Susåen gået over sine breder. foto: Trine

Susåen suser afsted. Der er masser af vand og der er et godt flow fra smeltevandet. Vandet har en vidunderlig brun-grøn farve og inde ved breden er der iskanter og sivene har et lille isbælte på. På dette tidspunkt af året mener jeg man med rette kan definere Susåen som en flod. Det er lidt sjovt mentalt at køre videre med tankerne om at bo ved en flod. Dét gør vi jo egentlig ikke i Danmark. Der er lidt mere historisk vingesus og lidt mere natur-dramatik over at bo ved en F.L.O.D. Det er som at komme lidt tættere på barndommens indlevelse i den grå-grønne, grumsede Limpopo Flod og at sejle med damskib ned ad Mississippi Floden.

Se hvor bred åen ...... det vil sige FLODEN er! foto: Trine

Der bliver sunget med fynd og klem og der kan ryge en finke af panden:

Vort gamle Danmark skal bestå, så længe byen spejler sin top i bølgen blå ……………. som mine børn synger det! Måske en mere nutidig version? Hvor mange bor i byer og kun få nyder en tur i bøgeskoven. Forestil dig CPH skyline der spejler sin top i bølgen blå. Jo. Det kan lade sig gøre ……….

Indtryk fra en nyudsprungen bøgeskov. foto: loejstruphovedgaard.dk

Læsø Saltsyderi. foto: Karsten

Dampene fra de store kar er intet mindre end fortryllende. foto: Karsten

Rønnerne - området med ekstra saltholdigt vand super til saltproduktionen. foto: Karsten

Harmoni og jeg skal komme efter dig. Måske fungerer det ikke sådan i den virkelige verden men lige nu fyraftensdrømmer jeg mig til en vinter på Læsø! Og hvor er den virkelige verden egentlig. Solamente el misterio nos hace vivir. Solamente el misterio som Federico Garcia Lorca skrev: Kun mysteriet får os til at leve. Kun mysteriet.

Parken på Løvenborg i Regstrup er genskabt af Realdania. Foto: K-M

Smukke gamle herregårde med smukke gamle haver – og et væld af gartnere til at passe herlighederne. Sådan var det engang, men tiden er en anden nu, og de færreste herregårde har ikke længere råd til pasning af blomsterbede i massevis.

I dag har fonden Realdania åbnet for pengeposen, så et antal herregårdshaver er blevet genskabt til nutidig brug – og altså med en lettere pasning end et helt hold gartnere.

Det er der kommet 9 moderne herregårdshaver fordelt over hele landet ud af, som alle har forpligtet sig til at holde åbent for publikum i et vist omfang i en længere årrække.

Her et par billeder fra Løvenborg lidt uden for Holbæk, hvor der dog ikke er adgang bag den hvide jernlåge på billedet øverst!

Selve den nyåbnede park er mest til ro og fordybelse på bænkene rundt omkring eller på de flotte græsplæner, for her er ingen caféudskænkning eller legeplads! 

Men flot er den 5 hektar store have og altså nu åben for publikum – lørdag, søndag og mandag mellem 9 og 17 indtil oktober.

Nyplantet "kirkegårdsrækker" under hundredeår gamle træer.

Akse med det gamle lysthus i baggrunden og nyt bassin på midten.

Sideways. foto: community.dr.dk

Det er to venner, Miles og Jack, fra college-tiden der er på tur lige inden Jack skal giftes. Jack har behov for “at løbe hornene af sig” inden brylluppet. Miles er ikke slået igennem som forfatter men han vil gerne lave en hyggelig tur for Jack. De kommer ud for mange ting på deres tur rundt i vindistrikterne nord for Los Angeles. Filmen er fra 2004. Den er stadig holdbar. Det er livsvisdom set gennem forskellige typer vin og druer.

Forberedelserne til hjemlig vin eller den store USA-vin-tur kan også starte her.

Miles har en karakteristik af Pinot noir druen – som faktisk er en beskrivelse af ham selv og hele hans verdensopfattelse:

“Uh, I don’t know, I don’t know. Um, it’s a hard grape to grow, as you know. Right? It’s uh, it’s thin-skinned, temperamental, ripens early. It’s, you know, it’s not a survivor like Cabernet, which can just grow anywhere and uh, thrive even when it’s neglected. No, Pinot needs constant care and attention. You know? And in fact it can only grow in these really specific, little, tucked away corners of the world. And, and only the most patient and nurturing of growers can do it, really. Only somebody who really takes the time to understand Pinot’s potential can then coax it into its fullest expression. Then, I mean, oh its flavors, they’re just the most haunting and brilliant and thrilling and subtle and… ancient on the planet”. citat

De tre muskerer i Dyrehaven er stemningsfyldt folketeater. Foto: K-M

Sandbunken udgør Luxembourghaven, en åben kuppel indrammer kongeslottet, og Bastillen som det fæle fængsel sætter scenen for Dyrehavens De tre musketerer, der fornøjer store og små.

Bedre rammer end en smuk – og stille juniaften – i  Ulvedalene med krogede ege og kælkebakkens slidte overflade fås ikke til friluftsteater herhjemme. Omgivelserne er simpelthen perfekte til at fornøje store og små. Og meget virkeligt når Bastillen brænder, hestene tordner afsted og den yndige Helle Fagralid bliver forgiftet. Det er skønt, det er folkeligt, og det er dejligt at gå ud af skoven i mørket i samlet flok, når forestillingen slutter kl. 23.

Og dejligt som tilskuer – både barn og voksen – at dialogen er så tilpasset og jordnær, at det hele tiden fremgår, hvem der er helten, hvem der er de onde, hvor vi er og hvorfor!

Desværre gør publikumsrækkerne i år, at det ikke længere er muligt at tage på skovtur på skovgalleriet og nyde sceneriet som gratist fra den allerøverste bakketop.

Men bestil til pausen eller tag det hele med selv og tag skovturen derude indenda.

Og husk varmt tøj og et tæppe – selvom det er lunt, er det længe at sidde stille på et plasticsæde i timevis udendørs.

”Lange skygger. Saltholm”. Theodor Philipsen. foto: museumsoenderjylland.dk

Aftenstemningen, de lange skygger. Kom sommer. kom sol, kom køer ;)