Forsiden på bind 1. foto:http://www.rhodos.dk/

Kunsthistoriker og foredragsholder Kirsten Nørregaard Pedersen er aktuel med et vidunderligt 3-bindsværk om Danmark i 1800-tallet. Fokus er inspiratonen fra Pompeji. I værket følger vi hvordan kunstnerne lod sig inspirere af den italienske by i Napolibugten og hvorledes det manifesterer sig gennem det danske land, i dekorationskunsten i offentlige bygninger som i private hjem.

Den antikke ånd materialiserer sig helt konkret for læserens øjne. Prægtigt. 

Illustration fra bogen. foto: http://www.rhodos.dk/

Udover det grundige arbejde hvor der er samlet vidnesbyrd fra alle kroge af landet, så er udgivelsen vidunderlig på billedsiden der er realiseret af fotograf Ole Akhøj. Det er pragtfuldt at der er så mange gode og illustrative billeder der på fornem vis underbygger teksten.

Gennem tekst og billeder tages vi igennem en spændende tid i Danmarks historie; fra enevældigt kongedømme til demokrati og grundlov. Til diskussionerne på kunstakademiet om hvorvidt dekorationer nu var kunst ….. 

Diskussioner og værdier og tanker der stadig er aktuelle.

Oculus og svaler i det høje. foto: http://www.rhodos.dk/

Udkommet på Rhodos.

Eduardo Chillida tryk. foto: artbrokerage.com

Her er hele talen ved støttedemonstrationen:

Syngende bedsteforældre i byretten i København 3. marts 2011

Den 1.december 1955 steg Rosa Parks ind i en bus i Montgomery. Hun satte sig på rækken lige bag den del at bussen, der var forbeholdt hvide. Der kom to hvide mænd ind i bussen. Og buschaufføren råbte over skulderen at den første række af sorte skulle flytte sig. Tre sorte rejste sig. Men Rosa Parks, der havde ondt i benene og sad belæsset med sine indkøbsvarer, blev siddende. Buschaufføren råbte til hende: Are you going to stand up! Vil du rejse dig! Rosa Parks svarede: No! Nej! Og politiet blev tilkaldt og hun blev fængslet. Dette
hørte Martin Luther King dagen efter. Hendes civile ulydighedshandling rystede hele Amerika.

Knap et år senere – den 13. november 1956 – ophævede højesteret raceadskillelseslovene i Amerika! Den civile ulydighed er en særlig handling, fordi den peger på, at noget kan være vigtigere end loven!

Den 19. april 2010 rejste 28 bedsteforældre for asyl sig i selveste Folketinget og sang i forbindelse med forelæggelsen af en ny kulmination af  nye ydmygende, umenneskelige love vendt mod etnisk anderledes og af de mest værgeløse imellem os, og sang Benny Andersens Barndommens land. De nåede at synge alle versene før politiet fik standset sangen: Verden er stor. Kaldes ‘Moder jord’. Der indes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig – håber jeg.  Afbryd mødet! Så de bliver straffet. Råbte ministeren! Og de 28 syngende blev kørt bort af politiet!

I den civile ulydighedshandling – i det at sige Nej! – er der ikke vold! I den civile ulydighedshandling er du ikke ude i eget ærinde. Det er ikke et spørgsmål om at ville undslå sig som tyveri og den slags, hvor man endnu ikke er nået til loven, men vil nedbryde og ødelægge.  Det er spørgsmålet, om der er noget over loven. Og derfor er den civile ulydighedshandling enestående!

Hvor var vore bedsteforældre henne, da de nedværdigende og kyniske love blev vedtaget af et fremmedfjendtligt folketing? Holdt de mund og lod som ingenting? Nej, de sang i Folketinget! Og voldsom var reaktionen! Ministeren råbte: Afbryd mødet, så de bliver straffet! Lige nu bliver deres sag behandlet i Københavns byret!

Grundtvig skrev af glæde over at den livsvarige censur var hævet ham: Moders navn er en himmelsk lyd! Dér sang han, at “modersmål er vort hjertesprog”… “det alene…kan vække et folk af dvale.” Det er vort håb at dette grundtvigske mirakel på ny må vække vort folketing af dvale. Folketinget er faldet så dybt at det sætter økonomi som fortegn for levende mennesker. Vi harmedes over Berlinmuren. Den faldt. Vi harmedes over apartheidstyrets adskillelse af folk i Sydafrika. Vi harmes over murene i Mellemøsten! Og splitter samtidig vort land ved at indføre pointsystemer, der lader de mest værgeløse og udsatte i vort land i stikken. En sådan menneskesortering bliver
vedtaget af et Folketing, der menneskeligt talt er faldet i søvn!

“En barndom i undtagelsestilstand” indgår i titlen på en bog, der netop udkommer i disse dage! Jyllandsposten har dokumenteret, at der er børn der har opholdt sig 14 år i danske flygtningelejre! Sådan ville vi aldrig behandle vores egen børn eller børnebørn! Folketinget er også faldet så dybt at de ved hjælp af økonomien vil have lov til at bestemme, hvem der må gifte sig med hvem! Eller hvem der må blive familiesammenført med hvem!

I den russiske forfatter Dostojevskijs sidste og største roman Brødrene Karamassof, spørger den vise munk, starets Sossima: Fædre og lærere, jeg tænker: “Hvad er Helvede?” han svarer: Jeg mener, det er lidelsen ved at man ikke mere kan elske.” At Helvede, det er dér, hvor vi har mistet evnen til at elske! Bedsteforældrene har ved at rejse sig på tilhørerpladserne og give sig til at synge i Folketinget villet stoppe de udanske og ukristelige love, der mere afspejler Helvede end Himmel!

Deraf udsprang Charta 77 i det besatte Tjekkoslovakiet, med folk som Jan Patocka og Vaclav Havel  i spidsen, fordi man ville standse et Rockorkesters befriende musik og livsglæde! Charta 77 er blevet forbillede for Charta 08 i Kina med den fængslede kinesiske menneskerettighedsforkæmper og nobelpristager Liu Xiaobo. Han kunne ikke selv være til stede den 10.december sidste år i Oslo for at modtage Nobels fredspris. Hans stol stod tom! Til gengæld læste den norske skuespiller, Liv Ullmann den tale, som Liu Xiaobo havde holdt i retten i forbindelse med at han blev idømt 11 års fængsel. Denne tale bærer  den usædvanlige titel Jeg har ingen fjender. Her sagde Liu Xiaobo: “Jeg har ingen fjender og intet had. Had kan fordærve et menneskes intelligens og samvittighed. Fjende-mentalitet vil forgifte en nations ånd, opildne til grusomme dødbringende kampe, ødelægge et samfunds tolerance og menneskelighed, og hindre en nations fremskridt til frihed og demokrati.”

Vi ser hvordan vort eget land forgiftes, i vort eget land bliver tolerance og menneskelighed ødelagt – ødelagt af en gift, der er trængt ind i selve folketinget, ind i lovgivningen – og værgeløse mennesker, der beder om vor beskyttelse, betragtes som samfundsskadelige fjender
og frihedsberøves og sendes ud af landet. Jeg har ingen fjender! sagde Liu Xiaobo! Her går en lige linje til Martin Luther
King’s berømte tale I have a Dream! Jeg har en drøm! En drøm om at alle mennesker er søstre og brødre uanset hudfarve! Are you going to stand up! Vil du rejse dig! råbte chaufføren i bussen i Montgomery til Rosa Parks. Hun svarede: No! Nej! Politiet blev tilkaldt og hun blev fængslet.Så afgørende er det, hvad den enkelte gør! Hendes civile ulydighed var med til at ændre Amerika.

Her, hvor de syngende bedsteforældres civile lydighed i dag behandles i byretten i København, netop her har Søren Kierkegaard boet! En mindetavle markerer det! Hertil kommer mennesker fra hele verden for at høre om vores verdensberømte filosof. Som Sokrates gik rundt i det gamle Athens gader og talte om det enkelte menneskes værdighed, gjorde Kierkegaard det som en moderne Sokrates i datidens København. Også i forhold til statsmagten. Det gjaldt både for Sokrates og for Kierkegaard! Kierkegaard spørger, om vi bare kan nøjes med at lade os repræsentere af andre i tilværelsen eller om vi ikke også er personligt ansvarlige, og op til den enkelte at sige fra. Et menneskes værdighed sidder i dets samvittighed.

Benny Andersens Barndommens land  blev sunget den 19.april 2010 i Folketinget – en civil ulydighedens dag i selveste Folketinget – sådan som den er blevet sunget i over tre år hver eneste søndag foran Sandholmlejren. Også  foran Center Kongelunden og Center Avnstrup samles bedsteforældre for asyl. Lad os derfor blive ved med at synge uden om alle de mere og mere uoverstigelige mure, hvormed vi vil skiller os af med værgeløse mennesker, fordi vi ikke vil betale prisen for at være medmenneskelige i ét af verdens rigeste lande! Vil skille os af med levende mennesker med håb som os om et menneskeværdigt liv, men får stemplet at være  uduelige og uproduktive! Mennesker, der ikke har noget at betale med, men bare appellerer til vores medmenneskelighed. Og mennesker bliver vi kun sammen med hinanden, aldrig ved at skille os af med hinanden! Derfor er det på tide at Folketinget vågner op af års dvale! Bedsteforældre for asyl vil gøre deres til, at det sker! Lad os synge!

Den tidlige blå anemone. foto: naturstyrelsen.dk

Her fra min plet i Danmark stråler den skønneste første forårssol ned. Det er snart marts og hvorfor jeg lige faldt over en kopi af Egil Harders sang fra 1945 ”Den lille anemone”  med tekst af Kaj Munk 1943. Hvordan er det at dén kopi dukker op mellem de mange papirer lige netop idag? Der er langt fra melodi gran prix stemningen i Ballerup …………… hummmmmmm måske er det mere end et tilfælde.

Og der er vidunderligt at tænke på noget så smukt og skrøbeligt midt i alle omvæltningerne i de arabiske lande og jordskælv i New Zeeland. En sang fra 2. verdenskrig til os. Der er forår, håb og ikke mindst et smukt Danmarksbillede hvor der ikke lige er fokus på udkantsdanmark. En befrielse på mange måder! Enjoy.

Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted der i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog der skete?
mit vinterfrostne hjertes kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts
jeg tænkte “evigt skildtes ad
min sjæl og glæden”, da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!

Skov anemone. foto: ox10.org

Selv anemoner har mangfoldige farver. Her den gule anemone. foto: turdussound.dk

Lys i den mørketid. foto: Trine

 I denne juletid funkler lysene. Det er hyggeligt, mageløst, skrøbeligt smukt at se den sarte smukke flamme. Ved juletid er det tit hvide stearinlys, eller med julemotiver på. Eller nogle modige pang-farver. På Læsø i efterårsferien var vi blandt andet på lysstøberi på den skønne gård Storhaven og det var pragtfuldt. Da vi havde støbt og dybbet og eksperimenteret med alle farverne, faldt mine øjne på “blæksprutten”.  Aldrig havde jeg set sådan et lys og jeg blev nødt til at udsætte hjemturen for liiiiiiiiige at prøve at lave sådan et lys. Det fryder os disse dage i december med sine blæksprutte-fangearme der rækker ud i rummet. Et sjovt, krævende og aldeles overraskende lys, der glæder.

Sjæl i flammer på den gode måde, måske:

Tænk at denne sang er fra 1987 sunget af Lars Muhl og Kasper Winding til serien: En gang strømer, altid strømer.

Kaffe og rundstykker i Solvang - ligeså godt som herhjemme. Foto: Karen-Marie

Danskerbyen, Solvang, nord for Los Angeles fylder 100 år i 2011. Og selvom kineserne også her er rykket ind mange steder, så er der ingen tvivl om, at hundredårsjubilaren visse steder har ganske stor lighed med en dansk by.

Olsens danske bageri byder på dejlige rundstykker, butikkerne bugner af alt fra platter og kniplinger til julepynt og får os til at føle hjemme for slet ikke at tale om mødet med træsko, rundetårn og møller.

Byen ligger smukt på kanten til vindistriktet Santa Ynez i bjergene bag Santa Barbara – i øvrigt blev filmen med Sideways optaget i Los Olivos lige i nærheden af danskerbyen.

Så hvis I er i området, så slå et smut forbi Solvang og brug en nat eller to på at udforske en lille dansk enklave, der har overlevet i 100 år.

Træer i sneen. Søndag 28. november. foto: Trine

Lille træ i sne. Søndag 28. nov. foto: Trine

Jeg runder også af med et citat fra P.S. Ingemanns skønne og meget oppe i tiden vintersang: ” …… det fyger ind af sprækkerne til pølserne på rækkerne …… sådan har jeg haft det et par dage nu. JEG FRYSER!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Men smukt og stemningsfuldt er det hvide snelandskab. Gid det blev liggende hele vinteren!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Brun bi Dronning. foto: brunbi.dk

Bierne samler nektar fra de vílde planter på øen, fra skovene og fra vandområderne som mose, hede og strandeng. På Brunbi.dk som er biavlerforeningen for de brune biers hjemmeside er der mange nyttige informationer om bierne, produkterne og også turistaktiviteterne. Her kan man også læse om hvordan den fine og aromatiske sommerhonning slynges i juli og en stærk og krydret lynghonning i september.

Honningglas fra Danmarsk nordligste ø. foto: brunbi.dk

Det er en stor glæde at køre rundt på øen og finde udsalg af dette søde guld ;)

Den officielle etikette for honning fra de brune bier på Læsø. foto: brunbi.dk

Vi er helt vilde med honningen fra hindebæger -også kaldet Limonium vulgare fra Egegardsvej 10, Læsø.

Man alder faktisk også planten Læsø lyng …… men på Manø kalder mand det Manø lyng. Klik her for at se udbredelsen af denne saltelskende plante. Vi luner os ved den gave Apis melliferea mellifera og Limonium vulgare har skænket os ;)

Læsø Saltsyderi. foto: Karsten

Dampene fra de store kar er intet mindre end fortryllende. foto: Karsten

Rønnerne - området med ekstra saltholdigt vand super til saltproduktionen. foto: Karsten

Harmoni og jeg skal komme efter dig. Måske fungerer det ikke sådan i den virkelige verden men lige nu fyraftensdrømmer jeg mig til en vinter på Læsø! Og hvor er den virkelige verden egentlig. Solamente el misterio nos hace vivir. Solamente el misterio som Federico Garcia Lorca skrev: Kun mysteriet får os til at leve. Kun mysteriet.