Kroatien

Litteratur & film

Don Fabijans bekendelser

Det er sjældent at se en kroatisk film i de danske biografer, men det kan man i øjeblikket – endda en utrolig god en: Don Fabijans bekendelser.

Filmen handler om en præst, som er bekymret over, at ingen børn fødes i hans lille ø-sogn. Han og et par kondom-sælgere prikker hul i kondomerne, og så eksploderer fødselstallet pludseligt. Men det gør problemerne også.

Filmen er et solidt slag i ansigtet på den katolske kirke og dens præventionsforbud. Også den katolske kirkes pædofili-skandaler får et hug med på vejen. Gad vide, om filmen ikke er blevet forbudt i Italien?

Don Fabijans bekendelser begynder som en komedie, men bliver mere og mere alvorlig og slutter helt nede i det kulsorte. Altså ligesom man ved første tanke kan grine ad den katolske kirkes latterlige aversion mod prævention, men når man tænker lidt dybere over det, så bliver det dystert og tragisk.

Don Fabijans bekendelser er sjov og dyb. Den er absolut sommerens filmhit for mig.

Don Fabijans bekendelser kondomer

“Don Fabijans bekendelser” vises blandt andet i Gloria Bio, hvor man også kan få gratis kondomer i Don Fabijan-indpakning (jeg tror, de er hele, men jeg tør ikke garantere).

Læs mere om den gode biograf Gloria Bio