Magdalenas
10/4 2010
Magdalena kage fra Spanien. foto: trine

Mulhacén. foto: ii.uib.no

Magdalena kage fra Spanien. foto: trine

Mulhacén. foto: ii.uib.no

La Durée. foto: www.laduree.fr
Jeg sidder her i den forholdsvist fremskredne aftentime og har bunker af arbejde (= ikke nogen fyraften.nu). Der er ikke noget chokolade i hele huset. Ingen ganache, intet dragé. Ingen flødebolle på bund af marcipan. Må bruge energien på at drømme mig til de hellige haller som La Durée i Paris, Geneve, Dublin ……

Chokolader i lange skønne baner hos La Durée i Paris. foto: http://www.laduree.fr

Bålhygge og midnatssol i Norge. foto: http://www.berejst.dk/Foto/Naturbidrag7hvid.htm
Nu er det “komme ud tid”. Det er lyst til over 6 om eftermiddagen. Spirende forår. Helligdage og Sommerferieplaner. Sidde dér efter en skøn dag, være træt, nyde bålets varme og vente på snobrød!
Denne opskrift på de klassiske snobrød kan jo i princippet lave året rundt. Her kommer den med kærlig hilsen til Vibeke og hendes familie der lavede det skønne bål og gav os mulighed for at lave disse herlige snobrød:
4 – 6 personers portion
500 gr hvedemel
1 tsk salt
20 gr bagepulver!!!!!!!!! (godt fordi den kan holde sig på køl natten over)
40 gr smør
3 dl vand eller mælk
Bland alle ingredienserne sammen, lad hvile gerne ca 30 minutter eller mere. Kan faktisk puttes i en plastikpose så du ikke skal slæbe skål og ælte ude i naturen. Husk pølser eller syltetøj til fortæring.
En lille billedserie fra “havetur søn og mor” hvor vi gjorde status på vinterens sidste dag:

Tø mønster ved muren. foto: Trine

Poetisk isblog - der er stadig meget der skal smelte her. foto: Trine

Den tunge bløde sne og det smukke grønne græs. foto: Trine

Vores første erantis som sønnike fandt. De var lige ved at rette sig ud, at strække sig op fra jorden. foto: Trine

Følgende er taget direkte fra Ånd- og Videnfestivalen på Facebook. Det er “intet mindre end Roskildes helt nye – og helt egen – vinterfestival. En ambitiøs 2 dages kavalkade af aktiviteter og oplevelser der d. 12. og 13. februar 2010 lyser Roskildes gader, bygninger og borgere op.”
Jeg blev bare så begejstret for projektet at jeg lige må sige det videre her hvis du kommer forbi Roskilde. Lige dét der er brug for åndelige vitaminer i vinterkulden ;)
Videre på Facebook-siden står der om ambitionerne for festivallen:
Missionen er at etablere en festival, der kan lukke op for emner, der er svært tilgængelige eller videnstunge. Det skal ske gennem kulturelle arrangementer og brugerinddragelse, hvor der iværksættes eksperimenterende vidensudveksling, der kan skabe nye relationer, fællesskaber og interesser på tværs af befolkningen og fagområderne.
Konkrete målsætninger:
- at bygge bro imellem Roskildes borgere og videns- og kulturinstitutioner
- at inddrage en mangfoldig og repræsentativ målgruppe
- at samarbejde med en bred og tværfaglig vifte af samarbejdspartnere
- at skabe spektakulære events af høj kvalitet, brugerne overraskes og inddrages