Litteratur

Litteratur & film

Himmerlandshistorier

Da min dansklærer i femte eller sjette klasse læste novellen Syvsoverne op for os, var jeg solgt. Jeg lånte straks hele samlingen, Himmerlandshistorier, på skolebiblioteket og læste alle historierne på egen hånd. Siden hen har jeg læst Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier flere gange, senest i den udgave som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal netop har udgivet – med ordforklaringer. 

Johannes V. Jensen skriver så man kan se rugmarkerne for sig, dufte høen, og høre fuglene synge over engen. Og han skriver så man selv synes, at man står ansigt til ansigt med alle de mærkværdige karakterer, som dukker op i de fleste af novellerne. Ja, Johannes V. Jensen behersker den levende, mundtlige fortællemåde.

I Himmerlandshistorier skriver Johannes V. Jensen om det tabte land, der både er hans barndom samt det landskab og den landbokultur, som Himmerland havde engang, og som allerede forsvandt i Jensens egen tid. 

Dengang i barndommen var den morsomme Syvsoverne min favorit, men nu kan jeg næsten ikke vælge. Dog er Wombwell en novelle, som særligt fæstner sig. I historien skildres et engelsk menageri, der kommer til byen med vilde dyr, som ingen før har set eller næppe hørt tale om. Her kommer egnens dominerende storbønder til kort, mens den forældreløse Bitte-Niels tager tøjlerne og styrer en af menageriets vogne. Oplevelsen tænder drengens længsel væk fra det hierarkiske samfund, hvor han som tjenestedreng ikke har en chance. Han må til USA for at få en ærlig chance i sit liv.

Himmerlandshistorier anbefales igen og igen.

Himmerlandshistorier.

Himmerlandshistorier. Foto: Gyldendal

Litteratur & film

Historiefortællinger af Tom Reiss

Jeg har svært ved at koncentere mig om digre historiske værker, men den amerikanske forfatter og historiker Tom Reiss skriver, så man fængsles af stoffet og forstår komplicerede historiske sammmenhænge. Præcist som danske Tom Buk-Swienty.

Her i vinter har jeg læst Orientalisten (på dansk 2015) og Den sorte Greve (på dansk 2013) af Tom Reiss.

Orientalisten handler det om jødiske Lev Nussimbaums eventyrlige liv i Aserbajdsjan og flugten derfra, dengang de store imperier brød sammen under Første Verdenskrig og den Russiske Revolution – da blev jøderne også forfulgt (jødeforfølgelser er ikke noget Hitler opfandt).

Orientalisten er en fascinerende historie om Lev Nussimbaum, bogen er så utrolig, at man skulle tro, det hele var fiktion. Men det er ganske vist; Lev Nussimbaum iscenesatte sig selv, så han passer ind, der hvor han kommer frem under sin flugt, fx optræder han som muslimsk prins midt i Nazi-tyskland.

Jeg kender intet til Aserbajdsjan, hvor Lev Nussimbaum er født i hovedstaden Baku – Kaukasus’ Paris. Men Tom Reiss portrætterer byen, som dengang var stinkende rig på grund af oliefund. Her levede folk med forskellige religioner side om side, uden at det gav problemer, lige indtil krigen og revolutionen ødelagde dette paradis.

I Den sorte greve handler det om den franske general Alex Dumas, hvis søn er den store 1800-talsforfatter Alexandre Dumas.

Alexandre Dumas brugte sin fars liv og skæbne som forlæg i sine eventyrlige romaner Greven af Monte Cristo og De tre musketerer. Men bag de utrolige litterære historier gemmer sig en endnu mere utrolig beretning. Alexandre Dumas’ far, Alex Dumas, var søn af fransk mand og en sort slave, født på den franske koloni Saint-Domingue. Faderen solgte sin egen søn som slave, ligesom resten af sine børn, men alligevel kom Alex Dumas til Frankrig og fik en lang militærkarriere i en urolig tid med revolution og Napoleonskrige. Jeg tror ikke, jeg har forstået Den franske Revolution og Napoleonskrigene bedre end i denne biografi om Alex Dumas.

Og så er Den sorte greve en dejlig humanistisk historie om Alex Dumas, der trods den diskriminering han mødte overalt var et altruistisk menneske, der levede op til Den franske Revolutions slagord: frihed, lighed og broderskab.

 

Litteratur & film

Den store slæderejse

Hvad skal man læse i vinterkulden? Jeg har lige læst Knud Rasmussens Den store slæderejse (1932). Når man læser om kulden i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien, så bliver den danske vinterkulde mindre bidende. 

Jeg har ikke læst Knud Rasmussen, siden jeg studerede ham i religionsundervisningen i gymnasiet. Jeg var dybt fascineret af eskimoernes religiøse myter, som han havde nedskrevet. Disse underholdende myter er der mange af i Den store slæderejse.

Den store slæderejse er både en opdagelsesrejse og en dannelsesrejse – på hundeslæde. Faktisk er det den længste færd, der nogensinde er foretaget på hundeslæde. Turen fra 1921 til 1924 gik fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien.

Herlig læsning, som anbefales. Den giver varmen!

Litteratur & film

Tænk, at livet koster livet

Når vejret er gråt i gråt, og der måske også er gråhed i sjælen, er det vigtigt at huske på Jørgen Gustava Brandts ord i salmen Tænk, at livet koster livet (1985). Man skal leve nu – og på trods af al gråheden.

1 Tænk, at livet
koster livet!
Det er altid samme pris.
Kom med glæde!
Vær til stede!
Tanken spreder øjets dis;
rigt og bredt går livet ned
i evighed.

2 Stjernestunder,
livets under,
luft og smag og syn er nyt!
Blodet bruser,
løvet suser,
havets rum er højt og lydt!
Mærk: alt liv går udad! – Giv!
For tro er liv.

3 Høje himle
fyldt med svimle
fuglefløjt i morgenvind –
og i suset
gennem huset
jordisk balsam til mit sind.
Fuglen i mit eget bryst
må slå med lyst.

4 Høje drømme!
Dybe strømme
gynger i hvert åndedrag,
sangen svinger
vide vinger
over jorden med Guds dag.
Øjets glans er kroppens lys –
føl livets gys!

5 Leve livet!
Ført af livet,
som er ét i sjæl og krop,
må vi sanse,
må vi danse
glædens ord i spring og hop.
Takke Gud med lovsangs lyd
i salig fryd –

6 Hver fornemmer,
jeg’ets tremmer
rykkes ud i pause-ro.
Hvert et skridt, du
tar så frit nu,
er identisk med din tro.
Tyst i midten væksten står
med livets vår.

7 Godt, at livet
koster livet!
Godt at synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.

Foto: fyraften.nu
Foto: fyraften.nu

Litteratur & film

Vadmelsfolk

Alene titlen ville måske få nogen til at droppe Jeppe Aakjærs noveller Vadmelsfolk (1900). For hvad i al verden betyder “Vadmelsfolk”?

Jo, “vadmel” er stof lavet af den dårligste uld. “Vadmel” er altså det billigeste materiale til at lave tøj af og dermed det stof, som bønder og andre fattigfolk havde råd til tilbage i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. “Vadmelsfolk” er, hvad man på moderne dansk kunne kalde “landproletariat”.

Om disse bønder, husmænd, landarbejdere, tiggere og andre fattigfolk skriver Jeppe Aakjær, så man både må grine og græde. Novellerne er meget underholdende. Det er også tankevækkende litteratur, fordi Aakjær skriver om den nøjsomhed, der var livsvilkåret dengang for godt 100 år siden, og som vi (desværre) slet ikke kender til i dagens Danmark.

I Aakjærs noveller er der en del dialekt. At læse dialekt kan være svært, fordi stavemåden er så anderledes – også selvom man ellers forstår dialekten. Jeg vil derfor anbefale at høre Vadmelsfolk indlæst som lydbog af Kjeld Høegh. Han behersker Jeppe Aakjærs dialekt og læser med stor indlevelse – uden at det bliver teatralsk.

VADMELSFOLK

Foto: AV Forlaget Den Grimme Ælling

 

Litteratur & film

Tusmørkeundere

I sin roman Tusmørkeundere bygger Sjón løseligt på skrifter af den historiske person Jon Gudmundsson den Lærde. I sit efterord understreger den islandske forfatter, at det biografiske materiale er “behandlet med den skødesløshed og letsindighed, der adskiller digterens leg fra videnskabsmandens arbejde”.

Jon Gudmundsson den Lærde er dømt fredløs i Island og bor sammen med sin kone Sigridur på en lille ø. Få måneders lykke oplever han dog i København hos videnskabsmanden Ole Worm. Den danske universitetsforsker er interesseret i Jon Gudmundssons omfattende viden, som i Island kun bliver opfattet som syndig troldom.

I København kan Jon Gudmundsson blandt andet fortælle den danske konge, at enhjørninger ikke findes. Et enhjørning-horn er i virkeligheden en narhvalstand.

Romanen udspiller sig i 1600-tallet, hvor Island befinder sig i tusmørket mellem to trosretninger: den katolske tro og den lutherske tro.

Tusmørkeundere er poetisk, filosofisk og underholdende. Sjón skuffer aldrig.

tusmørkeundere

Foto: C&K Forlag