Dans · tags: .

Pelle erobrer ikke scenen

Den status, som Vilhelm Moberg og hans samfundskritiske romanserie Udvandrerne har i svensk litteratur, har Martin Andersens Nexøs serie om Pelle Erobreren i den danske litteratur. Begge romanværker er blevet til ikoniske film – i øvrigt begge med Max von Sydow i en bærende rolle. Dog er kun første del af Pelle Erobreren blevet til film, til gengæld er filmen yderst vellykket og både belønnet med en Guldpalme og en Oscar. Filmen af Bille August er ligesom bogen fremragende fortalt og derfor har man på Teater Republique sikkert også tænkt, at historien ligeledes kunne blive til godt musikteater. Rammerne er der i al fald til det, for forestillingen spiller i det nyrenoverede Østre Gasværk, som blev bygget i 1878, samtidig med at historien om Pelle foregår. Men resultatet er desværre blevet en gumpetung, småkedelig og umådelig gammeldags teaterforestilling.

Ligesom Vilhelm Mobergs digre værk handler Martin Andersens Nexøs roman også om svenske udvandrere, idet hovedpersonen, den 8-årige Pelle, rejser fra Tomelilla i Skåne til Bornholm. I 1877 går Pelle og hans gamle far, den fattige landarbejder Lasse, i land på den danske ø, hvor de håber at få et bedre og mindre slidsomt liv. Men det sker ikke, tværtimod brister alle deres forhåbninger og drømme. Det umage par kan kun få job på Stengården, hvor alle synes at have et hjerte af sten. Pelles mor er for længst død, og nu har drengen kun sin vege og ubeslutsomme far, som slet ikke lever op til sønnens ønske om en stærk og handlekraftig far. Pelle må igennem en masse onde oplevelser, inden han kan blive konfirmeret og komme væk fra den barske og umenneskelige tilværelse på Stengården. 

Skuespillerne gør det godt, og Julian Horta Meier Carlsen, som spiller Pelle, gør det endda rigtigt fint. Synge som en engel kan han også. Det er derimod dramatiseringen af teksten, iscenesættelsen og scenografien, som halter gevaldigt. Har dramaturgen overhovedet læst romanen eller blot set filmen? Det er som om de fragmentariske scener er taget ud af filmen og så klistret sammen med sang og små anslag af koreograferede optrin. Men det bliver aldrig en helhed, og man kommer aldrig til at føle noget for personerne, uanset hvor trist historien er, og hvor meget den lille Pelle lider.

Der er ellers nok at tage fat på i Martin Andersens Nexøs tekst, hvorfra der kan trækkes paralleller til både nutidens flygtningestrømme og #MeToo-bevægelsen, men der følges ikke op på disse analogier. Musikteaterforestillingen bliver som små dramatiserede optrin på et museum, hvor man gerne vil gøre historien levende for de besøgende gæster. Måske kan Teater Republiques opsætning af Pelle Erobreren bruges til at anskueliggøre historien og litteraturen for skolebørn, men for et voksent publikum, der kender Martin Andersens Nexøs udødelige historie om Pelle, er der ikke meget at opleve, at blive klogere på eller at underholdes af.

Maja Ravn, som plejer at lave forbilledelig scenografi, gør nærmest ikke brug af Østre Gasværks smukke højloftede og rustikke rum samt de mange muligheder, som ligger i det. Hendes scenografi er blot én stor og hård jordknold, som naturligvis demonstrerer den goldhed, der hersker på Stengården, hvor ingen mennesker kan gro og vokse sig sunde, stærke og glade. Men uinteressant og uinspirerende er det at se på denne jordknold hele forestillingen igennem, når nu der ligger så mange oplagte muligheder i Østre Gasværks mægtige rum. Kun i enkelte scener gør man brug af gasværkets høje kuppel med svalegange, og disse scener er også de bedste. Det er eksempelvis når Pelle og Lassefar står på skibsdækket og i tågen skuer ind mod deres nye fædreland, eller når den hårdtslående skolelærer står på øverste svalegang og kigger brysk ned på sine små elever. Med denne kedelige og enkle scenografi kunne Pelle Erobreren stort set have været spillet på enhver almindelig scene, men når forestillingen spiller i Østre Gasværks kæmpestore teaterrum, så forventer man også en scenografi ud over det sædvanlige, og som ikke er mulig at opleve andre steder.

Pelle Erobreren. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Pelle Erobreren. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Pelle Erobreren. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Pelle Erobreren. Foto: Natascha Thiara Rydvald

FAKTA
Pelle Erobreren
Teater République
Østre Gasværk
Dramatisering: Annika Kofoed
Musik: P-O Nilsson og Dreamers’ Circus
Sangtekster: Bim Wikström
Sangtekstforfatter: Mathæus Bech
Instruktør: Katrine Wiedemann
Scenografi & kostumedesign: Maja Ravn
Videodesign: Luke Halls
Koreografisk konsulent: Signe Fabricius

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)