også menneske,
et tænkende bundt af muskler
og betagelse. Næsten fri,
kun bundet af min egen forudsigelse
af årsagssammenhænge og pludselig
død. Ligesom et lokomotiv,
på skinner, men i fart.

Fluens øje er min ven, og alt,
hvad der kan dele sig og dog
forblive i live, den store organisme.
Jeg er næsten sikker på,
at evigheden er nedsænket i det
levende som en køl, der holder
nuet lodret og stabilt
i det korte øjeblik, det er.

Jeg husker forskellige lokaliteter
for livsoplevelsen, hver især med puls,
med mangefacetteret pondus, man
kan blive ordløs ved tanken om
trafik og traditionsbrud.

Noget synger højt oppe, problemet
er at fange det, det genlyder
imellem huse og ledninger, der er
i en slags frihedssang, som var det
to legemer, der mødte hinanden
og lirkede hinanden ud af ensomheden.
Det har intet navn fra fødslen,
men kan benævnes med ord som
boogie-woogie eller stjerner bøjet
i neon.

Hvem vil først få nobelprisen i litteratur,
en sporvogn eller en lit de parade?
Hvem vil omskabe konformiteten
til en flagsmykket allé for det frie fald?
Jeg hører nogen le,
det er fremtiden.
Skal vi ikke mødes et sted
og finde frem til en vej til kærligheden?

Sådan kunne jeg blive ved,
min hjerne kører som et stempel
med spørgsmål og seriøse latteranfald,
det vil vise sig at være endnu mere
mærkeligt, når først det kendte
er blevet ukendt og det ukendte kendt.

Himlens skyer interesserer mig,
de farer af sted, naturfilm er også
interessante, når man skifter kanal
eller spoler en video tilbage
med voldsom hast. Kom ikke her.

Kulde og varme strømmer fra hver sin
side, taknemmeligt høster jeg timen,
minuttet, sekundet. Jeg færdes foran
mig selv og vinker mig til side,
hertil og nu, det var dit liv.

Moderniteten Eiffel

Litteratur & film

Vent med Søren Ulrik Thomsen

Digtet Vent fra samlingen City Slang af Søren Ulrik Thomsen hører til blandt mine favoritter. Det passer lige til en oktoberdag:

Vent
I kaffebaren med cigaret og cola
i frost over fodgængerovergangen
i biografens dybrøde foyer
i flugt med hænderne for ansigtet

vi venter på nogen

i flyvende efterår på Oktober Boulevard
i bilen død midt i nattens slum
i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården
i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer

vi venter på nogen

i årevis
i aften.

Oktober boulveard

Oktober Boulevard i Søndermarken

Litteratur & film

Glædelig fastelavn

Heldigvis overlever katten nutidens fastelavnsfejring. Denne kat har jeg mødt på et bjerg i Schweiz, hvor den nød forårssolen – eller måske var det udsigten over Zürich, den beundrede.

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

kat på bjerget

Litteratur & film

Herman Bangs vinterdag

I dag er det 101 år siden, at Herman Bang døde i et tog i USA.

Årsdagen for digterens død vil jeg markere med hans melankolske digt:

Vinterdag

De stod op og gik ud under Aastiens Træer,
hvor fra Grenene Sneen faldt.

Hvor dog Dagen var stille,
og Stien laa ene.

 

Mens de vandrede
Arm i Arm,
de undrende saa’
hver rimdækket Busk,
hver snetynget Grén,

hver Sten, hver en Vej
og selv Byportens gamle Taarn.

 

Mens stille de vandrede

Arm i Arm

paa den hvide Vej,

blev det Skønhed alt:

hver Vinterdagssky,

hver snedækket Sten

og selv Byportens gamle Taarn.

 

vinterdag

Litteratur & film

Bibelsk poesi

Arbejde, travlhed og ingen tid til oplevelser. Så er det godt med lidt poesi, at tænke over. Her er et par smukke linier fra Johannes’ Åbenbaringen kapitel 21, vers 4:

“og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.”

roser

 

Litteratur & film

Poesi til allehelgen

Jeg var til vesper i går aftes i Københavns Domkirke. Og jeg hørte for første gang nedenstående salme af N.F.S. Grundtvig. Den har samme titel som en af hans mest kendte sange, men denne er altså poesi til allehelgen.

Fredelig allehelgen med Grundtvigs ord:

Det er så yndigt at følges ad

Det er så yndigt at følges ad,
hvor banet vejen er på det jævne,
og vejen går til Guds-fredens stad
med al den herlighed, mund kan nævne.
I Davids-staden
er guld på gaden
kun overfladen, 
o, Gud ske lov!

Det er så lifligt hos Gud at bo
med søskendhjerte i fælleshjemmet,
hvor Himmel-glæder som roser gro,
hvor hjertesorgen som synd er fremmed,
hvor kærligheden
har plantet Eden
med Himmel-freden,
o, Gud ske lov!

Ja, det er saligt at følges ad
med Jesus selv, i sit navn os givet,
til kærlighedens guldprude stad,
hvor Gud er lyset såvel som livet,
hvor troen hviler,
hvor håbet smiler,
kun evig iler
vort Gud ske lov!
Græskar