Østrig

Litteratur & film

Et helt liv

Årets største læseoplevelse har jeg fået her i julen: Robert Seethalers rørende roman Et helt liv.

På kun 152 sider skriver østrigske Robert Seethaler om et helt liv, og alligevel savnes der ingen detaljer. Her gælder det bestemt: Less is more.

Vi får historien om et enkelt liv levet af den forældreløse Andreas Egger, der bliver banket til krøbling af sin adoptivfar, men alligevel vokser op og bliver en stærk mand, der kan klare det hårde arbejde i bjergene med træfældning, bortsprængning af klipper og etablering af svævebaner til den gryende turisme i Alperne. Han klarer også tiden som soldat i Anden Verdenskrig og overlever fangelejren i Sibirien. Sværest er det for ham, når hans elskede kone Marie mister livet i en lavine.

Et helt liv er et sandt naturevangelium, en hymne til naturen – og til mennesket der lever i pagt med naturen. Meget anbefalelsesværdig roman!

Et helt liv er udkommet i 2016 på Kristeligt Dagblads Forlag

Et helt liv, Kristeligt Dagblads Forlag

Foto: Kristeligt Dagblads Forlag

Litteratur & film

Skaknovelle

I en regnbyge kan jeg anbefale Stefan Zweigs Skaknovelle / Schachnovelle fra 1941. Den lange novelle handler om et skakparti, som er et billede på verdenssituationen under nazismen. En kamp mellem intellekt og primitivitet.

Novellens jeg-fortæller er om bord på en passagerdamper, der sejler fra New York til Buenos Aires, hvor også verdensmesteren i skak, Mirko Czentovic, befinder sig.  Mirko Czentovic er opvokset som plejebarn i en fattig præstefamilie, og da hans talent opdages ved et tilfælde, gør han lynkarriere. Om bord på damperen undgår han alle andre, indtil den brovtende McConnor betaler ham for at spille et parti skak mod nogle amatørspillere. En Dr. B. kommer forbi under spillet og blander sig, hvorved spillet tager en uventet drejning. Spillet ender med remis, hvorefter Czentovic beder om revanche. I næste forsøg taber verdensmesteren til den stilfærdige Dr. B.

Hvem er denne Dr. B? Det vil jeg-fortælleren finde ud af. Og historien er skræmmende. Læs selv……

Skaknovelle

Foto: Forlaget Rosenkilde & Bahnhof

Dans

Neumeier på Wiener Staatsoper

Wiener Staatsballet danser altid nytårsmorgen til nytårskoncerten med Wiener Philharmonikerne i den gyldne og imponerende koncertsal Wiener Musikverein. Men at se det berømte kompagni danse live er altid en stor oplevelse. I denne sæson har Wiener Staatsballet danset et meget seværdigt John Neumeier-program med værkerne Verklungene Feste og Josephs Legende.

Det er to gamle værker fra første halvdel af det 20. århundrede, som Neumeier har nykoreograferet. Musikken er af Richard Strauss, og der skal et helt symfoniorkester i orkestergraven for at spille hans musik. Jeg kunne måske bedst lide værket Verklungene Feste, der havde premiere i 1941 i München, hvor verden i den grad var af lave, og festen vitterlig var falmet. Neumeiers version er fra 2008, hvor verden var mere fredelig, men efter-festen-følelsen kender vi vel alle?

Når man går til ballet på Wiener Staatsoper  og køber et program, får man ikke et lille pixi-hefte, sådan som man gør i Danmark, man får en bog på næsten 200 sider, der ikke koster mere end et tyndt program i Danmark.

Rebecca Horner

Rebecca Horner stjæler scenen som Potiphars kone. Foto: Wiener Staatsballett 

Josephs_Legende med Wiener Staatsballett

Denys Cherevychko som Joseph. Foto: Wiener Staatsballett

Verklungene_Feste

Verklungene Feste. Foto: Wiener Staatsballett 

 

Arkitektur & design

Loos bar i Wien

Hans mor gjorde ham arveløs, fordi han ikke ville være stenhugger ligesom sin afdøde far. I stedet blev Adolf Loos (10.12.1870 – 23.08.1933) arkitekt, designer og kritiker. Sygdom, skandaler, døvhed og adskillige skilsmisser farvede hans liv, men han skabte alligevel mesterlige værker. Blandt andet Haus am Michaelerplatz (1910) i Wien. Husets enkelthed på den fine adresse tiltalte ikke alle. Da Hitler i 1911 tegnede Michaelerplatz, gengav han hele pladsen, men uden Loos’ bygning. I stedet tegnede han et hus, der havde stået på den centrale plads i 1700-tallet.

Min favorit blandt Adolf Loos’ bygninger er imidlertid American Bar eller Loos Bar, som den også kaldes. Baren blev opført fra 1907 til 1908, og er bevaret uden ændringer. Et stykke levende arkitekturhistorie på kun 27,36m2. Det er design, der er storslået i al sin enkelthed. Honninggult marmor, som tiltrækker blikket, og som tankerne forsvinder ind i.

Betjeningen i baren er eksemplarisk. cocktails’ene er yderst velsmagende, musikken er god, og priserne er rørende.  WOW for et sted.

loos bar wien

Foto: Robin Roger Peller

loos bar Wien

Foto: Robin Roger Peller

Litteratur & film

Verden af i går

Jeg har lige læst Stefan Zweigs eminente erindringer Verden af i går (Die Welt von gestern), der udkom posthumt i 1942. Jeg anbefaler værket til jer, der gerne vil læse spændende kulturhistorie.

Stefan Zweigs brede vennekreds, de mange rejser, traditioner, tendenser og krige bruger han som afsæt for analyser og refleksioner over verden og menneskelivet.

Kronologisk beretter han om sit liv – lige fra den trygge barndom i et velhavende jødisk hjem i Wien frem til begyndelsen af Anden Verdenskrig, hvor han forlængst er flygtet fra Østrig.

Stefan Zweig rejste meget, og læseren rejser med og oplever det tilknappede Wien, det frisindede Berlin, det selvcentrerede London og så videre. Det er en spændende tidsrejse.

Stefan Zweig kendte også de fleste af samtidens store kulturpersonligheder i Europa: Walther Rathenau, Rainer Maria Rilke, Auguste Rodin, James Joyce, Sigmund Freud, Rudolf Steiner og mange flere. Det er umådeligt interessant at være på visit hos disse kendisser sammen med Stefan Zweig.

I forordet skriver Stefan Zweig:
Tiden selv leverer Billederne, jeg kommer blot med de ledsagende Ord, og det bliver ikke i første Række min egen Skæbne, jeg fortæller, men en hel Generations, min Generations.”

Læs endelig selv videre i Verden af i går.

Stefan Zweigs erindringer

Foto: Rosinante & Co.

Kunst

Kunstmuseet Albertina

Kunstmuseet Albertina i Wien har sit navn fra det flotte palæ, hvori det har til huse, Albertina palæet. Det har igen sit navn fra hertug Albert af Saxe-Teschen, som tidligere boede her. Museet har en meget fin kunstsamling, det har også plads til skiftende udstillinger.

I Albertinas permanente samling er blandt andre Monet, Picasso, Rubens og Albrecht Dürer. Flere af værkerne hænger i de oprindelige gemakker.

Albrecht Dürer berømte hare hænger på Albertina

Albrecht Dürers berømte hare hænger på Albertina

Plastic harer

Albrecht Dürers hare i plastic kan købes i museumsbutikken

Et barn ser på kunst i Albertina

Et barn ser på kunst i Albertina

Empire-interiør i Albertina Palæet

Empire-interiør i Albertina Palæet

Albertina Palæet eksteriør

Albertina Palæet – eksteriør

Læs mere om Albertina