Dans · tags: , .

Semiotik på dansegulvet

Canadiske Marie Chouinard er i København med sit enestående kompagni, som danser værkerne Mouvements (2011) og Soft Virtuosity, still humid on the edge (2015) på Teater Republique frem til den 20. februar.

I 1980 opdagede Marie Chouinard den belgiske poet Henri Michaux (1899-1984) og hans bog Mouvements (1951), der både indeholder nonfigurative blæktegninger og digte. Bogen er udgangspunktet for Marie Chouinards værk Mouvements, hvori hun nærmest oversætter bogens indhold til dans. Henri Michaux’s blæktegninger bliver så at sige et notationssystem for Marie Chouinard og hendes dansere. De nonfigurative blækklatter bliver projekteret op bagerst på scenen, og forrest på scenen gestalter de sortklædte dansere de mørke tegn. En efter en efterligner danserne blækklatterne, så publikum kan sammenligne tegningen i videoprojektionen med danseren på gulvet. Og når blækklatterne har for mange ben eller arme, bevæger danserne deres arme og ben i et frenetisk tempo, så de synes at være udstyret med lige så mange ben og arme som blæktegningen. Lidt efter lidt bliver blæktegningerne mere og mere komplicerede, og der skal flere dansere til for at gestalte dem. Og snart kommer tegnene til at hænge sammen, og alle danserne må på scenen samtidigt, så det bliver et flydende sprog alt imens de industrielle, elektroniske lyde bliver mere og mere intensive samt højere og højere, så man til sidst må tage de udleverede ørepropper i brug.

Marie Chouinard er kendt for sin opfindsomhed og fornyelse af dansekunsten, og med denne udfoldelse af semiotikken på dansegulvet har hun også begået et dybt originalt og meget spændende og inspirerende værk.

Marie Chouinards gæstespil byder også på værket Soft Virtuosity, still humid on the edge (2015), der viser en catwalk af gakkede gangarter. I modeverden er der perfekte modelkroppe på catwalken, men her dyrkes den asymmetriske og ikke-perfekte krop, som de eminente dansere kan gestalte til stor morskab for publikum. Ikke blot dansernes gangarter er groteske også deres grimasser er teatralske og komiske, hvilket tydeligt ses, idet der live-streames fra scenen, og nærbilleder af danserne bliver projekteret op på den store bagvæg.

I en stor gruppe bevæger danserne sig i super-slowmotion over scenen, mens deres ansigtsudtryk langsomt ændrer karakter – lige fra det overlykkelige til det mest desperate. Deres livssituation kan minde om figurerne i Auguste Rodins skulptur Borgerne fra Calais, der også spænder vidt – lige fra resignation til desperation. Eller Théodore Géricaults forvredne figurgruppe i værket Medusas Flåde. Ligesom i en traditionel catwalk afsluttes der også her med en fremvisning af en brudekjole. Her handler det om en transparent tyl-kreation, som en danser viser frem, mens to tætsammenslyngede dansere snurrer rundt som i en topersoners kærligheds-karrusel.

Mens Mouvements taler til intellektet, er Soft Virtuosity, still humid on the edge mere underholdende og let. Men begge værker kan varmt anbefales.

Marie Chouinard

Foto: Marie Chouinard

Marie Chouinard

Marie Chouinard

FAKTA
Mouvements og Soft Virtuosity, still humid on the edge
Republique
Koreografi, lys, kostumer og design: Marie Chouinard
Musik/lyd: Louis Dufort og Edward Freedman

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)