Aquarela do Brasil
70 år fylder sangen om Brasilien. Komponeret af Ary Barroso i 1939 og oprindeligt sunget af Francisco Alves. En af de mest spillede sange i verden. Den tegner et smukt billede af Brasilien og landets mangfoldighed. På trods af vold og udbredt fattigdom tegnede sangen et farvestrålende postkort af Brasilien.
Originalindspilningen:
Her i en indspilning med sangerinden Cal Costa – i “postkort” versionen;
En regnfuld aften hjemme sad Ary og talte med sin kone og sin svoger, han rejste sig og satte sig hen til klaveret. Han komponerede melodien og skrev teksten den aften. Han fortalte selv at han havde et umådeligt behov for at befrie sambaen fra at handle om livets tragedier og sensuelle passioner.
Sangen blev brugt af Walt Disney i 1942 under navnet Brazil og var fint i tråd med præsident Roosevelts politik om det gode naboskab med Latinamerika under 2. verdenskrig.
Faktisk tilbød Disney Ary at arbejde som direktør for selskabets musikproduktion. Han bad om 24 timers betænkningstid. Takkede nej fordi han ikke ville kunne følge de direkte transmitterede fodboldkampe med yndlingsholdet Flamenco fra Rio i USA.
Informationerne i indlæg er fra El País






