Litteratur & film · tags: , .

Sofi Oksanens roman Renselse

Jeg gik i stå i Sofi Oksanens roman Stalins køer og læste den aldrig færdig. Men nu har jeg med stor fornøjelse læst hendes spændende roman Renselse, som hun fik Nordisk Råds Litteraturpris for i 2010. Det er en yderst spændende historisk roman om Estlands tumultariske skæbne i det 20. århundrede.

Det er en fragmentarisk roman, men lidt efter lidt danner der sig et helt billede af en familie, hvis skæbne er grufuld. Vi følger Aliide Truu fra hun som ung pige forelsker sig i sin søsters kæreste til hun som gammel kone møder søsterens barnebarn, der er offer for trafficking. Gennem de to kvinders historier oprulles de historiske begivenheder omkring 2. Verdenskrig, den russiske besættelse af Estland og den genvundne selvstændighed med rå kapitalisme, hvor selv unge piger bliver en handelsvare.

Renselse er en fortælling om to kvinder, der på hver sin måde oplever at miste friheden og retten til at bestemme over egen krop.

Jeg er vild med romanens anslag: ”Aliide Truu stirrede på fluen, og fluen stirrede tilbage. Dens øjne bulede ud, Aliide væmmedes.”  Hvilken duel!

Jeg kan varmt anbefale Sofi Oksanens roman Renselse.

Renselse af Sofi Oksanen, Foto: Rosinante

Renselse af Sofi Oksanen, Foto: Rosinante

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)