Litteratur & film · tags: Litteratur.
Rum af Emma Donoghue
En 5-årig dreng, Jack, og hans 27-årige mor er indespærret i ét rum. Jack er historiens fortæller. Han er født og opvokset i dette ene rum og kender ikke andet. Han har ingen anelse om verdenen udenfor. Gennem Jacks øjne oplever vi rummet og dermed hele hans verden. Det er gribende læsning. Jeg grinede, græd og blev dybt bevæget under læsningen. Rum er en uafrystelig oplevelse. Tit, når jeg ser et eller andet, tænker jeg på, hvad Jack ville sige til det. Forfatteren til Rum, Emma Donoghue, har fremmalet en dreng så levende, at han stadig lever i min bevidsthed. Det er mange år siden en roman har optaget mig så meget og fyldt så meget i min verden.
Skriv et svar