Vilde blomster
12/7 2010At cykle eller gå en tur ude i naturen i disse dage er som at bevæge sig ind i et impressionistisk maleri. De vilde blomster lyser op som farveprikker midt i alt det grønne.




At cykle eller gå en tur ude i naturen i disse dage er som at bevæge sig ind i et impressionistisk maleri. De vilde blomster lyser op som farveprikker midt i alt det grønne.




Facaden på Det Europæiske Miljøagentur på Kongens Nytorv har fået en blomstrende facade. Blomstermønstret forestiller EU.

Kan du finde Danmark?
Jeg holder meget af de flotte iris, som i øjeblikket står i fuld flor i blomsterbede. I den græske mytologi, er Iris en budbringende gudinde, og jeg har altid set iris’en som en budbringer for sommeren, men hvor er den i år?


foto: Triine
Det starter med en blomsterknop som en lille hoppebold. Den vokser og bliver mere fluffy og mindre kompakt. For at folde sig ud i et sus af blomsterblade, vidunderlig duft og underskøn farve. Freaking Fyraften Nydelse.

Have og Helvede forside. foto: Trine
Søstrene Ursula og Julie Andkjær Olsen har skabt Have og Helvede: Ursula digtene. Julie billederne. Jeg synes deres parløb er yderst frugtbart.
Ursulas digte er krævende læsning men jeg holder meget af hendes universer og hendes måde at skabe billeder på i mit hoved. Billeddigtet er som hendes personlige bibelagtige fortælling om Paradiset, Slangen og Helvede. Og om menneskene.
Julie bidrager med lige præcis de visuelle universer der i deres eget billeddigt fortæller om Paradiset, Slangen og Helvedet. Og om menneskene. Ordene og billederne står begge stærkt.
Jeg er fortryllet af Julies billedsprog i illustrationerne. Humor og alvor, klassisk og nyt i broderi, tegning, collager og meget fine blomster akvareller. De rummer grimhedens og skønhedens æstetik.

Have og Helvede med forlaget broderet. foto: Trine

Mælkebøtter, løvetand, tusinde sole. Hvor er det ærgerligt at de ikke bare får lov til at vokse frit for hvor er de vidunderlige. Hummm. Det kan nok fornemmes at jeg ikke er haveejer. Og jeg kan se dilemmaet mellem at have en græsplæne – med græs og så ikke at kunne se den for lutter mælkebøtter. Men hvad ville der ske ved at bare nyde mælkebøtterne?
Da græsset skulle frem i græsplænen måtte vi ud og plukke blomsterne Oh hvilken fryd at hoppe rundt som føl på engen og dykke ned i det sommergule hav!Buketten nød vi hele dagen vel vidende at fristen er kort. Glæden er berusende.
Men hvor er det trist ikke at kunne holde længere på den gule pragt. Er der nogen der kender et trick til at få plukkede mælkebøtter til at holde et par dage? Der er jo dét med stearin til at lukke valmuernes stængler – men hvad med mælkebøtter? Er jeg den eneste der har behov for at vide dét?
Måske skulle jeg bare tage navneforandring til Løvetand og gå med den gule sol i mit navn.

foto: Trine