Island

Litteratur & film

Salka Valka

Jeg har læst Halldor Laxness for første gang, men nok ikke sidste. For den islandske forfatter skriver meget morsomt – endda om noget så trist og sørgeligt som fattigdom og nød.

Bøgerne om pigen Salka Valka, der vokser op i den afsides og fattige fiskerby Osøre, er meget underholdende. Her er ingen sødladen sentimentalitet, men masser sort humor. Modsat alle andre piger går Salka Valka i bukser, og hun stritter på alle måder imod normaliteten og konventionerne. Det eneste lyspunkt i Salka Valkas barndom er drengen Arnaldur, der lærer hende at læse og skrive. I ham får hun sin eneste ven og forstår hans hemmelige drømme om et andet liv langt væk fra Osøre.

I anden del er Salka Valka voksen og kan gøre brug af sin læsning og skrivning. Hun er stadig en rebel og forsøger at organisere arbejderne. Andet bind er dog mindre morsom og mere ideologisk og politisk. Første bind er langt det bedste i min optik.

islandsk roman

Foto: Gyldendal

 

Litteratur & film

Månesten – Drengen, der aldrig var til

Den islandske forfatter Sjón skriver tynde bøger med masser af indhold. Han skriver prosa, der ligger meget tæt op ad lyrik. Hans seneste roman Månesten – Drengen, der aldrig var til (2014) er ingen undtagelse.

Månesten – Drengen, der aldrig var til foregår i Reykjavik år 1918, hvor vi følger gadedrengen og menneskebarnet Måne Sten. Verdenskrigen synger på sidste vers, mens den spanske syge går i land på vulkanøen, hvor Katla er i udbrud, men den forældreløse dreng er mest interesseret i film.

Månesten – Drengen, der aldrig var til er en skøn litterær mundfuld, som har fået anmelderne til at finde de helt store superlativer frem.

Månesten af Sjón

Litteratur & film

Vindenes hjem

Romanen Vindenes hjem er første del i Böðvar Guðmundssons slægts- og udvandrer-saga om en fattig islandsk familie, der i sidste halvdel af det 19. århundrede drager til Canada for at få et bedre liv end det, de har i Island.

Romanen er ikke den store sproglig kunst eller nyskabende på nogen måde, men jeg blev alligevel grebet af den realistiske historie og er klar til at læse fortsættelsen, Livets træ. Hovedpersonen – den musikalske Olaf – finder ikke den store lykke i det fremmede, han mister både kone og børn og er klar til at rejse tilbage til Island. Men så sker der noget uventet og glædeligt til sidst i bogen, og man må bare læse videre i læste bind. Bliver Olaf i Canada eller vender han hjem til Island med bristede drømme?

Romanen kredser om triste emner som sult, savn og stor børnedødelighed, men fordi stilen er yderst nøgtern, bliver historien ikke sentimental. Den kølige, registrerende stil kan minde om de gamle islandske sagaer.

Vindens hjem

Vindens hjem. Foto PP Forlag

Litteratur & film

Islandske toner

Jeg har længe kendt det islandske artrock-band Sigur Rós, men først nu har jeg fået ørerne op for forsangeren Jón Þór Birgissons soloudspil Go (2010). Jónsi, som han også kaldes, kan synge og formidle, så man forsvinder ind i en anden verden, som måske er det storladne islandske landskab.

Her er Jónsi i en nostalgisk video: