700 år på bagen og stadig pirrende erotisk. Decamerons fader fylder 700 år.
Giovanni Boccaccio (1313 – 1375) var en af de første til at skrive på italiensk talesprog i stedet for latin og han er indehaveren af titlen ”novellens fader” med henvisning til værket Decameron. Giovanni Boccaccio blev født i Firenze og endte sine dage i Certaldo i det toskanske opland.
Jubilæumsåret fejres naturligvis i Italien.
Foto: Det Italienske Turistbureau
I dag er det præcist 500 år siden, at det Sixtinske Kapel i Vatikanet slog dørene op, og Michelangelos mesterværk blev afsløret.
Hvad tænkte gæsterne/beskuerne mon? Var Michelangelo selv til stede? Var der fest? Blev man forarget over nøgenheden? Jeg ville gerne have været med til indvielsen af dette helt utrolige kunstværk og oplevet reaktionerne, stemningen og de friske farver.
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Han blev født på Atlanterhavskrydseren Virginian. Han blev ombord og satte aldrig sine fødder på landjorden. Han blev en berømt pianist, som publikum kun kunne høre, hvis de gik ombord på Virginian.
Original historie, som den italienske forfatter Alessandro Baricco har skrevet i monolog-form til opførelse på en scene. Det er sjældent, at jeg læser og ser dramatik. Men monologen Nittenhundrede var en god oplevelse, den vil jeg gerne se fremført på en dansk scene.
"Nittenhundrede" af Alessandro Baricco er udkommet hos Gyldendal.
Excelsior er ikke blot en hollandsk fodboldklub, men også en verdensberømt ballet, som hylder menneskets fremskridt og humanisme. Nogen vil måske kalde den en lagkage-ballet, men underholdende er den – og svær.
Excelsior er et sandt ballet-klenodie i Italien – især på La Scala i Milano hvor Excelsior havde premiere i det 19. århundrede. Excelsior åbner denne sæson på La Scala med Italiens balletstjerne nummer et – Roberto Bolle – på rollelisten.
Sortklædte billetkontrollører – med lange kapper og store medaljer i solide kæder rundt om halsen – slår dørene op til La Scala. Publikum strømmer ind i en hvid hall med elegante korintiske søjler og høje smalle spejle. Lyset brydes i lysekronernes utallige prismer, og får loftets forgyldte stuk til at skinne. Fra denne hall er der adgang til La Scalas store og berømte teatersal. Fem etager i rødt velour og vegetative guldornamenter. Verdens førende operascene er fuldstændig overdådig. En himmelsal.
La Scala (på italiensk: Teatro alla Scala) åbnede den 3. august 1778 med Antonio Salieris opera Europa Riconosciuta. Siden har der været verdenspremierer på en lang række operaer, som for længst er blevet klassikere, deriblandt Giacomo Puccinis Otello, Madame Butterfly og Turandot samt Giuseppe Verdis Falstaff og Nabucco. Også Lucrezia Borgia og Maria Stuarda af Gaetano Donizetti samt Norma af Vicenzo Bellini har haft verdenspremiere her.
La Scala var Maria Callas’ hjemmescene, og nu synger tidens allerstørste operastjerner her, mens verdens førende dirigenter står i orkestergraven og leder det hele. Det er her, de store divaer og deres tilbedere folder sig ud i glødende arier. Lidenskabeligt elsker og dør de syngende på scenen foran verden mest passionerede operapublikum. Men også det mest kritiske publikum, der ikke holder sig tilbage for at buhe en stjerne ud, hvilket den franske verdenstenor Roberto Alagna blandt andet har prøvet.
La Scalas ydmyge eksteriør
La Scala by night
La Scala i fem etager
La Scalas hall
Pinacoteca Ambrosiana i Milano har til huse i et palads fra 1600-tallet. Paladset er bygget som et bibliotek af kardinal Federico Borromeo, og her er stadig masser af tykke teologiske bøger, men også megen kunst. Her hænger mesterværker af Rafael, Caravaggio, Botticelli og masser af tegninger af Leonardo da Vinci. Her er endog et selvportræt af Bertel Thorvaldsen – en buste i hvid italiensk marmor. Mit favoritværk på Pinacoteca Ambrosiana er Botticellis Madonna del Padiglione. I Botticellis mesterværk fra 1490′erne trækker engle en baldakin til side og afslører Jomfru Marie med Jesusbarnet. Lyrisk scene i kønne farver.
Ambrosiana ligger i et smukt palads.
Udgang fra Pinacoteca Ambrosiana
