Lykken er...
2/7 2010
Jeg synes selv det kan være noget nær et tyrani på arbejdspladsen når alle taler om løbetræning, hvem der skal være med til den næste staffet eller marathon. Eller for den sags skyld fodbold, tour de france etc. Jeg holder fanen højt og sætter en ære i at forsøge at trænge igennem uden brug af det jeg alder “fodboldsprog”.
Men så alligevel befandt jeg mig pludselig i en situation hvor det var mig der startede med fodboldsproget! Det var en overraskelse for mig at netop de ord kom ud af min mund. Og ham jeg talte med måtte rennoncere og bekende at han ikke var så interesseret i fodbold. Nu var jeg “en af dem”!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg forsøgte mig med en forklaring at jeg gik op i historierne omkring fodbolden; iscenesættelsen, udklædningerne og nationale kendetegn:
Vuvuzela'erne er ikke for følsomme sjæle. foto: poegeyed.files.wordpress.com
I kombination med nationalitetsmarkør, nye taktikker, ny verdensorden, politisk betydning, spillermyter, Maradonna, Messi og at jeg havde travlt for tiden med at følge med i alle “mine” spansktalende hold ved VM.
- Maradona. La mano de Dios. Guds hånd. foto: televisionando.it
Og selvom jeg er giga fodboldtræt -læs jeg var glad for to fodboldfrie dage- så glæder jeg mig alligevel til at se de sidste kampe i dette VM. Gid et spansktalende hold vinder. Por favor.
Trine | 2. juli 2010 | Skriv en kommentar
