Herregårdshaver åbnet for publikum

Parken på Løvenborg i Regstrup er genskabt af Realdania. Foto: K-M
Smukke gamle herregårde med smukke gamle haver – og et væld af gartnere til at passe herlighederne. Sådan var det engang, men tiden er en anden nu, og de færreste herregårde har ikke længere råd til pasning af blomsterbede i massevis.
I dag har fonden Realdania åbnet for pengeposen, så et antal herregårdshaver er blevet genskabt til nutidig brug – og altså med en lettere pasning end et helt hold gartnere.
Det er der kommet 9 moderne herregårdshaver fordelt over hele landet ud af, som alle har forpligtet sig til at holde åbent for publikum i et vist omfang i en længere årrække.
Her et par billeder fra Løvenborg lidt uden for Holbæk, hvor der dog ikke er adgang bag den hvide jernlåge på billedet øverst!
Selve den nyåbnede park er mest til ro og fordybelse på bænkene rundt omkring eller på de flotte græsplæner, for her er ingen caféudskænkning eller legeplads!
Men flot er den 5 hektar store have og altså nu åben for publikum – lørdag, søndag og mandag mellem 9 og 17 indtil oktober.

Nyplantet "kirkegårdsrækker" under hundredeår gamle træer.

Akse med det gamle lysthus i baggrunden og nyt bassin på midten.



























