Belgien

Arkitektur & design

En ruin af skønhed

Jeg har en svaghed for ruiner, fordi de sætter fantasien i gang, og man kan selv lege arkitekt og færdigøre bygningsværket. Og så er ruiner bare smukke i al deres pittoreske forfald.

I Gent ligger St. Bavo abbediet, der stammer fra det 7. århundrede, men nu ligger byggeriet i maleriske ruiner. En af længerne i St. Bavo abbediet er dog så intakt og kan bruges til udstillinger. I øjeblikket vises her en meget interessant fotoudstilling 80 Days of Summer – Roots & Roads som har flugt og flygninge som tema. Fotoværkerne stammer fra Anden Verdenskrig frem til i dag, og de er taget af både kendte og ukendte fotografer. Det er gribende billeder, som passer til  de melankolske omgivelser.

buegang med druer

mure pg tage

Gotisk buegang

Fronton

Vilde blomster i ruiner

Læs mere om Gent

 

 

Arkitektur & design

Blomstrende genbrug

Har du ikke brug for dine sommerdæk og Weber-gillen i år, så kan du bruge dem til blomsterkasser:

blomster i dæk og grill

Spottet i Gent

Arkitektur & design

Brugge

Engang var den en af de betydeligste byer i Europa, og i højmiddelalderen blev Brugge et handelscentrum for især klæder. Byen var en del af Hanseforbundet og dermed en af Europas fire vigtigste handelsbyer – de øvrige var Novgorod, Bergen og London. Byens enorme velstand betød, at man byggede i sten, hvorfor byens smukke, gamle huse har overlevet. Byen mistede sin betydning, da kanalerne, som forbandt den med havet, sandede til. Desuden blev byen ikke ramt af ødelæggelserne i Første og Anden Verdenskrig, hvorfor den i dag er en meget velbevaret Hansastad.

Besøg endelig den belgiske perle Brugge

Rozenhoedkaai i Brugge

Rozenhoedkaai i Brugge

Idyllisk kanal i Brugge

Idyllisk kanal i Brugge

Godshuizen

Godshuizen blev i sin tid opført som boliger for fattige, pensionerede håndværkere

Rødt tegl i Brugge

Rødt tegl i Brugge

Kanalrundfart i Brugge

Kanalrundfart i Brugge

Dans

Forbrug og apati

Det belgiske performance-kompagni Abattoir Fermé er igen på turné i Danmark, denne gang med værket Mythobarbital (2008). I det ordløse værk portrætterer tre performere – en mand og to kvinder – forbrugssamfundet med dets handlingslammede og apatiske borgere. Til forestillingen har Pepijn Caudron skabt et fængende, filmisk soundtrack, Kreng, som perfekt kompletterer de billedrige tableauer på scenen.

I en brun sofa sidder to forstenede kvinder. Deres øjne er døde, og de ænser ikke hinanden. Den ene ryger og drikker, mens den anden bladrer i et magasin, hvis sider er helt sorte og intetsigende. En mand står og kæderyger, mens han drikker den ene koffeinfyldte Red Bull efter den anden, uden at drikken giver ham mere energi af den grund. Næsten som en af Duane Hansons glasfiberskulpturer, står han med sin indkøbsvogn propfuld af Red Bull, kattefoder og kattegrus. Og fra en konstant bryggende kaffemaskine får han en tyk, tjæresort kaffe, som han hælder i et lille krus, hvorfra den løber ud over kanten og ud over hele gulvet, som den farver mørkt, præcist som hans mund bliver kulsort af væsken. Sundt og livgivende ser det ikke ud. Men heller ikke den stærke kaffe får ham til at vågne, han forbliver en levende død.

Den ene æske kattefoder efter den anden hælder manden i kattens madskål, foderet vælter ud over gulvet og blander sig med kaffen og snart breder der sig en stor mudderpøl, som ingen dog ænser. Men hvor er katten? Da kvinderne fjerner puder og hynder fra sofaen, finder de den fladmaste kat. Den propper de en æske, og som af ren vane får den døde kat også lidt foder med sig ned i æsken, hvorefter den stilles oven på en hel stak af lignende æsker. Her forbruger menneskene dyr på samme vis, som de forbruger cigaretter, kaffe og Red Bull.

Kattebakkens grus suppleres med yderligere et par sækker grus, som menneskene nærmest i trance hælder ud over hele gulvet. I kattegruset planter de en hel skov af kalanchoe-blomster – også kaldet Brændende Kærlighed, men de viser ingen kærlighed eller andre former for følelser over for den døde kat.

Også bortskaffelse af døde katte synes at være daglig rutine for dem. I stedet flygter personerne ind i et rollespil, hvor den ene kvinde spiller død og gravlægges i glas-sofabordet. Manden kysser hendes mund gennem glaspladen, og dette dødskys synes at være det mest intime og følelsesfulde personerne nogensinde kommer hinanden.

Den anden kvinde griber en stor økse og går i gang med at kløve scenegulvet. Det fysiske og destruktive arbejde giver hende energi, og lyset tændes i hendes øjnene, mens træspåner fyger om ørerne på hende. Energisk flår hun tøjet af kroppen og svinger øksen med ekstatisk kraft. Den pludselige aktivitet giver hende nærmest en orgasme og saligt falder hun hvilende om på gulvet. Som en kvindelig Bacchus-gudinde lader hun sig efterfølgende bade i røde vindruer, som de to andre masser til saft mod hendes krop. I dette rollespil lever personerne, men i hverdagens trummerum er de døde.

Til sidst tager de godt tilsølede personer brusebad på scenen, men vandet synes ikke at kunne vaske dem helt rene. Og vandet bidrager også blot til det stigende rod og kaos på scenen, der sluttelig ligner et ragnarok. Oven i købet vokser et bjerg af plastic-tøjposer frem på bagscenen, som et monumentalt billede på vores svinske, destruktive og formålsløse forbrug.

Det berømte og berygtede kompagni Abattoir Fermé har gjort det igen: skabt en vedkommende, samfundskritisk og billedrig performance, der brænder sig fast på nethinden. Mythobarbital er et værk, som sætter tankerne i gang om ens eget enorme forbrug og den generelle mangel på engagement og aktivitet, der kendetegner vores velfærdssamfund. Mythobarbital er måske ikke så morsom, som mange af Abattoir Fermés øvrige værker, men mere aktuelt og væsentligt teater, skal man lede længe efter.

Jeg oplevede Abattoir Fermé med MythobarbitalViften i Rødovre.

Læs mere om Abattoir Fermé og se deres turnéplan i Danmark

Abattoir Fermé med Mythobarbital

Foto: Abattoir Fermé

Arkitektur & design

Forbuden frugt

Det var Adam, der fristede Eva, ikke omvendt. Han fristede hende med en øl.
I al fald hvis man skal tro den flotte etiket på den dejlige belgiske øl Verboden Vrucht (Forbuden Frugt).

Verboden Vrucht er traditionel belgisk bryg med en kompleks smag af mørk malt og krydderier.

Verboden Vrucht

Verboden Vrucht

øl og glas

Verboden Vrucht kan anbefales på en sommeraften – og når man ellers trænger til lidt forbuden frugt!

Litteratur & film

Fransksproget pop med Stromae

Spændende videoer og inciterende popsange, det leverer belgiske Paul Van Haver – bedre kendt som Stromae. Jeg har først nu fået øerne op for hans musik. Rigtige sommerhits.

Stromae