Litteratur & film

Litteratur & film

Skøn norsk erindringslitteratur

Nu har jeg endelig fået læst første del af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske serie Min Kamp. Fængslende og helt unik erindringslitteratur – og jeg glæder mig til at læse de øvrige bind.

Karl Ove Knausgård er en moderne Proust.

 

Litteratur & film

Folkebibliotek

I Hannover har man sande folkebiblioteker på flere af byens torve. Det folkelige bibliotek består af et bogskab med bøger, som man tage med hjem og gerne aflevere igen, så andre også kan få glæde af dem. Altså en gratis byttebørs for  alle byens læseheste. Fantastisk ide.

Den slags ville desværre aldrig fungere i Danmark, efter en enkelt nat ville skabene jo være ødelagt, overmalet med tags, bøgerne overpisset og så videre. Vi mangler tysk dannelse på alle måder.

En sand kløvermark for læseheste.

En sand kløvermark for læseheste.

Litteratur & film

Uhyggelig roman

Faste læsere på fyraften.nu ved, at jeg har en svaghed for norsk litteratur. Jeg vil gerne anbefale Gaute Heivolls roman Før jeg brenner ned. Jeg tror ikke, den er oversat til dansk, men på større biblioteker fås den på norsk. Det er en historie om en pyroman, som skræmmer livet af en hel by med sine uforståelige gerninger. Bogen, som viser en følelseskold gerningsmand, er ekstra uhyggelig i skyggen af tragedien i Norge.

Bogomslag

Litteratur & film

Norsk romanserie

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet  om romanen Mig og Yngve af Tore Renberg. Senere har jeg så fundet ud af, at romanen er første del af en hel romanserie. De tre efterfølgende romaner er dog ikke oversat til dansk, men kan lånes på norsk – i al fald på mit lokale bibliotek. I alle fire bøger følger vi drengen/manden Jarle. I Kompani Orheim bliver Jarles forældre skilt på grund af farens druk. I Charlotte Isabel Hansen bliver Jarle far til en pige og i Pixley Mapago følger vi Jarle en enkelt nat, som udvikler sig til et mareridt. Hele serien kan varmt anbefales.

Bogserie

Litteratur & film

Dramatisk slægtsroman

Jeg har lige læst Rådhusklatreren af Kim Blæsbjerg, som jeg kan anbefale. Det er en slægtsroman om fire generationer. Historien foregår på Vesterbro og i Vestjylland, og den giver et godt tidsbillede af især 1970’erne og 80’erne. Dejligt nostalgisk tilbageblik for os, som han huske de flippede 70’ere og 80’ernes modsvar.

Rådhusklatreren er udkommet på Borgen.

Foto: Borgen

Foto: Borgen

Litteratur & film

Johan Skjoldborg

I dag den 27 april fylder digteren Johan Skjoldborg 150 år. Og i den anledning har jeg genlæst hans to romaner Gyldholm (1902) og Per Holt (1902). Gyldholm er et lille mesterværk, der bygger på virkelige begivenheder. Tre små søskende indebrænder i en fattig rønne, mens deres forældre knokler på en stor herregård. Til begravelsen af  de små kommer en gruppe arbejdere fra byen for at vise deres støtte til deres fattige kollegaer på landet. En roman om solidaritet, som er blevet et fremmedord i vore dage, men også om barsk udnyttelse af mennesker, det kender vi desværre stadigvæk.

Ned fra hylden med Johan Skjoldborg, han er stadig god. God læselyst!

Foto: Torben Kastrup

Foto: Torben Kastrup