Litteratur & film · tags: , .

Stoner

I 1965 skrev John Williams romanen Stoner, som ikke vakte opsigt dengang. Romanen var lidt for realistisk, borgerlig og traditionel i det flippede årti.

Nu er bogen genopdaget, genudgivet og oversat. Medierne skriver, at romanen går sin sejsgang over hele verdenen. Og anmelderne hylder romanen som et mesterværk.

Og så måtte jeg jo også læse Stoner, men jeg kedede mig faktisk. Jeg kan godt lide stillestående litteratur, men Stoner var lige lidt for tør og humorforladt til min smag.

Stoner handler om bondesønnen William Stoner, der kommer fra en ludfattig gård i Missouri. Den kvikke fyr kommer på universitet for at gå på landbrugsskole, men her bliver han i stedet optaget af Shakespeares sonetter.

Stoner dropper landbrugsstudierne til fordel for litteraturen, som han tager eksamen i og bliver herefter undervisningsassistent på universitet. Han bliver lektor og han underviser frem til sin død. Hans ægteskab fungerer ikke, karrieren ødelægges af en djævelsk institutleder, økonomien er dårlig og forholdet til datteren går i stykker. En langsom deroute fordi William Stoner lader sig låse af konventionerne.

stoner

Foto: Lindhardt og Ringhof

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)