Film

Litteratur & film

Departure

Det er atter blevet tid til filmfestivalen CPH PIX, hvor man kan se anderledes film, som ellers ikke når frem til biograferne.

Jeg har fået set Andrew Steggalls film Departure og havde en rigtig god filmoplevelse.  

Departure er en langsom film med et smukt og dvælende billedsprog. Det er en stemningsfuld coming of age-film. 15-årige Elliot har svært ved at finde sig selv i sin splittede familie, og han søger tilflugt i naturen og ordene.

I dette stille filmdrama refererer Andrew Steggall til Antonín Dvořáks opera Rusalka. Månen og vandet spiller altså en betydelig rolle i filmen. Og når hovedpersonen kaster sig ud på dybt vand lyder den helt bedårende og melankolske arie Rusalkas sang til månen. Flot scene.

Hvis du kan fange Andrew Steggalls film Departure et eller andet sted, så er den hermed anbefalet.

foto fra Departure

Foto: Rolly Movie Trailers/YouTube

Se CPH PIX program

Litteratur & film

3 mand og en baby

Billettørerne var klædt ud som præster til gallepremieren på Klassefesten 3, for filmen handler om kirkedåb og ikke mindst forberedelserne til denne dåb.

Ellers er alt ved det gamle hos de tre midaldrende skolekammerater. Kærestejagt, småskavanker og midtlivskriser med både krævende børn og forældre. Alle skal have skiftet ble – både de unge og de gamle.  Hvis man er jævnaldrende med de tre uheldige herrer, så genkender man altså en hel del i handlingen, og hvad er sjovere end det, man genkender fra sig selv?

Klassefesten 3 – Dåben er platheder på platheder, men det er altså sjovt lige frem til den afsluttende dåb, som bare bliver for meget og ikke særlig morsom.

Klassefesten 3 – Dåben har premiere landet over i morgen den 6. oktober. Et godt grin i efterårsferien!

klassefesten 3

Foto: Nordisk film/ YouTube

 

Arkitektur & design

Træd ind i Yvonnes dagligstue

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan! – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!

I dag åbnede Nordisk Film et Olsen Banden-univers på Mosedalvej i Valby, hvor de legendariske film blev optaget for næsten 50 år siden.

I det nye Olsen Banden-univers på Mosedalvej kan man blandt andet besøge Yvonnes dagligstue, Kriminalkommissær Jensens kontor og Dynamit-Harrys affældige skur i Københavns gamle Sydhavn.

Jeg var ikke med til åbningen af dette Olsen Banden-univers, men det står absolut på min to-do-liste. Jeg har nemlig læst mig til, at “de besøgende kommer helt tæt på Bennys gule sokker, Yvonnes farverige kjoler, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, Franz Jäger-pengeskabet, bandemedlemmernes synkroniserede ure, den røde kuffert, ”dimsen” Benny bruger til at dirke alverdens låse op med og mange flere originale klenodier. 

Besøgende vil blive ført gennem universet af særlige Olsen Banden-guider, som undervejs vil fortælle tonsvis af anekdoter og røverhistorier fra de mange, muntre optagelsesdage i 6o’erne, 70’erne og 80’erne og berette om idéerne bag de forskellige plots, karaktererne, filmenes formidling af den danske folkesjæl og Olsen Bandens store betydning for dansk film. Det er endda muligt at sætte sig i Kjeld og Yvonnes orange sofa, tage billeder med Bøffen og leve sig fuldstændig ind i Olsen Bandens verden af geniale planer, mislykkede kup og evigt venskab”.

Olsen Banden

Foto: Jess Bang

Litteratur & film

SKAM

Der er blevet så tomt i mit liv, siden jeg blev færdig med at se den norske tv-serie SKAM. Jeg venter spændt på, at NRK uploader tredje sæson af serien.

Jeg er SLET IKKE målgruppen, men jeg er fanget af den universelle historie, det moderne filmsprog og det eminente skuespil. Det er verdensklasse.

skam

Foto: YouTube/NRK

Se den på NRK

Litteratur & film

Bolshoi Babylon

Hollywood kunne ikke have udtænkt plottet bedre. Nick Reads dokumentarfilm Bolshoi Babylon er en sand thriller, som foregår på den berømte balletscene i Moskva.

Dramaet tager fart, da den kunstneriske leder Sergei Filin bliver overfaldet med syre. Angrebet er orkestreret af balletdanseren Pavel V. Dmitrichenko, som får en fængselsdom på 6 år. Men her slutter filmen ikke, for Sergei Filin har mange fjender på teatret. Da han efter behandling i Tyskland vender tilbage til Bolshoi Teatret, kan han kun se med det ene øje, men han mødes ikke med åbne arme og medlidenhed, tværtimod.

Teatrets direktør Vladimir Urin hader Sergei Filin, og giver ham en overhaling foran alle teatrets ansatte, og det synes at more danserne og det øvrige personale, som i øvrigt forsvarer Pavel V. Dmitrichenko.

Bolshoi Balletten er et af verdens bedste balletkompagnier. Det er Ruslands kronjuvel og på linje med Kalasjnikov’en, som det siges i filmen. Bolshoi er et symbol på det store land og dets kultur. Et spejlbillede. Hvis der er noget galt i balletten, er der noget galt i landet.

Bolshoi Babylond havde biografpremiere den 1. september. Det er en spændende dokumentarfilm, som jeg anbefaler.

bolshoi

Foto: Altitude Films/YouTube

dansere angrebet af syre

Foto: Altitude Films/YouTube

 

Litteratur & film

Florence

Hun var ikke nået langt i X Factor, Florence Foster Jenkins. Men hun nåede langt med sine mange penge og sang for fulde huse i Carnegie Hall i 1940’erne. Folk kom ikke for at nyde hendes skønsang, men for more sig og grine ad hendes falske toner.

Filmen Florence med Meryl Streep i hovedrollen som  Florence Foster Jenkins er morsom, men desværre også alt for sød og sentimental. Meryl Streep spiller naturligvis godt, men bedst er de scener, hvor Simon Maxwell Helberg udfolder sit mimiske talent som pianisten Cosmé McMoon, der har svært ved at finde en passende grimasse under de groteske musiklektioner.

Historien om Florence Foster Jenkins tematiserer blandt andet begrebet selvindsigt og mangel på samme. En tematik som vi genkender fra vor tids sociale medier.

Florence

Foto: YouTube/Movieclips Trailers