Humor

Litteratur & film

Jeg går efter livstid

Jeg skriver ikke vrede læserbreve, men lufter gerne mine meninger i satiriske tekster. Nedenfor er et par satiriske strofer om ældreplejen eller manglen på samme. Her er en pensionist, som har fået nok af den dårlige ældrepleje. Han har en plan:

Jeg har endelig lært, at man bare skal tænke: mig, mig, mig
Man får intet givet, man skal bare rage til sig.
Fuck alle andre og deres usle, normale liv,
at være egoist er nemlig meget lukrativ.

Hvis jeg var var en fugl oppe på himlen blå
ved jeg sandelig godt, hvem jeg ville skide på.
Den danske ældrepleje ville få en stor slimet klat,
dog er én klat ikk’ nok, mit mål er højere sat.

Hos en rocker har jeg købt et oversavet jagtgevær.
Jeg har ingen jagttegn, men rammer uden besvær.
jeg har øvet mig på hjemmets fyldte natpotter.
Der kom ikke til at dufte af julegodter.

Hvis det skal være, kan jeg fandeme også være vild.
Nu går jeg hen i sparekassen og åbner ild.
Skulle der ryge en grisk bankmand med i købet,
er muligheden for en lang straf ekstra gødet.

Når jeg så har truet og skudt voldsomt omkring mig
lader jeg mig fange og spiller farlig og sej.
Først når politiet ta’r mig, bli’r jeg rolig,
for så bli’r jeg fragtet hen til min gratis bolig.

Mit nye hjem bli’r en dejlig varm fængselscelle,
jeg skal ikk’ løfte en finger, bare’ spise frikadelle
Slut med at vente på et grumset, genbrugt karbad.
Slut med kommunens dyre og klamme folie-mad.

Fuck hjemmets morgengymnastik og fodterapi.
Jeg vil bare dovne og ikke lave en ski’.
Jeg vil ligge som ham Jeppe i baronens seng,
og så vil jeg hænge ud med det coole slæng.

Nu skal det være slut med at sidde og sy stramaj,
jeg gider ikk’ forme flere figurer af trylle-dej.
Jeg orker bare ikk’ mere lunken saftevand,
nu vil jeg drikke fadbamser som en venstremand.

Den værste straf man kan dømmes til her i vort land,
er ikk’ at blive hentet af en sortklædt bedemand,
det er heller ikk’ at ryge i spjældet med fynd og klem.
NEJ: Det er sgu at blive buret inde på et plejehjem!

Satiriske vagtmænd

Satiriske dørmænd

Læs en anden satirisk tekst

Litteratur & film

Det er skide skræmmende

Jeg har skrevet et par satiriske strofer om overvågning:

Der er kameraer alle steder, de gemmer dem i fuglereder.
Jeg ta’r pænt tøj på, når jeg går tur med hunden,
jeg vil ikk’ lign’ en hjemløs, eller kig’ efter en dejlig tøs,
når jeg sådan bliver filmet fra top til bunden.

Over alt flyver de her droner, som en mass’ nysgerrig’ koner.
De holder øje med hvert eneste skridt jeg ta’r.
Ligner jeg mon en terrorist eller en ekshibitionist?
Eller ligner jeg bare’ en gammel, bange nar?

Jeg smiler angst og fjoget, når mine indkøb bli’r overvåget.
Kameraet zoomer ind på min te og rosmarin,
køber jeg ikk’ hakket svin og heller ingen øl og vin,
så bli’r jeg nok mistænkt for at være muslim.

Det er skiiide skræmmende!

Min’ mails bli’r ikk’ makuleret, dem har PET arkiveret.
Så jeg tør ikk’ skrive, at Søren Pind er en dum stodder.
Skønt han ikk’ virker ret kvik, så er jeg bange for hans blik.
Jeg føler, at jeg deltager i tv’s  Big Brother.

Mit rejsekort afslører let, om jeg rejser med bus eller jet.
Min færden bliver kortlagt som et truet dyr.
De ser, om jeg bor på hotel, eller går på kinky bordel.
Tænk, at lille jeg er sådan en spændende fyr!

Vi er altid tre på linjen, når jeg taler ømt med veninden.
Hvem mon det er, som er med på en saftig lytter?
Må jeg ikk’ tale om bryster og mine specielle lyster?
Bør jeg kun tale om vejret – og ikk’ sige numse-rytter ?

Det er skiiide skræmmende!

Hvor kan man være i fred? Hvor er det helt sikre sted?
hvor ka’ man tale uforstyrret i sin telefon?
Jo, i spjældet er ingen told, her er slet ingen kontrol.
Du er fri, hvis du er terrorist eller spion!

Det er skiiide  …. tankevækkende!

De satiriske vers

Samfundets satiriske vagthund

Litteratur & film

Don Domingo

Han har længe været kult hos de unge, og nu har jeg så også opdaget ham Don Domingo.

Han skal da præsenteres på fyraften.nu, når det nu er søndag/domingo.

Jeg kunne ikke have skrevet en bedre revytekst end denne fakta-udsendelse.

Men hvad er historien om denne Don Domingo egentlig? Er der nogen fyraften.nu-læsere, der ved det?

Don Domingo

Foto: YouTube/cobydk

Arkitektur & design

Til bords med Rytteriet

Julebordene hos Royal Copenhagen har fået et humoristisk twist i år. Rytteriets snobber og den sønderjyske dialektekspert har dækket op til fest.

Snobberne Fritz og Poul holder sammen med deres tre thailandske au pair piger jul i pastelfarver. Mens Fritz og Poul sidder i bløde lænestole ved pejsen sidder deres au pair piger på skamler, hvor de drikker thailandske øl med sugerør. En ridepisk ligger klar til de søde julelege.

Bodil Jørgensen er trukket i den sønderjyske folkedragt og har dækket et overdådigt sønderjysk kagebord. Hun har inviteret flygtninge indenfor til knepp-kager.

Åh, denne søde juletid….

Jul hos snobberne

Jul hos snobberne

Dækket op til au pair piger

Dækket op til au pair piger

sønderjysk kagebord

Bodil Jørgensens sønderjyske kagebord til flygtninge

Læs mere om Royal Copenhagen

Kunst

Djøf med løg(n)

Meningsfuld stand up om det meningsløse.

Det er ikke bare morsomt, det er også dramaturgisk flot opbygget og med masser af tankevækkende indhold. Per Helge er i storform som den offentlige embedsmanden, der djøf’iserer arbejdslivet.

Se endelig stand up-forestillingen Djøf med løg(n).

DJØF med løgn

 

Litteratur & film

Bjarne Reuters samfundssatire

Som barn elskede jeg at læse om de fire Vanløse-børn Anders, Oscar, Winni og Bertram plus deres skøre onkel Georg. Det er naturligvis Bjarne Reuters børnebøger om Bertram & Co, jeg tænker på. Siden hen har jeg aldrig læst noget af Bjarne Reuter, men nu har jeg så lige læst hans samfundssatiriske roman Den iranske gartner.

Den overvægtige kommissær Stelman bliver ringet op en sommermorgen angående en kompliceret sag. På Rude Slot i Rudersdal Kommune har arveprins Bernhard slået sin iranske gartner ihjel. Liget ligger med hovedet i en suppegryde, minestrone. Og så kører hele mediemøllen ellers. Politikere og andre magthavere plus de kongelige og alle kendisserne får tørt på af Bjarne Reuter. Det er rablende vandvittigt og totalt urealistisk, men det er underholdende og morsomt.

Jeg ville aldrig have kunnet læse en roman som Den iranske gartner som ung, hvor jeg, som alle andre unge, var idealistisk, optimistisk, havde fremtidstro og var overbevist om, at tingene kunne ændre sig. Nu hvor jeg er gammel og har erfaret, at verden ikke ændrer sig, når det gælder politikere, magthavere og medier, kan jeg kun grine ad deres tåbeligheder. Man må være væbnet med humor for at overleve i denne kyniske verden.

bog af Bjarne Reuter

Foto: Gyldendal