fyraften.nu » Film

Uforglemmelig filmkunst

Torben — Tue, 14 May 2013 05:35:56 +0000

Jeg har ikke set mange tyrkiske film i mit liv. Men jeg har lige set Bal (2010) af Semih Kaplanoğlu. Det er simpelthen en af de bedste film, jeg nogensinde har set. Billederne og historien bliver siddende i kroppen. Bora Altaş spiller drengen Yusuf, en usædvanlig præstation, som jeg aldrig vil glemme.

WOW – det er filmkunst.

“Bal” betyder Honning.

Jiseul – koreansk filmdrama

Torben — Thu, 25 Apr 2013 05:22:58 +0000

O Muels film Jiseul (2013) handler om den såkaldte Jeju massakre i Korea i 1948, som kostede 30.000 mennesker livet. I jagten på kommunister udstedte USA en shoot-to-kill-ordre til koreanske soldater. Koreanere skulle skyde koreanere. Filmen følger soldaterne, der skal skyde alle, de ser, inden for en bestemt zonegrænse. Samtidig følger den også en gruppe landsbyboere, som skjuler sig i en grotte. I grotten er folk stuvet sammen som kartofler i en kælder. De er overladt til kulde og sult, men holder modet oppe.

Det er en smukt fotograferet film i sort/hvid. Sort humor, men absolut ingen happy ending. Ved Sundance filmfestivalen modtog filmen prisen World Cinema Dramatic Grand Jury Prize.

Jiseul var den sidste film, jeg nåede, i CPH PIX i år.

Belgisk filmdrama

Torben — Tue, 16 Apr 2013 05:50:13 +0000

Belgiske Joachim Lafosse begynder sin film A perdre la Raison (Our Children) med fire hvide børnekister på et rullebånd i lufthavnen. Det er altså ikke en romantisk komedie, det kommer til at handle om, men en historie om et ægteskab, der ender tragisk. Et ægteskab hvori to kulturer mødes/støder sammen.

Den franske skuespiller Niels Arestrup (som har en dansk far – derfor det danskklingende navn) spiller med i filmen og har en ikke uvæsentlig rolle i tragediens omfang.

A perdre la Raison vises på CPH PIX. Se den, hvis du er træt af tandløse komedier.

Wes Anderson bingo

Torben — Mon, 15 Apr 2013 05:36:55 +0000

Jeg er en stor fan af Wes Andersons skæve film. Wes Andersons værker er blevet kultfilm, og i USA kan man spille Wes Anderson bingo. I går var der premiere på spillet i Grand Teatret i København. Jeg var på plads (dog ikke klædt ud som en Wes Anderson-figur), jeg vandt heller ikke, men det var alligevel fornøjeligt.

Spilleregler
Spillet er simpelt: Hver deltager får udleveret en spilleplade med billeder eller udsagn på. Som du ser filmen (i går var det The Royal Tenenbaums) og opdager de ting, der beskrives på din spilleplade, krydser du af. Og så er der ellers bingo på 1 række, 2 rækker, 3 rækker, 4 rækker og på hele pladen fuld.

Wes Anderson har gennem sine film skabt et farverigt og levende univers, der altid har nogle helt bestemte elementer med – som fx britisk pop fra 1960′erne eller vintage briller – og det er det, der gør, at man kan genkende Wes Anderson som instruktør, – og som nu baner vejen for Wes Anderson Bingo.

Wes Anderson bingoplade

Udklædte til Wes Anderson bingo

Kim Ki-duk og CPH PIX

Torben — Sun, 14 Apr 2013 08:07:48 +0000

Det er ikke en let film at se, Kim Ki-duks Pieta, der vandt Guldløven i Venedig i 2012. Den handler om hævn, straf og tilgivelse – pakket ind i vold og incest.

Den hjerteløse Kang-do arbejder for en lånehaj og bruger meget voldelige metoder for at inddrive penge. En dag opsøges han af en mystisk kvinde, som hævder at være hans mor. Kan en mor elske sådan et uhyre af en søn, og kan en hårdkogt kriminel elske en mor, der svigtede ham som barn? Og er hun overhovedet hans mor?

Pieta er en god prisvindende film, så det er lidt mærkeligt, at der skal en filmfestival til, for at kunne vise en Guldløve-vinder i de danske biografer. Tak til CPH PIX, Jeg skal forsøge at nå flere film i det digre program.

Lore – tysk filmdrama

Torben — Mon, 08 Apr 2013 05:48:35 +0000

Den tyske film Lore har lige haft biografpremiere i Danmark. Det er en gribende historie om pigen Lore, der må flygte med sine små søskende tværs gennem Tyskland, der lige er blevet besejret i Anden Verdenskrig. Filmen er flot fotograferet med masser af nærbilleder, der går så tæt på, at man får en taktil følelse. Det er som om, man selv får blod på hænderne, mudder på fødderne og kan mærke græsset kildre på benene. Anderledes og smuk film.

Kon-Tiki

Torben — Thu, 04 Apr 2013 05:37:15 +0000

Siden jeg læste om Thor Heyerdahl i min læsebog i skolen, har jeg været fascineret af den norske eventyrer.

I dag er der dansk premiere på Joachim Roenning og Espen Sandbergs film Kon-Tiki. Den handler om Thor Heyerdahls krydsning af Stillehavet i 1947. 8000 km. på en tømmerflåde. Fra Peru til Polynesien. Han ville bevise at Polynesien var blevet befolket af mennesker fra Sydamerika.

Jeg har set filmen, og den er rigtig god. Her er ingen amerikanske helte, men rigtige mænd, der er bange, græder, skændes, tvivler og har vandskræk. Mænd som lader deres familier i stikken for at udforske verden. Afdæmpet og meget Heyerdahlsk. Smuk film.

The Place Beyond the Pines

Torben — Sun, 31 Mar 2013 22:42:15 +0000

Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt. Sådan synes moraleforståelsen at være i filmen The Place Beyond the Pines. Det er en amerikansk film, så der er ikke meget nyt under solen: I et meget traditionelt filmsprog fortælles der om et korrupt politi, den sociale arv, stærke familiebånd, hævn og retfærdighed.

Derek Cianfrances film er aktuel i biograferne nu, men efter min mening kan man godt vente med at se den, indtil der er tv-premiere.

Kongen av Bastøy

Torben — Mon, 25 Mar 2013 07:13:48 +0000

Norsk film stormer frem i disse år, men vi ser næsten ingen film fra Norge her i landet, hverken i tv eller biografen. Men jeg vil gerne anbefale Kongen av Bastøy (2010), Filmen er instrueret af Marius Holst, og manuskriptet er skrevet af Dennis Magnusson, som har baseret sit manuskript på et manus af Lars Saabye Christensen og Mette Marit Bølstad. Hvordan det helt hænger sammen, ved jeg ikke. Men det er en fremragende film om nogle drenge. der gør oprør på en opdragelsesanstalt. Den er en rigtig grum historie, som er baseret på virkelige hændelser i 1915.

Kvartetten

Torben — Mon, 18 Mar 2013 06:41:43 +0000

Fine anmeldelser, men jeg morede mig ikke over Dustin Hoffmans instruktørdebut Kvartetten. Selv Maggie Smith er middelmådig.

Men måske forstår jeg humoren, når jeg er blevet pensionist.

Jeg har en ekstra billet, hvis nogen vil have den. Send en mail, hvis du er interesseret, så fremsender jeg billetten til dig.