Kunst

Kunst

Dahab Suite

Skal du på kunstgalleri?
Så kan jeg anbefale Galleri Claus C i St. Kongensgade, som viser udstillingen 
Dahab Suite.

Kunstnerne Gitte Klausen og Henrik Hytteballe er blevet inspireret på en rejse til Dahab i Egypten.

Sådan skriver de to kunstnere om deres inspirationsrejse:

“Mens vi var i Dahab, besluttede vi os for at lave en fælles udstilling med inspiration der fra, og sammen prøve at gengive nogle af de mange indtryk som Dahab så gavmildt deler ud af.

Stemningen langs med strandpromenaden er utrolig afslappet. Det virker som om begrebet Chill-out er opfundet i Dahab. 

Vi nød at snorkle i Det Røde Hav og udforske de mest fantastiske farver og former i korallerne. Vi vandrede i Sinai ørkenens røde sand, drak liflig te hos beduinerne og så den mest fantastiske solnedgang efterfulgt af en magisk fuldmåne.

Gaderne delte vi med geder og får og en masse legende børn. 

Vi var imponerede over den egyptiske bomuld, farverne og de vidunderlige mønstre i tekstiler, lamper og tæpper”.

Kunst af Gitte Klausen og Henrik Hytteballe

Foto: Gitte Klausen og Henrik Hytteballe

Læs mere om udstillingen på galleriet Claus C

Kunst

Albertinum

Den store tyske romantiker Caspar David Friedrich (1774 – 1840) slog sig ned som kunstner i Dresden, hvor han malede Sachsens smukke og varierede natur.

Caspar David Friedrichs besjælede landskaber kan opleves på kunstmuseet Albertinum i Dresden. Museet har en hel sal med nogle af Caspar David Friedrichs bedste malerier, her hænger blandt andet Tetschen Alteret (1807), Das Große Gehege (1832), og det ufuldendte Friedhofseingang (1825).

Tetschen Alteret var et bestillingsværk, som mødte megen modstand. Det blev voldsomt kritiseret: “Landskabsmaleriet sneg sig ind i kirken og krøb op på alteret”, hed det.

Mit favoritværk er imidlertid værket Friedhofseingang, som jeg og to japanske museumsgæster brugte megen tid på. Alverdens Golgata- og Bethlehem-scener kan godt gå hjem, deres kristne budskab når ikke op det niveau, som Caspar David Friedrich viser i dette hypnotiske maleri. Aldrig har jeg oplevet et mere kristent og kontemplativt værk end dette med en besjælet natur, hvori der kan anes engle, hvis man kigger nøje efter.

Bysbarnet Gerhard Richter er i øvrigt også rigt repræsenteret på Albertinum.

Snapshots fra kunstmuseet Albertinum, som anbefales, hvis du er i Dresden:

Das Große Gehege

Das Große Gehege (1832) med landskabet ved Dresden

Tetschen Alteret

Tetschen Alteret

Friedhofseingang (1825)

Friedhofseingang (1825)

 

Kunst

Rafaels engle

De er nok de mest berømte engle i verden, men også de mest kopierede. De dukker op alle steder – på alt lige fra servietter til kagedåser. Men de originale Rafaels engle sidder i Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden. Og de er kun lille del af det kæmpestore maleri Sixtinische Madonna malet af Rafael i 1512/1513.

Sixtinische Madonna er ikke det eneste hovedværk på Gemäldegalerie Alte Meister, faktisk hænger mesterværkerne meget tæt.

Giorgione, Correggio, Cranach, Vermeer, van Eyck, Dürer, Holbein, Rembrandt, Poussin, Claude Lorrain, Murillo, Canaletto, Tiepolo, Raeburn, Graff og mange, mange flere. Wow, siger jeg bare.

Gemäldegalerie Alte Meister er et sandt skattekammer.

Raffaels 'Sixtinische Madonna'

Raffaels ‘Sixtinische Madonna’ med de berømte engle

Gemäldegalerie Alte Meister

Gemäldegalerie Alte Meister er en del af Zwinger-anlægget, Dresdens gamle fæstning.

Gemäldegalerie Alte Meister

Gemäldegalerie Alte Meister

 

Kunst

I Hammershøis stuer

Endnu en udstilling med Hammershøi?

Ja, Ordrupgaard viser en udstilling med Hammershøi, men ikke en som alle de andre. Udstillingen Hjemme hos Hammershøi viser rummene et for et i Hammershøis lejlighed, sådan som han malede dem igen og igen.

Hammershøi havde intet atelier, men arbejdede hjemme i  lejligheden i Strandgade 30. Lejlighedens lys, linjer og interiør var motivet og inspirationen. Igen og igen skildrede han vinduerne og de hvide døre, ligesom stole, borde og den rygvendte hustru Ida optræder. Konstant flytter han rundt på møblementet for at skabe variation i stuerne og finde balance mellem flader og rum.

Beskueren bliver ikke inviteret ind i kunstnerens hverdag. Tværtimod, de forfinede gråtoner fremmaner gådefulde rum, hvor ensomheden og tomheden hersker. Tiden står stille, og en anden, næsten uvirkelig verden, åbner sig for os. Noget eksistentielt er på spil, mens de forenklede, geometriske strukturer peger frem mod modernismen.

værk på ordrupgaard

Foto: Ordrupgaard

Udstillingen vises frem til den 7. august på  Ordrupgaard – og jeg anbefaler den.

Kunst

Eventyr i Rundetårn

Du kan lige nå den fine udstilling i Rundetårn med værker af Svend Otto S, som vises til og med den 29 maj.

Svend Otto S var kunstnernavnet for Svend Otto Sørensen. Den 2. juni 2016 er det 100 år siden, at han blev født. For mange børn, deres forældre og bedsteforældre er Svend Otto S’s illustrationer til H.C. Andersens eventyr en elsket og integreret del af deres billedverden. Svend Otto S illustrerede ikke blot eventyr af H.C. Andersen, Grimm, Asbjørnsen og Moe, men også skønlitterære klassikere for voksne så som Charles Dickens, Halldor Laxness, Herman Bang, Thomas Mann, Nevil Shute og Franz Kafka.

Når Svend Otto S en sjælden gang holdt fri, rejste han ud i verden for at opsøge de mennesketyper og miljøer, han skulle tegne, eller han kørte ud i skoven og tegnede forblæste hegn og gamle krogede træer. De havde også en historie at fortælle. Det virkelige og det eventyrlige fulgtes ad.

Træer af Svend Otto S

Træer af Svend Otto S

Norske trolde tegnet af Svend Otto S

Norske trolde tegnet af Svend Otto S

En dum kæmpe og en smart lille fyr tegnet af Svend Otto S

En dum kæmpe og en smart lille fyr tegnet af Svend Otto S

Udsigten fra Rundetårn er jo også et lille eventyr.

Besøg Rundetårn

Kunst

Hieronymus Bosch – 500 år

Vi ved ikke, hvornår han blev født, men vi ved, at det er 500 år siden at han døde, Hieronymus Bosch. Billedkunstneren der stilmæssigt er helt sin egen. Bosch var vældig optaget af det hinsides, og det var ikke det paradisiske, men pinslerne i helvede. Det ser man tydeligt i hans triptykon’er, hvor paradis-delen er ganske tom og kedelig, her gentager han blot tidligere tiders motiver og beskrivelser. Men i helvede-delen vrimler det med bizarre væsner og sadistiske optrin, som ikke var set tidligere. Det var helvede, som interesserede Hieronymus Bosch.

Hieronymus Bosch blev døbt Jheronimus van Aken, fordi familien stammede fra Aachen, men han tog pseudonymet Bosch, fordi han var født i byen med det usædvanlige navn ‘s-Hertogenbosch. Fødebyens kunstmuseum Het Noordbrabants Museum viser naturligvis en stor udstilling med værker af Hieronymus Bosch.

Og på Gemäldegalerie der Akademie der bildenden Künste Wien kan Hieronymus Bosch’ Weltgerichts-Altar ses.

Gemäldegalerie der Akademie der bildenden Künste Wien

Gemäldegalerie der Akademie der bildenden Künste Wien

Weltgerichts-Altar

Weltgerichts-Altar i Wien