Estland

Litteratur & film

Fægteren

En finsk-estisk film er en sjældenhed i danske biografer, men i øjeblikket viser et par enkelte biografer Fægteren af Klaus Härö.

En mand kommer til en fjernt beliggende landsby i Estland i begyndelsen af 1950’erne. Han er på flugt fra Sovjetunionens hemmelige politi og vil gemme sig i den lille flække. Han får arbejde som lærer på byens skole, hvor han også opretter en sportsforening. Her underviser han børnene i sin store passion, fægtekunsten. Det bringer ham på kollisionskurs med skolens rektor, som begynder at grave i hans fortid. Og den viser, at læreren er antistalinist.

Den nye lærer bliver en  slags faderfigur for eleverne, hvis fædre er henrettet af stalinisterne eller sidder fængslet i arbejdslejre i Sibirien. Og fægtningen bliver børnenes helle, hvor de kan glemme deres barske hverdag.  Da børnene ønsker at deltage i den nationale fægteturnering i Leningrad må deres lærer træffe et svært valg: at risikere sit liv ved at vise sig med børnene i Leningrad eller sætte sin egen sikkerhed først og skuffe dem.

Fægteren er inspireret af historien om Estlands legendariske mesterfægter Endel Nelis, som grundlagde et fægteakademi, som gennem tiderne har fostret flere fægtere i verdensklasse.

Fægterenn

Foto: Youtube

 

Litteratur & film

Crosswind

Jeg har aldrig set en estisk film, men nu har jeg set en, som jeg aldrig vil glemme: Crosswind. Filmen er uforgemmelig fordi instruktøren Martti Helde radikalt fornyer filmmediet. Han fastfryser billederne, så man oplever filmen som en slags rejse gennem fotografier i 3D. Et kunstnerisk greb som passer perfekt til indholdet. Handlingen er nemlig en række en breve, som meget poetisk læses op på lydsporet. Brevene sender en estisk kvinde til sin mand. Begge er de af sovjet-russerne blevet deporteret til en arbejdslejr i Sibirien. Hvor manden er – og om han overhovedet er i live – ved  kvinden ikke, men hun skriver sine breve alligevel.

Filmen er baseret på virkelige hændelser i 1941, da Sovjetunionen fortog etniske udrensninger i Estland. Brevene er ægte og stammer fra en kvinde, hvis navn var Erna Tamm, som skrev håbefuldt til sin mand i det ukendte. Hendes datter døde af sult i Sibirien, og hendes mand blev skudt.

Vi hører altid om Hitlers udrensninger, men Stalin fortog ligeså mange etniske udrensinger, som vi sjældent hører om. DEn historie får vi nu – fortalt i et helt nyt filmsprog.

Crosswind

Foto: Tiff/YouTube

Filmen vises blandt andet i Gloria i København