Humor

Dans

En latterlig idiot

Det begynder med en uskyldig striptease og slutter med en omgang sensuel poledance i Trygve Wakenshaws gakkede og fuldstændigt absurde performance Kraken (2014). Performeren, mimeren og komikeren Trygve Wakenshaw fra New Zealand er på turné rundt i Danmark med sit hylende morsomme soloshow. Hvis man vil motionere lattermusklerne, bør man derfor straks indløse billet og opleve denne langbenede og hypermobile performer folde sig ud i de mest vanvittige mimiske scener.

“Tale er sølv, tavshed er guld” siger et gammelt ordsprog, og det synes fuldstændigt rigtigt og sandt, når det gælder Trygve Wakenshaws ordløse performance. På scenen er der bare performeren selv og en papkasse fyldt med imaginære ting, som får liv gennem Trygve Wakenshaws formidable mime. Han kan for eksempel fiske et imaginært æble op ad papkassen, tage en bid af det og placere det på hovedet af en publikummer for derefter at skyde til måls efter det. Og scenen bliver så levende, at man ikke et sekund savner synet af det røde æble.

Vi kommer vidt omkring i forestillingen takket være Trygve Wakenshaws vildt fabulerende og barnligt naive associationskæder. Vi oplever diverse sportsgrene, hvor især en boksescene er forrygende sjov. Når den uheldige boksekarakter skal skræve over bokseringens elastik, sætter det sig altid fast imellem benene på ham, som er det en ekstra modstander i den i forvejen hårde kamp. Fra sportsdisciplinerne kommer vi videre til underholdningsbranchen med tryllekunstnere og jonglører og videre ud i naturen og ser en dyreunge blive født og en skeløjet fugleunge få opgylpet mad af sin mor.

Publikum bliver også involveret Trygve Wakenshaws forestilling. Vi skaber rytmer, som han kan agere dansende pop-og rockstjerne til. Og de, som sidder på første række, får serveret imaginær mad af ham, som de skal tygge, eller de skal gætte, hvor han gemmer sine usynlige bolde. Andre er så heldige/uheldige at blive overdænget med lange kys, som børn der trøstes, når de har slået sig.

Er Kraken bare skæg og ballade? Ja, men i forestillingen anes der også en kritik af vores destruktive levevis, som ødelægger naturen omkring os. Når Trygve Wakenshaws karakter møder en enhjørning saver han straks det spidse horn af og myrder dyret med det. Og når han tømmer den ene sodavandsdåse efter den anden, maser han efterfølgende dåserne sammen og smider dem fra sig uden tanke for andre end sig selv – og sine egne behov her og nu. Han skærer også lunser at sit eget kød og steger det sagte over en sitrende ild. Trygve Wakenshaw fremstiller mennesket som en latterlig idiot, en selvkannibal der slet ikke tænker sig om eller perspektiverer. At vi mennesker saver den gren af, vi selv sidder på, er ikke blot dumt, men også absurd morsomt. Det mimer Trygve Wakenshaw uden rekvisitter og tale. Det er begavet gjort, men først og fremmest meget morsomt.

Kraken
Viften, Rødovre
Af og med Trygve Wakenshaw
Turnéplan:
21 Februar: Taastrup Theater, Taastrup
22 Februar: Grønnegades Kasernes Kulturcenter, Næstved
23 Februar: Baltoppen lIVE, Ballerup
24 Februar: Teater Momentum, Odense
25 Februar: Teater Katapult, Aarhus
28 Februar: Randers Egnstheater, Randers
1 Marts: Limfjordsteatret, Nykøbing Mors

Trygve Wakenshaw i danmark

Foto: YouTube/TheMelbComedyFest

Arkitektur & design

Graffiti-kommentar til det amerikanske valg

Graffiti-kunst spottet på Østerbro:

graffiti

Litteratur & film

3 mand og en baby

Billettørerne var klædt ud som præster til gallepremieren på Klassefesten 3, for filmen handler om kirkedåb og ikke mindst forberedelserne til denne dåb.

Ellers er alt ved det gamle hos de tre midaldrende skolekammerater. Kærestejagt, småskavanker og midtlivskriser med både krævende børn og forældre. Alle skal have skiftet ble – både de unge og de gamle.  Hvis man er jævnaldrende med de tre uheldige herrer, så genkender man altså en hel del i handlingen, og hvad er sjovere end det, man genkender fra sig selv?

Klassefesten 3 – Dåben er platheder på platheder, men det er altså sjovt lige frem til den afsluttende dåb, som bare bliver for meget og ikke særlig morsom.

Klassefesten 3 – Dåben har premiere landet over i morgen den 6. oktober. Et godt grin i efterårsferien!

klassefesten 3

Foto: Nordisk film/ YouTube

 

Kunst

O-HOY i Kongens Have

Gadeteaterforestillingen O-HOY – oceaner af frihed, der kredser om vand og både, passer godt til det danske sommervejr med regn og rusk.

O-HOY – oceaner af frihed handler om en impulsiv og innovativ kvinde, der investerer i en båd og fluks tager afsted på eventyr ude på det store hav. Verden venter på hende. Inde på land i havnen sidder to drukmåse og nyder en anden slags frihed. De får dagen til at gå ved at drikke øl, men når det vitterlig gælder, kan de godt mande sig op til at yde en indsats.

Den underholdende gadeteaterforestilling O-HOY – oceaner af frihed med teatret Brændende Kærlighed spiller i Kongens Have frem til den 24. juli. Senere tager teatret på turné i det regnvåde sommerland.

OHOY i kongens have

Foto: Gorm Valentin

Fakta
Medvirkende: Line Svendsen, Kristian Dinesen, Jens Kløft
Dramatikere: Annegrete Kraul og Jens Kløft
Instruktion: Bodil El Jørgensen
Scenografi: Henriette Drejer Lubanski

Litteratur & film

Ud og se – med rollator

Jeg har skrevet et par satiriske strofer om at være pensionist og bo i den del af landet, som politikerne ikke gider at bekymre sig om. Den del af landet, hvor der slet ingen offentlig service er.

Min satiriske stemme er en kvindelig pensionist med en rygsæk på ryggen, som skubber en rollator. I rollatorens kurv er købmandsvarer, blandt andet en agurk:

Jeg har lige fået ny’ sommerdæk på.
Jeg føler mig fit, skønt toppen er grå.
– Kører forsigtigt og ta’r den med ro,
overhaler kun en liggende ko.
Jeg har handlet ind og fyldt min rygsæk.
Nærkøbmanden ligger ni kilometer væk.
Om vinteren er det på med vanten,
når man bor her ude i Udkanten. 

Jeg køber alt, hvad jeg kan fragte hjem.
Mel, mælk og sukker gør ikk’ sækken nem
Jeg ryster lidt, så æg tåler ikk’ turen,
de ender som omelet i plovfuren.
Man taler tit om den rådne banan,
men på min tur ser jeg højest en fasan.
Nærkøbmanden har slet ikk’ frugt og grønt:
Ferskner på dåse smager nu også skønt. 

Jeg smutter også forbi kirkegården,
den er blevet temmelig tom gennem åren’.
I en nedlagt grav har jeg et urtebed,
for jorden er gødet og temmelig fed.
Før lå fru Jensen under mine fødder,
nu vokser her kål og gulerødder.
Selvforsyning er ikk’ bare et modeord:
Det er vejen til mad på mit spisebord.

Her ser jeg ikk’ engang en farende svend,
Mit selskab er mine egne bussemænd.
Men hver anden uge, kommer Hjem-is-manden,
Så fylder jeg fryseren helt til randen.
Min morgenmad er havregryn med sorbet,
til frokost jordbæris med ørredfilet.
Og dødsannoncer i min ugeavis
glider ned med festlig regnbue-is. 

Langt herude, hvor kragerne vender,
møder jeg sjældent nogen jeg ikk’ kender
På de øde veje kører ingen busser
Man kommer kun frem på sine fusser
Der sker ikk’ meget i vort lille sogn,
om sommeren ser vi kun én campingvogn,
– en brevdue eller en vildfaren cyklist,
men desværre aldrig numsen på en nudist.

Doktoren bor langt væk i en anden by,
så jeg forsøger ikk’ at blive for syg.
Her er ingen apotek med medicin,
men dyrlægen gi’r da lidt penicillin.
Når helbredet nu og da driller,
prøver jeg med urter og nælder.
Når den er helt gal, så ta’r jeg en snaps,
hvis jeg ikk’ ta’r for meget, bli’r jeg helt vaks.

Her er ingen tandlæge, som sender bud,
så jeg har fået alle mine tænder trukket ud
Med mine gabende tomme gummer
sparer jeg helt enorme summer.
Hos genbrug har jeg fundet et gebis
det har tilhørt min afdøde nabo, Lis
Dets farve minder mest om morgen-urin,
men det hjælper altid med lidt klorin.

En hjemmehjælper ser jeg ikk’ noget til,
kommunen sætter ikk’ økonomien på spil.
Tøjvask klarer jeg i et påklædt bad.
Naturen og jeg, vi hjælpes altid ad:
med en åben dør og et kæmpe nys
forsvinder nullermænd og støv udenbys.
Min personlig’ pleje er nu i udbud,
jeg har endnu ikk’ fået noget tilbud.

Håret klarer jeg selv med en slagterkniv,
den har nær kostet mig mit gamle liv,
men frisuren bli’r nu også vældig chik,
jeg ligner jo Inger Støjberg på en prik.
Måske sku’ jeg åbne frisørsalon,
få saks og klippe i grydefacon?
Når folketinget bare snakker i ring,
må vi herud’ selv skabe lidt opsving.

Måske kommer her liv med Femern-bro,
men da er jeg vist gået til evig ro.
Jeg ku’ måske også åbne en lille shop,
hvor jeg ku’ sælge min adrætte krop.
Det ville vist vær’ en stor attraktion
blandt folk med den særlige affektion.
Det ville nok skabe en tæt trafik,
hvis jeg sælger ud af min fine antik.

Se blot på mit dyrbare klenodie
– ka’ også klæde mig i gennemsigtig folie.
Trods alderen kan jeg stadig tag’ fat,
betjene mange og gi’ grupperabat.
Jeg pisker alle – og bærer slet ingen nag,
jeg smækker også gerne en politiker-bag.
Jeg er åben og omstillingsparat,
og klar med mit massageapparat.
(tager agurken i rollatorkurven)

Spred rygtet. Vi ses i min bodyshop!

Ud & Se - med rollator

Læs flere satiriske tekster:

Jeg går efter livstid

Det er skide skræmmende 

Kunst

Tam Tam i Tivoli

En blandet biks. Noget der er ufatteligt amatøragtigt skrevet uden pointer, og noget som swinger, sådan synes jeg årets Tam Tam er i Tivoli.

Holdet består af skuespillerne Niels Olsen, Bodil Jørgensen, Sofie Stougaard, Henrik Koefoed og Mads Knarreborg og de to dygtige og meget smukke sangerinder Rikke Hvidbjerg og Nadia Nouamani.

Mads Knarreborg må være årets revystjerne. Han har timingen, charmen, mimikken og de skæve bevægelser, som han blandt andet bruger som latinlover, rocker og som kvindelig fan af Kristian Thulesen Dahl.

Måske skulle man sætte priserne ned i stedet for at spille for en halvfyldt sal?

Læs mere om Tivoli og Tam Tam 

Tivoli Revyen

Bodil Jørgensen i folklore. Foto: Tivoli – Tam Tam

Tivoli Revyen - tam tam Forestilling

Inger Støjberg’er. Foto: Tivoli – Tam Tam