fyraften.nu

Dans

Bournonville i flamske rammer

August Bournonville lever og har det godt. Hans koreografi i al fald. Det viser Den Kongelige Ballets nye opsætning af balletterne La Ventana (1856) og Kermessen i Brügge (1851).

Ib Andersen er kommet hjem fra Ballet Arizona for at iscenesætte Bournonvilles humoristiske ballet Kermessen i Brügge, og han har skabt en næsten hollywoodsk tegneseriekomedie. Balletten er pakket ind i en yderst vellykket scenografi – samt kostumer. Takkede teglstensgavle rejser sig ved en kanal, hvor flade flodpramme ligger sammen med små træbåde. Danserne bærer pibekraver, kniplingsærmer og har fjer i hatten. Franske Jérôme Kaplans scenografi og kostumer er så gennemarbejdede og troværdige, at publikum nærmest bliver katapulteret direkte tilbage til Nederlandene i det 17. århundrede.

Kermessen i Brügge. Foto Costin Radu

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

La Ventana. Foto: Costin Radu

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

La Ventana. Foto: Costin Radu

Torben | 4. maj 2013 | Skriv en kommentar

Dans

Hors-Champ

Det gamle kukkasseteater får en ordentlig en på kassen i forestillingen Hors-Champ på Théâtre Nationale i Bruxelles. Her er prosceniet skiftet ud med et multirum med film, live-streaming og mobile bokse, der kan åbnes og forvandles til alle mulige steder og scenarier.

Begrebet Hors-Champ kan oversættes med noget i retning af ”uden for scenen”. Det bruges især i film og foto, hvor der fokuseres på noget, som slet ikke er med i billedet. For eksempel når nogle af kunstværkets karakterer ser på noget, som tilskuerne ikke kan se, men kun kan gisne om gennem karakterernes reaktioner.

I Michèle Noiret og Patric Jeans danseforestilling Hors-Champ er det umiddelbart som om, at begrebet Hors-Champ ikke eksisterer. De to kunstnere forsøger i al fald at nedbryde begrebet ved hjælp af et kamera, der som et Big Brother-øje følger danserne på nærmeste hold og viser tilskuerne det, som de ellers ikke ville have kunnet se.

Bliver publikum klogere med al den viden, som gives gennem det altid nærværende kamera? Nej! Og det er netop pointen i forestillingen. Nedbrydningen af Hors-Champ-effekten betyder ikke nødvendigvis mere viden. Jo flere informationer, jo mere kompliceret bliver det. Det demonstrerer Michèle Noiret og Patric Jean på forbilledlig vis med deres værk. Vi bliver ikke nødvendigvis klogere af informationsstrømmen i den flermediale verden. Vi bliver bare forvirrede på et højere niveau.

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles

Torben | 2. maj 2013 | Skriv en kommentar

Dans

Shadowland

Tivoli har oprustet på dansefronten med egen balletskole, og når de andre dansescener holder sommerferielukket danses der flittigt på forlystelseshavens gamle Pantomimeteater. Men allerede nu vises der dans i Koncertsalen, hvor Tivoli har amerikansk gæstespil på programmet. Pilobolus Dance Theatre, der er yderst feteret i Tyskland og på stor turne dérnede, har slået et smut forbi København med deres show Shadowland. Og man forstår den tyske begejstring og de mange hits på YouTube, for Shadowland er magisk scenekunst. Pilobolus Dance Theatre tager i Shadowland afsæt i Laterna Magica-traditionen, men driver den langt videre med et imponerende skyggespil skabt af ni dansere, som med deres kroppe kan illudere alt fra kravlende krabber til New Yorks skyline. Handlingen i Shadowland er en drøm, en teenagepiges vilde drøm, som udvikler sig på en lige så grotesk måde som Claras drøm i Nøddeknækkeren.

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Shadowland. Foto: John Kane

Torben | 24. april 2013 | Skriv en kommentar

Dans

Ping Pong som dans

Jo Strømgrens populære danseforestilling A Dance Tribute to Ping Pong spiller den 26. 0g 27. april i Dansehallerne på Carlsberg. Det er Jo Strømgren Kompani, der kommer til Danmark og danser. Hvad jeg ellers har set af koreografi af norske Jo Strømgren har været meget fint, så jeg anbefaler gerne at se A Dance Tribute to Ping Pong.

Torben | 12. april 2013 | Skriv en kommentar

Dans

Kommandørkorset til Peter Martins

Lørdag aften under New York City Ballets gæstespil på Operaen i

København, tildelte H. M. Dronningen Balletmester Peter Martins Kommandørkorset.

Det er den største ære jeg kan forestille mig, jeg er helt overvældet, siger Peter Martins

Peter Martins (1946) er født i Danmark, men har boet i USA siden 1970,

hvor han både som danser, koreograf og balletmester for New York City

Ballet har skrevet sig ind til historien som en af de betydeligste

skikkelser inden for balletkunstens verden.

New York City Ballet er det største balletkompagni i USA og betragtes

som et af verdens bedste. New York City Ballet har 83 dansere samt en

af verdens mest prestigefyldte balleskoler – School of American Ballet

– som ligeledes ledes af Peter Martins.

Her New York City Ballet i George Balanchines Serenade:

Torben | 9. april 2013 | Skriv en kommentar

Dans

New York City Ballet i moderne trin

New York City Ballet er velsignet med dygtige dansere, men også gode koreografer, som skaber flotte værker til kompagniet. Justin Peck, som er solist i New York City Ballet, har skabt det fine værk In Creases til Philip Glass’ perlende toner i Four Movements for two Pianos (1. og 3. sats). Hvilket talent Mr Peck er. New York City Ballet dansede In Creases på Operaen i går. På programmet var også Alexei Ratmansky’s Concerto DSCH (2008), hvor tiden syntes at være skruet tilbage til omkring år 1900. Kostumerne lignede i al fald badetøj fra dengang. Og værket havde en let, ubekymret stemning – som en varm og solrig dag på stranden. Masser af piruetter, spring og legende trin til Dmitri Shostakovich’s klaverkoncert nr. 2.

Finalen i det moderne program var Christopher Wheeldons festlige Les Carillons til George Bizets L’Arlésienne Suites Nos. 1 & 2. Værket var som et rokoko-hofbal med galanterier, flirtende favntag og selskabsdanse med kaskader af hurtige trin. Og med henvisninger til Bizets Carmen - i form af roterende skuldre og toreador-attituder. Vanvittig elegant ballet.

Kom snart tilbage, New York City Ballet!

Robert Fairchild i In Creases. Foto: New York City Ballet/Det Kongelige Teater

In Creases. Foto: New York City Ballet/Det Kongelige Teater

Les Carillons. Foto: New York City Ballet/Det Kongelige Teater

Concerto DSCH. Foto: New York City Ballet/Det Kongelige Teater

Torben | 6. april 2013 | Skriv en kommentar