Indlæg tagget med: Foto

Lykken er...

Google begejstring

10/6 2010

På denne regnvåde torsdag bliver jeg google begejstret. At de har fundet på at bruge HELE den ustyrligt  kedelige hvide brugerflade til et billede. Det er vidunderligt, inspirerende for mig! -Hvem tænker: “hun er bare visuel” – ja men det er jo lige det jeg er. Og mange andre foruden mig. men ikke alle billeder har kvalitet!

Men det jeg har lige nu på min google-side er skønt nogle åkander hvor dem i forgrunden har pragtfulde mønstre i grønt og samtidigt ser de lidt farlige ud for de er rasende gule og ligner nogle flyvende tallerkner der lige er landet fra det ydre rum. Tænk hvor lidt der skal til for at inspirere og gøre glad!

Min googleforside. foto: google.com

Min googleforside. foto: google.com

Kunst

A kick out of Africa

1/6 2010

Alt der kan rulle kan bruges som bold: tomme colaflasker, sammenrullede sokker you name it.

Tine Harden har rejst gennem Afrika i 3 år og fotograferet kontinentets store passion: fodbold. Jeg elsker alle de antropologiske/ sociologiske/ politiske forhold omkring fodbold så denne fotobog tiltaler mig meget som opvarmning til VM i Sydafrika midt i juni.

foto: www.g.dk/bog/a-kick-out-of-africa-tine-harden_9788792359292#

foto: www.g.dk/bog/a-kick-out-of-africa-tine-harden_9788792359292#

De personlige historier bag hver fodboldspiller og landenes vej til fodboldberømmelse er også fascinerende aspekter af spillet der kan tryllebinde verden over. Jeg glæder mig til VM til Afrika.

På tur

Væggen på Kongens Nytorv

27/4 2010
Borgerbillede fra indvielsen af Væggen. Foto: Københavns Museum

Borgerbillede fra indvielsen af Væggen. Foto: Københavns Museum

Københavns Museum har etableret en væg på Kongens Nytorv hvor billeder fra museets egne arkiver blandes med borgernes billeder af København. Det er en multi-interaktiv billedvæg der er opstillet til fri afbenyttelse. Du kan gå på virtuel oplevelse i byens kvarterer og du kan hoppe ind på diverse kategorier. Og du kan lægge dine egne fotos op i billedbasen -enten på stedet eller hjemme fra din egen computer.

Borgerbillede fra invielsen. foto: Københavns Museum

Borgerbillede fra invielsen. foto: Københavns Museum

Borgerbillede fra Jyden fundet på Væggen.

Borgerbillede fra Jyden fundet på Væggen.

Enjoy.

Kunst

A collection a day

10/3 2010

A collection a day er en fin levende kalender for 2010 skabt af San Francisco kunstner Lisa Congdon.

foto: collectionaday2010.blogspot.com

Dag 1. foto: collectionaday2010.blogspot.com

Hun har sat sig for at sammensætte objekter der hører sammen på én eller anden måde. Det er en vidunderlig idé og hun har et super blik for ting, farver, former og detaljen. Følg med og nyd udviklingen ;)

foto: collectionaday2010.blogspot.com

foto: collectionaday2010.blogspot.com

foto: collectionaday2010.blogspot.com

Dag 66. foto: collectionaday2010.blogspot.com

Lykken er...

Svaner i hvidt

26/2 2010
foto: Trine
foto: Trine

Fra pålidelig Fyraften.nu kilde har vi i dag fået oplysninger om at vintergækken er brudt gennem sneen. På baggrund af denne glade nyhed vil jeg lige tillade mig at komme med et af denne lange snevinters -måske- seneste stemningsbilleder: De to hvide svaner i den i dag stadigt hvide sne. Hvidt i hvidt er stadig for mig smukt. Og til sneen og Kong Vinter og alle vejrguder: I skal lige vide at jeg har nydt den lange og smukke snevinter. Kom gerne vinterligt igen næste år.

Dans

Sylfiden som fotokunst

15/2 2010

August Bournonvilles klassiker Sylfiden kan du nu se som fotokunst. Balletmester Nikolaj Hübbe har iscenesat balletten til fotografiet, og Paul Wesolek har skudt billederne.

Dansere fra Den Kongelige Ballet viser, hvad der er tilbage, når kulisser og kostumer er skrællet væk – det er Sylfiden skåret helt ind til benet.

Udstillingen kan du se fra den 13. til den 26. februar i Prøvesal A bag ved Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Fotos: Paul Wesolek

Fotos: Paul Wesolek

Paul Wesolek