Film

Litteratur & film

NO – chilensk film

No er en interessant og spændende film, som på nøgtern vis fortæller en væsentlig og vedkommende historie uden at forfalde til følelsespornografi. Pablo Larrains film No er baseret på virkelige begivenheder i 1988, da den chilenske diktator Augusto Pinochet – efter pres fra udlandet – udskriver præsidentvalg. Den unge reklamemand Rene Saavedra – spillet af Gael Garcia Bernal – skal skabe en nej-kampagne, et nej til Pinochets styre.

Der er masser af modlys filmen. Billederne er kornede og grimme, og filmen synes at være et dårligt tv-indslag fra 80′ernes nyhedsudsendelser. Derfor kan filmfragmenter fra datiden også klippes ind i filmen, uden at det opleves som et brud. Faktisk består 30 % af filmen af gamle filmstrimler. Hele værket synes at være en dokumentarfilm eller en tv-udsendelse fra slutfirserne.

Litteratur & film

Børns byrde

Daniel Borgmans biograf-aktuelle film The weight of elephants handler om den 10-årige Adrian , som er blevet forladt af sine forældre, og nu bor han hos sin bedstemor og en psykisk syg onkel. Han er ensom og fortvivlet, og det skildres troværdigt gennem velkomponerede billeder. Men jeg synes filmen bliver noget prætentiøs i beskrivelsen af det forhold, som Adrian får til en mystisk nabopige. Her vil Daniel Borgman for meget, og filmen bliver lidt for lommefilosofisk og dermed en anelse anstrengende til sidst.

 

 

Litteratur & film

Jonas Wergeland

Jan Kjærstads trilogi om Jonas Wergeland (Forføreren, Erobreren, Opdageren) er filmatiseret af  NRK, og det er den dyreste produktion i kanalens historie. TV-serien fik vist ikke den bedste kritik i Norge, men jeg nyder den hver søndag aften på drk. Og jeg tror, det er på tide, at jeg genlæser bøgerne bag serien. Jan Kjærstad fuldførte sin trilogi i 1999, og den indbragte ham Nordisk Råds litteraturpris.

 

Litteratur & film

The Great Gatsby

Jeg ville så gerne kunne lide den. Filmen The Great Gatsby. For Baz Luhrmann har givet mig så mange gode oplevelser i biografen. Tænk bare på hans eminente Romeo og Julie (1996). Men åh, hvor blev jeg skuffet. Form og masser af farver, men ingen indhold. Som en candyfloss. Fin og farverig, men let og tom.

Hvad  Baz Luhrmann vil med den film, er en gåde for mig. Tænk, at strålende farver kan være så triste. Er det mon dét, Baz Luhrmann vil vise?

Litteratur & film

Searching for Sugar Man

Nu har jeg endelig fået set dokumentarfilmen Searching for Sugar Man af svenske Malik Bendjelloul. Instruktøren har fortjent alle priserne, som filmen har fået, for det er da en fantastisk historie. Et moderne eventyr, hvor der ikke er en prins, men en ydmyg kunstner, hvis værker tænder håb og glæde hos et undertrykt folk. Gribende fortælling og så velfortalt af Malik Bendjelloul. Nu vil jeg gerne til koncert med den humanistiske Rodriguez. Den lille mand er et stort menneske.

 

Litteratur & film

Ulrich Seidls fortolkning af kærlighed

Jagten på kærlighed er temaet i Ulrich Seidls hudløse film Liebe. Men filmen handler ikke meget om ægte kærlighed, men om den købte kærlighed, altså om begær, fattigdom, magt og europæisk imperialisme. Ulrich Seidl laver film, der både er morsomme og pinlige. Og han kan skabe scener, der næsten er uudholdelige at se på, så tåkrummende bliver det. Kort sagt: han viser ægte mennesker og troværdige problematikker.

Liebe er første film i Ulrich Seidls trilogi Paradis. Glæder mig meget til næste film, der omhandler tro – fanatisk tro. Jeg har set forfilmen, og det bliver ikke mindre pinligt.