Litteratur & film · tags: .

Onkelagtige tekster

Avuncular – onkelagtige tekster hedder Pia Juuls seneste digtsamling med en række onkelportrætter. Der er de farlige, fremmede mænd, som kalder sig onkler og vil lege. Der er de rigtige onkler, som alle kan noget særligt, for eksempel onkel Emil:

Han var en rigtig onkel for han fandt min mors vielsesring/da hun tabte den, han fiskede den op af kloakken med et/underligt apparat. Og han blev hundrede år.

Og der er forfatter-onklerne, dem som forfatteren føler slægtskab med. Det er alle fra Onkel Danny til Jeppe Aakjær:

Jeg kunne for længsel ej heller sove, jeg tænkte en del på
onkel Frankie, jeg nynnede hans sange, men også på den
søvnløse Cioran, der lå og led og holdt sig i live ved at vide
han ku dø for egen hånd, hvis det var dét. Længtes han da
ikke efter noget? Slog ingen blomstervind hans rude ind? Var
han ingens onkel? Søvnløsheden er en gave til alle onkler i
verden. Man ser så forvrænget dér, man ser så klart.

Der er gode digte i Avuncular, digte som er typiske for Pia Juul: Lange, narrative digte med humor, men jeg synes altså også, at der er rigtigt mange ultrakorte, intetsigende digte, som skuffer mig.

Avuncular

Avuncular er udkommet hos Tiderne Skifter

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)