Korea

Litteratur & film

Jiseul – koreansk filmdrama

O Muels film Jiseul (2013) handler om den såkaldte Jeju massakre i Korea i 1948, som kostede 30.000 mennesker livet. I jagten på kommunister udstedte USA en shoot-to-kill-ordre til koreanske soldater. Koreanere skulle skyde koreanere. Filmen følger soldaterne, der skal skyde alle, de ser, inden for en bestemt zonegrænse. Samtidig følger den også en gruppe landsbyboere, som skjuler sig i en grotte. I grotten er folk stuvet sammen som kartofler i en kælder. De er overladt til kulde og sult, men holder  modet oppe.

Det er en smukt fotograferet film i sort/hvid. Sort humor, men absolut ingen happy ending. Ved Sundance filmfestivalen modtog filmen prisen World Cinema Dramatic Grand Jury Prize.

Jiseul var den sidste film, jeg nåede, i CPH PIX i år.