Kunst
Benny Andersens sang Barndommens Land blev sunget fra tilhørerlogen på Christiansborg for cirka ét år siden. Leif Bork Hansen holdt tale den 3. marts i år på Nytorv for de syngende, der er med i ”Bedsteforældre for Asyl”. Byrettens afgørelse skulle modtages. Byretten afgjorde, at straffen for at synge fra Folketingets tilhørerpladser skulle nedsættes til det halve: Fra 3000 kr. til 1500 kr.
Eduardo Chillida tryk. foto: artbrokerage.com
Her er hele talen ved støttedemonstrationen:
Syngende bedsteforældre i byretten i København 3. marts 2011
Den 1.december 1955 steg Rosa Parks ind i en bus i Montgomery. Hun satte sig på rækken lige bag den del at bussen, der var forbeholdt hvide. Der kom to hvide mænd ind i bussen. Og buschaufføren råbte over skulderen at den første række af sorte skulle flytte sig. Tre sorte rejste sig. Men Rosa Parks, der havde ondt i benene og sad belæsset med sine indkøbsvarer, blev siddende. Buschaufføren råbte til hende: Are you going to stand up! Vil du rejse dig! Rosa Parks svarede: No! Nej! Og politiet blev tilkaldt og hun blev fængslet. Dette
hørte Martin Luther King dagen efter. Hendes civile ulydighedshandling rystede hele Amerika.
Knap et år senere – den 13. november 1956 – ophævede højesteret raceadskillelseslovene i Amerika! Den civile ulydighed er en særlig handling, fordi den peger på, at noget kan være vigtigere end loven!
Den 19. april 2010 rejste 28 bedsteforældre for asyl sig i selveste Folketinget og sang i forbindelse med forelæggelsen af en ny kulmination af nye ydmygende, umenneskelige love vendt mod etnisk anderledes og af de mest værgeløse imellem os, og sang Benny Andersens Barndommens land. De nåede at synge alle versene før politiet fik standset sangen: Verden er stor. Kaldes ‘Moder jord’. Der indes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig – håber jeg. Afbryd mødet! Så de bliver straffet. Råbte ministeren! Og de 28 syngende blev kørt bort af politiet!
I den civile ulydighedshandling – i det at sige Nej! – er der ikke vold! I den civile ulydighedshandling er du ikke ude i eget ærinde. Det er ikke et spørgsmål om at ville undslå sig som tyveri og den slags, hvor man endnu ikke er nået til loven, men vil nedbryde og ødelægge. Det er spørgsmålet, om der er noget over loven. Og derfor er den civile ulydighedshandling enestående!
Hvor var vore bedsteforældre henne, da de nedværdigende og kyniske love blev vedtaget af et fremmedfjendtligt folketing? Holdt de mund og lod som ingenting? Nej, de sang i Folketinget! Og voldsom var reaktionen! Ministeren råbte: Afbryd mødet, så de bliver straffet! Lige nu bliver deres sag behandlet i Københavns byret!
Grundtvig skrev af glæde over at den livsvarige censur var hævet ham: Moders navn er en himmelsk lyd! Dér sang han, at “modersmål er vort hjertesprog”… “det alene…kan vække et folk af dvale.” Det er vort håb at dette grundtvigske mirakel på ny må vække vort folketing af dvale. Folketinget er faldet så dybt at det sætter økonomi som fortegn for levende mennesker. Vi harmedes over Berlinmuren. Den faldt. Vi harmedes over apartheidstyrets adskillelse af folk i Sydafrika. Vi harmes over murene i Mellemøsten! Og splitter samtidig vort land ved at indføre pointsystemer, der lader de mest værgeløse og udsatte i vort land i stikken. En sådan menneskesortering bliver
vedtaget af et Folketing, der menneskeligt talt er faldet i søvn!
“En barndom i undtagelsestilstand” indgår i titlen på en bog, der netop udkommer i disse dage! Jyllandsposten har dokumenteret, at der er børn der har opholdt sig 14 år i danske flygtningelejre! Sådan ville vi aldrig behandle vores egen børn eller børnebørn! Folketinget er også faldet så dybt at de ved hjælp af økonomien vil have lov til at bestemme, hvem der må gifte sig med hvem! Eller hvem der må blive familiesammenført med hvem!
I den russiske forfatter Dostojevskijs sidste og største roman Brødrene Karamassof, spørger den vise munk, starets Sossima: Fædre og lærere, jeg tænker: “Hvad er Helvede?” han svarer: Jeg mener, det er lidelsen ved at man ikke mere kan elske.” At Helvede, det er dér, hvor vi har mistet evnen til at elske! Bedsteforældrene har ved at rejse sig på tilhørerpladserne og give sig til at synge i Folketinget villet stoppe de udanske og ukristelige love, der mere afspejler Helvede end Himmel!
Deraf udsprang Charta 77 i det besatte Tjekkoslovakiet, med folk som Jan Patocka og Vaclav Havel i spidsen, fordi man ville standse et Rockorkesters befriende musik og livsglæde! Charta 77 er blevet forbillede for Charta 08 i Kina med den fængslede kinesiske menneskerettighedsforkæmper og nobelpristager Liu Xiaobo. Han kunne ikke selv være til stede den 10.december sidste år i Oslo for at modtage Nobels fredspris. Hans stol stod tom! Til gengæld læste den norske skuespiller, Liv Ullmann den tale, som Liu Xiaobo havde holdt i retten i forbindelse med at han blev idømt 11 års fængsel. Denne tale bærer den usædvanlige titel Jeg har ingen fjender. Her sagde Liu Xiaobo: “Jeg har ingen fjender og intet had. Had kan fordærve et menneskes intelligens og samvittighed. Fjende-mentalitet vil forgifte en nations ånd, opildne til grusomme dødbringende kampe, ødelægge et samfunds tolerance og menneskelighed, og hindre en nations fremskridt til frihed og demokrati.”
Vi ser hvordan vort eget land forgiftes, i vort eget land bliver tolerance og menneskelighed ødelagt – ødelagt af en gift, der er trængt ind i selve folketinget, ind i lovgivningen – og værgeløse mennesker, der beder om vor beskyttelse, betragtes som samfundsskadelige fjender
og frihedsberøves og sendes ud af landet. Jeg har ingen fjender! sagde Liu Xiaobo! Her går en lige linje til Martin Luther
King’s berømte tale I have a Dream! Jeg har en drøm! En drøm om at alle mennesker er søstre og brødre uanset hudfarve! Are you going to stand up! Vil du rejse dig! råbte chaufføren i bussen i Montgomery til Rosa Parks. Hun svarede: No! Nej! Politiet blev tilkaldt og hun blev fængslet.Så afgørende er det, hvad den enkelte gør! Hendes civile ulydighed var med til at ændre Amerika.
Her, hvor de syngende bedsteforældres civile lydighed i dag behandles i byretten i København, netop her har Søren Kierkegaard boet! En mindetavle markerer det! Hertil kommer mennesker fra hele verden for at høre om vores verdensberømte filosof. Som Sokrates gik rundt i det gamle Athens gader og talte om det enkelte menneskes værdighed, gjorde Kierkegaard det som en moderne Sokrates i datidens København. Også i forhold til statsmagten. Det gjaldt både for Sokrates og for Kierkegaard! Kierkegaard spørger, om vi bare kan nøjes med at lade os repræsentere af andre i tilværelsen eller om vi ikke også er personligt ansvarlige, og op til den enkelte at sige fra. Et menneskes værdighed sidder i dets samvittighed.
Benny Andersens Barndommens land blev sunget den 19.april 2010 i Folketinget – en civil ulydighedens dag i selveste Folketinget – sådan som den er blevet sunget i over tre år hver eneste søndag foran Sandholmlejren. Også foran Center Kongelunden og Center Avnstrup samles bedsteforældre for asyl. Lad os derfor blive ved med at synge uden om alle de mere og mere uoverstigelige mure, hvormed vi vil skiller os af med værgeløse mennesker, fordi vi ikke vil betale prisen for at være medmenneskelige i ét af verdens rigeste lande! Vil skille os af med levende mennesker med håb som os om et menneskeværdigt liv, men får stemplet at være uduelige og uproduktive! Mennesker, der ikke har noget at betale med, men bare appellerer til vores medmenneskelighed. Og mennesker bliver vi kun sammen med hinanden, aldrig ved at skille os af med hinanden! Derfor er det på tide at Folketinget vågner op af års dvale! Bedsteforældre for asyl vil gøre deres til, at det sker! Lad os synge!
Trine | 4. marts 2011 | Skriv en kommentar
