Belgien

Arkitektur & design

Længe leve lammet

Gent er kendt for en middelalderlig altertavle og et modere vegansk køkken. En dag om ugen er der officiel vegetar-dag i den belgiske by.

Alteret fra Gent. Mere behøver man ikke at sige, før kunstkendere ved, at det handler om Hubert og Jan van Eycks triptykon i Sankt Bavo Katedralen i den belgiske by Gent. Altertavlen hedder også Tilbedelsen af det Mystiske Lam. Det centrale billede på altertavlen forestiller nemlig et lam, som ikke slagtes og ofres på gammeltestamentlig vis, men derimod hyldes og tilbedes på et alter. Motivet er naturligvis symbolsk. Lammet er et velkendt Kristus-symbol i den kristne kulturhistorie, men det gamle alterbillede har næsten fået en profetisk betydning i den flamske kanal-by. I al fald om torsdagen. Denne ugedag er nemlig vegetar-dag i Gent, og byens skoler, højere læreranstalter og andre offentlige kontorer og institutioner serverer udelukkende vegetarmad.

Gent har en grøn kommunalpolitik, der rækker ud over lokalmiljøet. Når lokalpolitikerne i Gent finder grønne løsninger, tænker de ikke blot på miljøet i kommunen, men ser tingene i et større perspektiv. De tænker også på det globale klima og de er overbeviste om, at vegetarmad er en måde at skabe en mere bæredygtig levemåde på. Undlader man at spise kød blot en dag om ugen, så mindsker det forureningen og øger folks sundhed, mener byens lokalpolitikere. De bakkes op af FN’s beregninger, der siger, at kødproduktion kan stilles til ansvar for en femtedel af drivhusgasserne og dermed den globale opvarmning.

Vegetarmad hver dag
Det er ikke blot de offentlige institutioner i Gent, der serverer vegetarisk mad om torsdagen. Også byens spisesteder har vegetarmad på menukortet om torsdagen og kan tilbyde mindst én vegetarret. Dette gælder også byens Michelin-restauranter og andre finere spisesteder.

For de vegetar-glade behøver torsdag ikke at være den eneste “veggie-dag” i ugen. De allerfleste af Gents spisesteder tilbyder faktisk en vegetarret hver eneste ugedag, desuden har Gent adskillige gode vegetarrestauranter at vælge imellem – også de mere ekslusive og dyre af slagsen.

Hele byen har taget det kødløse køkken til sig. Og vil byens borgere selv tilberede kødløse retter, har de fra kommunen modtaget opskrifter, som dokumenterer, at vegetarmad er meget andet end gammeldags grød, slatten kål og bønnemos.

Grøn cykelby
Gent er i det hele taget en grøn by, hvor lokalpolitikerne overalt har tænkt i miljøvenlige løsninger. Affaldssortering sker for eksempel ikke blot i den private husholding, men også i det offentlige rum, hvor de allerfleste opstillede skraldespande har fire huller. Affaldets materiale bestemmer, hvilket hul man skal smide affaldet ned i.

Også transportmæssigt er Gent en grøn by med Belgiens største bilfrie zone. Her kommer folk i stedet nemt rundt i de brostensbelagte gader med moderne sporvogne, hvis de da ikke snupper cyklen eller hopper op på et sup board og padler afsted i byens mange maleriske kanaler.

Cafe ved kanal

Cafe ved kanal i Gent

Kanal i Gent

Kanal i Gent

Malerisk kanal med restaurant i Gent

Malerisk kanal med restaurant i Gent

3 forslag til spisesteder i Gent:

Avalon, økologisk og vegetarisk frokostrestaurant

Panda, Økologisk butik og vegetarisk restaurant

Lof, restaurant på Sandton Grand Hotel, som serverer vegetariske menuer

FAKTA

Læs mere om Gent og byens spisesteder

Læs mere om Flandern

 

Arkitektur & design

En ruin af skønhed

Jeg har en svaghed for ruiner, fordi de sætter fantasien i gang, og man kan selv lege arkitekt og færdigøre bygningsværket. Og så er ruiner bare smukke i al deres pittoreske forfald.

I Gent ligger St. Bavo abbediet, der stammer fra det 7. århundrede, men nu ligger byggeriet i maleriske ruiner. En af længerne i St. Bavo abbediet er dog så intakt og kan bruges til udstillinger. I øjeblikket vises her en meget interessant fotoudstilling 80 Days of Summer – Roots & Roads som har flugt og flygninge som tema. Fotoværkerne stammer fra Anden Verdenskrig frem til i dag, og de er taget af både kendte og ukendte fotografer. Det er gribende billeder, som passer til  de melankolske omgivelser.

buegang med druer

mure pg tage

Gotisk buegang

Fronton

Vilde blomster i ruiner

Læs mere om Gent

 

 

Arkitektur & design

Blomstrende genbrug

Har du ikke brug for dine sommerdæk og Weber-gillen i år, så kan du bruge dem til blomsterkasser:

blomster i dæk og grill

Spottet i Gent

Arkitektur & design

Brugge

Engang var den en af de betydeligste byer i Europa, og i højmiddelalderen blev Brugge et handelscentrum for især klæder. Byen var en del af Hanseforbundet og dermed en af Europas fire vigtigste handelsbyer – de øvrige var Novgorod, Bergen og London. Byens enorme velstand betød, at man byggede i sten, hvorfor byens smukke, gamle huse har overlevet. Byen mistede sin betydning, da kanalerne, som forbandt den med havet, sandede til. Desuden blev byen ikke ramt af ødelæggelserne i Første og Anden Verdenskrig, hvorfor den i dag er en meget velbevaret Hansastad.

Besøg endelig den belgiske perle Brugge

Rozenhoedkaai i Brugge

Rozenhoedkaai i Brugge

Idyllisk kanal i Brugge

Idyllisk kanal i Brugge

Godshuizen

Godshuizen blev i sin tid opført som boliger for fattige, pensionerede håndværkere

Rødt tegl i Brugge

Rødt tegl i Brugge

Kanalrundfart i Brugge

Kanalrundfart i Brugge

Dans

Forbrug og apati

Det belgiske performance-kompagni Abattoir Fermé er igen på turné i Danmark, denne gang med værket Mythobarbital (2008). I det ordløse værk portrætterer tre performere – en mand og to kvinder – forbrugssamfundet med dets handlingslammede og apatiske borgere. Til forestillingen har Pepijn Caudron skabt et fængende, filmisk soundtrack, Kreng, som perfekt kompletterer de billedrige tableauer på scenen.

I en brun sofa sidder to forstenede kvinder. Deres øjne er døde, og de ænser ikke hinanden. Den ene ryger og drikker, mens den anden bladrer i et magasin, hvis sider er helt sorte og intetsigende. En mand står og kæderyger, mens han drikker den ene koffeinfyldte Red Bull efter den anden, uden at drikken giver ham mere energi af den grund. Næsten som en af Duane Hansons glasfiberskulpturer, står han med sin indkøbsvogn propfuld af Red Bull, kattefoder og kattegrus. Og fra en konstant bryggende kaffemaskine får han en tyk, tjæresort kaffe, som han hælder i et lille krus, hvorfra den løber ud over kanten og ud over hele gulvet, som den farver mørkt, præcist som hans mund bliver kulsort af væsken. Sundt og livgivende ser det ikke ud. Men heller ikke den stærke kaffe får ham til at vågne, han forbliver en levende død.

Den ene æske kattefoder efter den anden hælder manden i kattens madskål, foderet vælter ud over gulvet og blander sig med kaffen og snart breder der sig en stor mudderpøl, som ingen dog ænser. Men hvor er katten? Da kvinderne fjerner puder og hynder fra sofaen, finder de den fladmaste kat. Den propper de en æske, og som af ren vane får den døde kat også lidt foder med sig ned i æsken, hvorefter den stilles oven på en hel stak af lignende æsker. Her forbruger menneskene dyr på samme vis, som de forbruger cigaretter, kaffe og Red Bull.

Kattebakkens grus suppleres med yderligere et par sækker grus, som menneskene nærmest i trance hælder ud over hele gulvet. I kattegruset planter de en hel skov af kalanchoe-blomster – også kaldet Brændende Kærlighed, men de viser ingen kærlighed eller andre former for følelser over for den døde kat.

Også bortskaffelse af døde katte synes at være daglig rutine for dem. I stedet flygter personerne ind i et rollespil, hvor den ene kvinde spiller død og gravlægges i glas-sofabordet. Manden kysser hendes mund gennem glaspladen, og dette dødskys synes at være det mest intime og følelsesfulde personerne nogensinde kommer hinanden.

Den anden kvinde griber en stor økse og går i gang med at kløve scenegulvet. Det fysiske og destruktive arbejde giver hende energi, og lyset tændes i hendes øjnene, mens træspåner fyger om ørerne på hende. Energisk flår hun tøjet af kroppen og svinger øksen med ekstatisk kraft. Den pludselige aktivitet giver hende nærmest en orgasme og saligt falder hun hvilende om på gulvet. Som en kvindelig Bacchus-gudinde lader hun sig efterfølgende bade i røde vindruer, som de to andre masser til saft mod hendes krop. I dette rollespil lever personerne, men i hverdagens trummerum er de døde.

Til sidst tager de godt tilsølede personer brusebad på scenen, men vandet synes ikke at kunne vaske dem helt rene. Og vandet bidrager også blot til det stigende rod og kaos på scenen, der sluttelig ligner et ragnarok. Oven i købet vokser et bjerg af plastic-tøjposer frem på bagscenen, som et monumentalt billede på vores svinske, destruktive og formålsløse forbrug.

Det berømte og berygtede kompagni Abattoir Fermé har gjort det igen: skabt en vedkommende, samfundskritisk og billedrig performance, der brænder sig fast på nethinden. Mythobarbital er et værk, som sætter tankerne i gang om ens eget enorme forbrug og den generelle mangel på engagement og aktivitet, der kendetegner vores velfærdssamfund. Mythobarbital er måske ikke så morsom, som mange af Abattoir Fermés øvrige værker, men mere aktuelt og væsentligt teater, skal man lede længe efter.

Jeg oplevede Abattoir Fermé med MythobarbitalViften i Rødovre.

Læs mere om Abattoir Fermé og se deres turnéplan i Danmark

Abattoir Fermé med Mythobarbital

Foto: Abattoir Fermé

Arkitektur & design

Forbuden frugt

Det var Adam, der fristede Eva, ikke omvendt. Han fristede hende med en øl.
I al fald hvis man skal tro den flotte etiket på den dejlige belgiske øl Verboden Vrucht (Forbuden Frugt).

Verboden Vrucht er traditionel belgisk bryg med en kompleks smag af mørk malt og krydderier.

Verboden Vrucht

Verboden Vrucht

øl og glas

Verboden Vrucht kan anbefales på en sommeraften – og når man ellers trænger til lidt forbuden frugt!