England

Litteratur & film

The lady in the van

Maggie Smith spiller naturligvis fremragende, men ellers er Nicholas Hytners film The lady in the van en tyndbenet historie. Man bliver ikke rigtigt grebet af historien, som ellers er tragisk nok, og man griner heller ikke så meget, trods Maggie Smiths one-liners og perfekte timing.

Maggie Smith spiller den gamle Miss Shepherd, som bor i en varevogn i forfatteren Alan Bennetts indkørsel på en fin villavej i London. Meningen var, at hun skulle bo der et par uger, men det blev til 15 år.

Filmen er baseret på sand historie.

Maggie Smith

Foto: YouTube

 

Litteratur & film

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Når det handler om film, gør det ikke noget, at der er feel good-stemning og happy-end, anmelderne giver alligevel masser af stjerner. Men når det gælder litteratur, er sagen en helt anden. Litteraturanmeldere bryder sig ikke om feel good-stemning og lykkelige slutninger. Derfor har Rachel Joyces roman Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd heller ikke fået så gode anmeldelser. Men jeg havde en rigtig god oplevelse, da jeg læste Rachel Joyces fodtur gennem England.

Den ældre herre Harold Fry vandrer op gennem England for at tænke over tingene. Også for læseren bliver det en tankevækkende rejse. Jeg anbefaler romanen, for lidt feel good-stemning har man da brug for i disse deprimerende tider.

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd Lindhardt & Ringhof

Foto: Lindhardt & Ringhof

 

Litteratur & film

Stormfulde højder

Alle kender titlen Stormfulde højder (1847). Jeg har tit tænk, at jeg skulle læse denne klassiker af Emily Brontë, og nu er jeg så kommet igennem denne bog.  

En udødelig kærlighedshistorie” er bare en af mange pæne etiketter, der er hæftet på romanen. Men hvor blev jeg skuffet. Stormfulde højder er som en ugebladsføljeton. Gammeljomfru-pladder fra ende til anden, vil jeg postulere. Latterlige konflikter i et rigt miljø udtænkt af en person, som ikke synes at have levet eller oplevet noget som helst.

Handlingen foregår på en forblæst hede, men man fornemmer slet ikke naturen, for her er ingen naturbeskrivelser. Det er da besynderligt! Til gengæld er der masser af genfærd, febervildelser, kvindegråd og tænders gnidsel. Man tænker næsten, at det er en parodi på en kærlighedsroman. Teatralsk, urealistisk og ufrivillig komisk er det.

To rige familier har deres besiddelser på den store hede og her tørner de sammen i tre generationer. Den rene og blege Catherine Earnshaw og den fremmede og sortsmudskede Heathcliff sætter gang i de trivielle konflikter. Gab for en kliché!

Det eneste, jeg lærte ved at læse Stormfulde højder, var, at Sigmund Freud virkelig havde en pointe, da han påpegede, hvilke psykiske følger seksuel afholdenhed kunne føre til. Eksempelvis vanvittige fantasier. Stormfulde højder synes at være en sådan jomfrunalsk fantasi.

tormfulde højder er et jomfrunalske fantasier

Foto: Gyldendal

Arkitektur & design

St. Pancras Renaissance Hotel

Facaden er inspireret af gotikken, men navnet er St. Pancras Renaissance Hotel.

Tidligere hed det The Midland Grand og var Londons første luksushotel, men det var næsten forældet med de fælles toiletter, inden det stod færdigt i 1873. Bygningen forfaldt, men nu er den genopstået i al sin pragt – og som et ægte luksushotel. Her vil jeg gerne tilbringe bare en enkelt nat. Jeg er egentlig ikke et luksus-dyr, men jeg har altså en svaghed for luksuriøse hoteller.

 St. Pancras Renaissance Hotel

Hotellets imponerende eksteriør. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

Smagfuld lounge.

Smagfuld lounge. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

 St. Pancras Renaissance Hotel

Velkommen til! Foto St. Pancras Renaissance Hotel

Suite på St. Pancras Renaissance Hotel

Et almindeligt værelse koster 4000, så hvad denne suite koster, ved jeg ikke. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

St. Pancras stationen med Eurostar-tog som udsigt

Værelse med udsigt til perronerne på St. Pancras stationen med Eurostar-tog. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

trappe i St. Pancras Renaissance Hotel

Trappen er er hotellets juvel. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

Trappe på St. Pancras Renaissance Hotel

Trappen er brugt i utallige film og musikvideoer. Foto St. Pancras Renaissance Hotel

Natur

Kensington Gardens’ nye oase

Kensington Gardens i London er smuk og dejlig. Og så har haven oven i købet fået en ekstra seværdighed i år. I Kensington Gardens er der nemlig blevet bygget en pavillon med en gårdhave, hvori der er indrettet en café. Altså en have med en have inden i. I pavillonens gårdhave hører man ikke den heftige trafikstøj, derimod er der helt stille, og man kan nyde haven inde i haven, mens man drikker sin te eller kaffe.

Serpentine Gallery Pavilion hedder pavillonen, som er designet af Peter Zumthor.

Kensington Gardens

En have i en pavillon i Kensington Gardens

Romantisk havegang i Kensington Gardens

Romantisk havegang i Kensington Gardens

Blomsterbed

 

Kensington Gardens

 

Kunst

Last Night of the Proms

I was there! At Royal Albert Hall. Enjoying the Last Night of the Proms!

Det var en barndomsdrøm, som gik i opfyldelse, da jeg i går aftes var til den sidste promenadekoncert i Royal Albert Hall i London.

Jeg husker som barn, at jeg altid ville se den sidste promenadekoncert i tv, og i den anledning sagde et familiemedlem til min far: “Hvad er det for en søn, du har fået”? “Det ved jeg heller ikke”, svarede min far. De forstod ikke min begejstring for klassisk musik, de lyttede nemlig til Jodle Birger. Men I går aftes var jeg ikke alene om min passion for Last Night of the Proms. 6000 andre “mærkelige” mennesker var med til festlighederne i den imposante koncertsal. Plus alle dem, som så med på storskærme over hele Storbritannien og millioner at tv-seere og radiolyttere. Det var klassisk. Det var stort. Og helt uforglemmeligt.

Royal Albert Hall

Royal Albert Hall

Royal Albert Hall interiør

Royal Albert Hall interiør

Festligt og mange flag

Festligt og mange flag