Nycirkus

Dans

Nycirkusartister springer ud

Tilbage i 2014 åbnede Danmarks første skole for nycirkus, Akademiet for Moderne Cirkus (AMOC) med en vidergående uddannelse i nycirkus – svarende til de internationale cirkusuniversiteters bachelorniveau. Nu tre år senere er det første hold af studerende færdige, og ved fire forestillinger har de otte afgangstuderende vist deres afsluttende artistiske svendestykker for offentligheden. Eksamen og show på en og samme tid.

Når man tænker på, at det er det første hold, som bliver udklækket på AMOC, så er det tekniske niveau overraskende højt, mens den kunstneriske iscenesættelse med musik, lys, kostumer og sminke ikke synes så højt prioriteret.

Svenske Mattias Umaerus er først på scenen i kinesisk pæl, en disciplin som han har fornyet. Den statiske kinesiske pæl har han gjort mobil. Han tager udgangspunkt i Newtons tredje lov, som lyder: “Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.” Mattias Umaerus’ balance i den lodrette kinesiske pæl bliver til en dobbelt-balance, idet pælen holdes på plads i et sindrigt vægtsystem, som modsvarer Mattias Umaerus vægt og bevægelser.

Svenske Anders Bjørklund har bar overkrop med tatoverede vinger på ryggen. En passende “maskering”, når han stiger til vejrs i straps og svinger sig rundt luften som en kredsende fugl. Han danser også med en gul paraply, men hans nummer handler om frihed og frigørelse, så til sidst smider han paraplyen fra sig og lader sig frit overstrømme af vand, der falder ned fra loftet.

Norske Eivind Øverland og Lalla La Cour svinger sig i trapez og fortæller om et parforhold med sammenhold og konflikter. En konflikt der drives til det yderste, når Eivind slipper sit greb i Lallas hænder og kun holder hende i hendes tykke hestehale.

Ylva Havndrup imponerer i disciplinen contortion, med andre ord er hun et slangemenneske. Hun er også håndstandsartist, så stående på hænder bøjer hun kroppen op over sit hoved, hvormed hun ligner et fremmedartet væsen. Hun tager så at sige benene på nakken. Med sit nummer fortæller hun en historie om at blive forvirret og overrasket af sin egen krop. Med et desorienteret udtryk i øjnene ser hun for eksempel sine fødder danser lige foran ansigtet. Hvor kom de tæer lige fra, synes hun at tænke.

To jonglører er med. David Ulrich og Anders Stehr jonglerer desværre begge to med lette, hvide plastickegler. Begge kombinerer de jongleringen med håndstand og akrobatik samt koreografiske elementer, men de hvide plastickegler er altså temmelig usexede og sterile.

Alfred Hall Kriegbaum og Sonia Matos (hun er kun 2. års studerende) har det mest helstøbte nummer. De brillerer i disciplinen parakrobatik med kraftfulde balancer. Og de fortæller en historie om et to mennesker, som tilfældigt mødes, bliver forelskede, skændes og strides. Deres musikvalg vises nummerets udvikling fra It’s been a honeymoon til Can’t take no more. De bruger lysetdesignet på en opfindsom og humoristisk måde. I en øm kærlighedsscene på en madras slukkes og tændes lyset, og hver gang det tændes igen, balancerer de to akrobater på en ny og anderledes måde, som er det en demonstration af diverse kamasutra-stillinger. Både Alfred Hall Kriegbaum og Sonia Matos er sminkede, har farvet hår og bærer farverige kostumer, som understreger nummerets komiske tone. Og så er de to meget unge artister bare imponerende dygtige og meget charmerende. De har hele pakken og er klar til erobre scenerne.

Tillykke til alle de nyuddannede nycirkusartister fra AMOC, det bliver spændende at følge dem.

Alfred Hall Kriegbaum - parakrobat

Alfred Hall Kriegbaum og Sonia Matos. Foto: AMOC

Alfred Hall Kriegbaum - parakrobat

Alfred Hall Kriegbaum og Sonia Matos. Foto: AMOC

FAKTA
Afgang 2017
Akademiet for Moderne Cirkus (AMOC)

 

 

Dans

En kunsthistorisk lektion i Bosch

En mand ligger for døden, men det er ikke lyse og venlige engle, der står på spring for at hente ham ned i dødsriget. Når han ligger stille og hans sidste livskraft synes at ebbe helt ud, myldrer det frem fra mørket med sære, uhyggelige og groteske væsner, der er parate til at tage ham. Men når den døende hoster og liver lidt op, trækker de dæmoniske gestalter sig sky tilbage i mørket. Denne fascinerende scene, der viser balancen på kanten mellem liv og død, åbner forestillingen Bosch’ drøm på Republique. Teatret markerer 500-året for Hieronymus Bosch’s død med en overdådig nycirskusforestilling, der tager publikum med helt ind i maleriet Lysternes have, et triptykon skabt af Hieronymus Bosch i tiden mellem 1490 og 1510. Et helt usædvanligt kunstværk der handler om liv og død, himmerige og helvede, godt og ondt, synd og uskyld.

Fransk-argentinske Ange Potier har skabt en af de mest originale og fantastiske scenografier, der til dato er vist på en dansk scene. Film, videoprojektioner, lysdesign, røg og mere almindelige rekvisitter skaber tilsammen et magisk rum fyldt af de mennesker, dyr og groteske skabninger, der befolker Hieronymus Bosch’ dystopiske mesterværk Lysternes have. Et mærkværdigt mylder af gespenster som vi også kender fra middelalderens kalkmalerier i de nordiske stenkirker. Denne sammensatte scenografi i lag på lag danner et rum, som nærmest suger publikum ind i Lysternes have, med paradis og helvede samt et jordisk liv fuld af rædselsscenarier og perversiteter.

Den canadiske nycirkusinstruktør Samuel Tétreault med en fortid i Cirque du Soleil  har skabt en flot, billedepoetisk forestilling, hvori det lykkes ham på forbilledlig vis at integrere de akrobatiske artistnumre. Når et stort hjul falder af en vogn i videoscenografien triller det fysisk ud på scenen og bliver et redskab for en artist i cirkusdisciplinen roue cyr. Det vil sige en stor ring, som akrobaten kan balancere i og snurre rundt på. Og når Sankt Peters nøgle dingler på himlen bliver dens nøglering til et redskab for to artisters sensuelle luftakrobatik.

Alle seks artister kan sno og dreje deres smidige kroppe i helt usædvanlige stillinger, så de fuldstændigt ligner Hieronymus Bosch’ forkrøblede skikkelser. En håndstandsakrobat vrider sin krop, så hun ligner et sandt misfoster, som kun Hieronymus Bosch’ kunne finde på. Det er fremragende nycirkus med enestående akrobatiske præstationer.

Men Bosch’ drøm er ikke blot fabulerende billedepoesi, forestilingen har også en handling tilsat kunsthistorisk læring. I forestillingens rammefortælling er der en nutidig kunstprofessor, som skal holde en forelæsning om Hieronymus Bosch i anledning af 500 års-jubilæet. Han forbereder sig, fordyber sig, analyserer og perspektiverer. Han påpeger, at Salvador Dalí var inspireret af Hieronymus Bosch, og pludselig er vi takket være den eventyrlige scenografi sammen med Salvador Dalí på besøg på Museo del Prado i Madrid, hvor han opdager Lysternes have. Også Jim Morrison fra The Doors lod sig inspirere af Hieronymus Bosch, fortæller professoren, og snart forvandles scenen til et psykedelisk farveorgie med hits som Light My Fire og Whiskey Bar. Tid og sted ophæves, inden Bosch’s Triptykon lukkes i. Det sceniske slutbillede viser jordens skabelse, der pryder Bosch’s Triptykon på ydersiden, når det er foldet sammen.

Bosch’ drøm er en moderne forestilling for hele familen, lige bortset fra de mindste børn. Alle kan gå hjem med både dannelse og æstetisk glæde. Publikum i Holland og Australien, hvor forestillingen skal på turné, kan allerede glæde sig til Samuel Tétreault og Ange Potier forrygende billedemagi.

Bosch' drøm på République

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

république teater

Bosch’ drøm. Foto: Per Morten Abrahamsen

Bosch’ drøm 
Republique (Spiller frem til den 17. september)
Les 7 Doigts med artisterne Hélloïse Bourgeois, Sunniva Løvland Byvard, Evelyne Lamontagne, Jorge Petit, Mattias Umaerus og William Underwood
Ide og koncept: Samuel Tétreault, Martin Tulinius og Ange Potier
Instruktion: Samuel Tétreault
Video, visuelt design og kostumer: Ange Potier
Dramaturg: Simon Boberg
Lyddesign: Janus Jensen

Dans

Cirkus Cirkör

I år fejrer det svenske nycirkus-kompagni Cirkus Cirkör 20 år. Kompagniet turnerer rundt med flere forestillinger i jubilæumsåret, men kommer desværre ikke til Danmark. Men du kan fange Cirkus Cirkör i blandt andet Malmö og Helsingborg. Jubilæumsforestillingen Borders er lavet i samarbejde med Malmö Stadsteater.

Cirkus Cirkör

Jeg kan godt lide de mærkelige, barokke scenarier, som Cirkus Cirkör fremstiller på scenen. Her er en teaser fra den seneste Cirkus Cirkör-forestilling, som jeg så på Baltoppen:

 

 

Dans

Rejse til jordens indre

Det er næsten som en rejse ind i den franske forfatter Jules Vernes digteriske univers. I dansedramaet Broken tager det britiske kompagni Motionhouse publikum med på en opdagelsesrejse ind til jordens indre, ned under havet og tilbage i en fjern fortid. Videoprojektioner på et stort lærred, som er gennemtrængeligt, skaber en spændende scene for forestillingen. Dansere og rekvisitter perforerer lærredet, så filmen derpå får en tredimensionel karakter. Film og virkelighed smelter sammen på forunderlig og magisk vis.

Visuelt er Broken interessant, anderledes og nyskabende, men samtidig misbruger og udnytter forestillingen også sine egne virkemidler, så man som publikum når at blive træt af alle effekterne i løbet af den noget rodede forestilling.

Broken har spillet på Baltoppen i Ballerup

dansedrama på baltoppen

Foto: Katja Ogrin

Dans

Det moderne kvindeliv på slap line

På Enghavevej i AFUK–Remisen i København kan du i aften se nycirkusforestillingen Vixen.

Hvordan skal den moderne kvinde egentlig være? Det er der mange, der har en mening om. Alle – lige fra kulørte ugeblade til politiske feminister – kommer med deres definitioner på den perfekte kvinde. Disse mange meninger om kvinderollen har det svensk/norske trekløver ”Tanter” lavet forestilling Vixen om.

Der er intet tantet over nycirkuskompagnietTanter”. De er tre unge og moderne kvinder, som udtrykker sig bramfrit og går til grænsen i deres behandling af temaet: den perfekte kvinde.

Men hvad betyder det engelske slang-ord  ”Vixen” egentlig? I Urban Dictionary defineres ”vixen” som:

”Totally gorgeous and amazing human female. With the cutest smile and a sweet ass body. Loves partying and drinks a lot but is still incredibly smart. But be warned, can get extremely horny and may jump on you unexpectedly.

Så er publikum advaret – eller fristet!

Vixen

Foto: Tanter

 

Dans

Opera med parkour

Jeg kender den ikke, Händels eventyrlige opera, Alcina. Men der er premiere den 21. februar på Det Kongelige Teater.

Opsætningen af den 300 år gamle barokopera ser spændende ud. Fransisco Negrin har iscenesat Alcina, som har fået moderne input. Professionelle parkour-udøvere er med i operaen, så der er ikke blot noget til øret, der er også halsbrækkende akrobatik til øjet.

parcour

Foto: Per Morten Abrahamsen

Händels Opera

Foto: Per Morten Abrahamsen

Læs mere om Alcina