Film

Litteratur & film

Arrival

Denis Villeneuves film Arrival er i flere medier blevet udråbt som den bedste film i 2016, så den måtte jeg jo se – i 2017.

Jeg synes, Arrival  er et helt okay sci fi-drama, med en sjælden humanistisk synsvinkel. En kvindelig retoriker sidestilles med en mandlig fysiker, hvornår har man set det tidligere?

Pluspoint for det. Men jeg synes, at filmen bliver lidt for amerikansk – det vil sige irriterende sentimental. Og når verden ikke kan finde ud af at samarbejde, er det naturligvis ikke USA’s skyld, tværtimod er det alle de andre landes skyld. Kina og Rusland fatter jo som sædvanligt – i amerikanske film – ingenting, de er blot aggressive og usamarbejdsvillige. Jeg bliver lidt træt af dette snævre verdenssyn.

Amy Adams er som altid god, men jeg vil hellere se hende i Nocturnal Animals……

arrival

Foto: Sony Pictures Entertainment/YouTube

Litteratur & film

Nocturnal Animals

Tom Ford har gjort det igen. Skabt et filmisk mesterværk: Nocturnal Animals.

Nocturnal Animals er en kompleks historie, der springer i tid. En kvinde der læser en roman, hvis handling blander sig historien og afspejler den virkelige verden. Lyder det kompliceret? Det er det ikke, når Tom Ford fortæller historien.

’Ingen bryder sig om det, de arbejder med. ’Vi gør det kun fordi vi er drevet af noget’, siger en af personerne i filmen. Et at de mange temaer i denne komplekse film er at være ’drevet af noget’. Personerne er drevet af penge, sex, og ikke mindst hævn.

Hvilken æstetik. Hvilken rytmisk klipning mellem lyd, musik og billede. Og wow for en åbningsscene. Tom Ford kan vist bare alt….

Har årets bedste film allerede haft premiere?

Nocturnal Animals

Foto: Movieclips Trailers/YouTube

 

Litteratur & film

Min Far Toni Erdmann

Filmen lagde Cannes ned. Og det er forståeligt, Min Far Toni Erdmann er en dybt original film. Hvilket manuskript! Glem alt om Hollywood. Historien er både dyb, dramatisk og hylende morsom.

Filminstruktør Maren Ade fortæller om det højrøvede, forkælede, arrogante, selvhøjtidelige, griske og dybt usympatiske internationale jetset, men samtidig også om et skrøbeligt far-datter-forhold.

Min Far Toni Erdmann er en af årets bedste film.

Tysk film  min far Tony Erdmann

Foto: Camera Film Danmark/ YouTube

 

 

Litteratur & film

Departure

Det er atter blevet tid til filmfestivalen CPH PIX, hvor man kan se anderledes film, som ellers ikke når frem til biograferne.

Jeg har fået set Andrew Steggalls film Departure og havde en rigtig god filmoplevelse.  

Departure er en langsom film med et smukt og dvælende billedsprog. Det er en stemningsfuld coming of age-film. 15-årige Elliot har svært ved at finde sig selv i sin splittede familie, og han søger tilflugt i naturen og ordene.

I dette stille filmdrama refererer Andrew Steggall til Antonín Dvořáks opera Rusalka. Månen og vandet spiller altså en betydelig rolle i filmen. Og når hovedpersonen kaster sig ud på dybt vand lyder den helt bedårende og melankolske arie Rusalkas sang til månen. Flot scene.

Hvis du kan fange Andrew Steggalls film Departure et eller andet sted, så er den hermed anbefalet.

foto fra Departure

Foto: Rolly Movie Trailers/YouTube

Se CPH PIX program

Litteratur & film

3 mand og en baby

Billettørerne var klædt ud som præster til gallepremieren på Klassefesten 3, for filmen handler om kirkedåb og ikke mindst forberedelserne til denne dåb.

Ellers er alt ved det gamle hos de tre midaldrende skolekammerater. Kærestejagt, småskavanker og midtlivskriser med både krævende børn og forældre. Alle skal have skiftet ble – både de unge og de gamle.  Hvis man er jævnaldrende med de tre uheldige herrer, så genkender man altså en hel del i handlingen, og hvad er sjovere end det, man genkender fra sig selv?

Klassefesten 3 – Dåben er platheder på platheder, men det er altså sjovt lige frem til den afsluttende dåb, som bare bliver for meget og ikke særlig morsom.

Klassefesten 3 – Dåben har premiere landet over i morgen den 6. oktober. Et godt grin i efterårsferien!

klassefesten 3

Foto: Nordisk film/ YouTube

 

Arkitektur & design

Træd ind i Yvonnes dagligstue

Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan! – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere, talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater!

I dag åbnede Nordisk Film et Olsen Banden-univers på Mosedalvej i Valby, hvor de legendariske film blev optaget for næsten 50 år siden.

I det nye Olsen Banden-univers på Mosedalvej kan man blandt andet besøge Yvonnes dagligstue, Kriminalkommissær Jensens kontor og Dynamit-Harrys affældige skur i Københavns gamle Sydhavn.

Jeg var ikke med til åbningen af dette Olsen Banden-univers, men det står absolut på min to-do-liste. Jeg har nemlig læst mig til, at “de besøgende kommer helt tæt på Bennys gule sokker, Yvonnes farverige kjoler, Egons bowlerhat, Kjelds jordemodertaske, Franz Jäger-pengeskabet, bandemedlemmernes synkroniserede ure, den røde kuffert, ”dimsen” Benny bruger til at dirke alverdens låse op med og mange flere originale klenodier. 

Besøgende vil blive ført gennem universet af særlige Olsen Banden-guider, som undervejs vil fortælle tonsvis af anekdoter og røverhistorier fra de mange, muntre optagelsesdage i 6o’erne, 70’erne og 80’erne og berette om idéerne bag de forskellige plots, karaktererne, filmenes formidling af den danske folkesjæl og Olsen Bandens store betydning for dansk film. Det er endda muligt at sætte sig i Kjeld og Yvonnes orange sofa, tage billeder med Bøffen og leve sig fuldstændig ind i Olsen Bandens verden af geniale planer, mislykkede kup og evigt venskab”.

Olsen Banden

Foto: Jess Bang