Norge

Litteratur & film

Nordic Noir

Regn og mørke. Så er det tid til film i hjemmebiografen. Jeg ser – med stor fornøjelse – den norske thriller Mammon. Et godt og veldrejet manus. Velspillet og en Jon Øigarden i topform. Den mand kan spille alt. Hvorfor de danske tv-kanaler ikke sender den norske tv-serie, men bare genudsender forudsigelige britiske krimier, er ubegribeligt. Men heldigvis ligger Mammon på YouTube.

mammon

Nyd ægte Nordic Noir:

Kunst

Munch og van Gogh mødes

Jeg har ikke selv set den, men venner har fortalt om den, og medier har lovprist den: udstillingen med Munch og van Gogh på Munchmuseet i Oslo.Selv om ideen synes oplagt, så skulle det være første gang, at disse to store kunstnere mødes i en fælles udstilling. Det er de to museer Van Gogh Museum i Amsterdam og Munchmuseet i Oslo, som står bag mestermødet.

Udstillingen med Munch og van Gogh på Munchmuseet løber kun frem til den 6. september 2015, så du må hurtigt til Oslo.

Munch og van Gogh

Foto: Munchmuseet

Arkitektur & design

Snøhetta i København

Den norske arkitektvirksomhed Snøhetta indtager København. Dels har Dansk Arkitektur Center (DAC) en udstilling om Snøhetta frem til 27. september. Dels skal Snøhetta tegne en udbygning til kunstmuseet Ordrupgaard.

DAC skriver:
Snøhetta opstod allerede i 1980’erne, da en flok bygnings- og landskabsarkitekter gik sammen om at danne et fællesskab, der kunne forene de to discipliner og danne en sammenhæng mellem bygninger og landskab. Fra start af var Snøhetta kollektivt orienteret – så i modsætning til mange andre arkitektvirksomheder er den ikke opkaldt efter grundlæggeren, men derimod med inspiration fra det sted virksomheden lå. Lejligheden var nemlig placeret ovenpå et værtshus ved navn ‘Dovrehallen’, og da Dovre er et fjell i Norge, hvor det højeste bjerg kaldes Snøhetta, stod valget lige for.

Den vanvittig smukke og originale opera i Oslo. Foto: Jaro Hollan

Snøhettas måske mest kendte bygning: Den smukke og originale opera i Oslo. Foto: Jaro Hollan

Litteratur & film

Min Kamp 4

Min Kamp 4: Efter tre år på gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nordnorge som lærervikar. Her møder han en ny verden og med sig har han erfaringer, som han ikke selv forstår. Romanen beskriver en ung mands ufordærvede storhedsvanvid, selvpåførte ydmygelser, umodenhed og så videre.

Jeg ved ikke, om jeg kommer længere i  Karl Ove Knausgårds biografiske serie Min Kamp. Mange mener, at Karl Ove Knausgård bliver bedre og bedre i løbet af serien, men jeg bliver mere og mere træt af ham og hans omstændelige, egoistiske og ikke-empatiske skriverier. Der skal i al fald gå mere end et år, inden jeg går videre til femte bind.

Bogen er udkommet hos Lindhardt og Ringhof

Bogen er udkommet hos Lindhardt og Ringhof

Litteratur & film

Beatles – the movie

I går sluttede årets CPH PIX, og jeg så en rigtig sød feel-good-film: Norske Beatles af danske Peter Flinth. Det er en coming of age-film, som bygger på Lars Saabye Christensens roman om vennerne Kim, Seb, Ola og Gunnar. De fire gutter vil være Norges svar på Beatles, men helt sådan går det ikke. Talentet rækker ikke så langt, og så distraherer pigerne også.

De unge skuespillere gør det fremragende, og man rives med i handlingen, selvom der ikke sker så meget. Men i en teenage-brandert sker der dog altid noget overraskende og sjovt.

Beatles film

Litteratur & film

Jeg vælger mig april

Jeg havde helt glemt , hvor kold og stormende april kan være. Men de sidste par dage har genopfrisket erindringen.

Norske Bjørnstjerne Bjørnson skrev i 1870 digtet Jeg vælger mig april, som meget fint formidler det omskiftelige april-vejr:

Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste,
det volder lidt rabalder, –
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil.

Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den ævner ejer,
fordi den kræfter vælter, –
i den blir somren til!

sommerfugl