Dans
Anslaget i John Neumeiers ballet Kameliadamen er pirrende og effektfuldt. På scenen er der auktion i et dødsbo. I salen er lyset tændt, så det er som om vi publikummer også er budt indenfor og inviteret med til at rode i den afdødes efterladte ting. Klædt i sort går danserne på scenen. Herrerne med elegante, høje cylinderhatte og kvinderne i store knitrende silkekjoler. Overklassen er til loppemarked. Der snuses så nysgerrigt og begærligt i auktionsvarerne, at det må være en kendt persons ejendele, som er til salg. Luften dirrer af spænding. Auktionsnumrene gemmer på en dramatisk historie, som publikum bliver vidne til og får en rutschebanetur gennem hele følelsesregistret – fra svimlende lykke til dyb og sønderknusende fortvivlelse.
Kameliadamen Marguerite og hendes beundrer Armand danses af Den Kongelige Ballets stjernepar Alban Lendorf og Susanne Grinder. De to dansere klæder hinanden og er et fuldstændigt betagende par. Skønne og perfekte som fotomodeller. Magisk er det at se deres passionerede dans. Og Neumeiers komplicerede og vanskelige løft i ballettens tre store pas de deux’er klarer de med bravour. Ikke kun Susanne Grinder og Alban Lendorf brillerer. Også korpset er i storform som festklædte teatergængere og lystige balgæster. Og Jonathan Chmelensky underholder som den kække ungersvend Gaston Riux, der med sin virile ridepisk dirigerer rundt med sine velvillige erobringer. Og Sebastian Kloborg lyser op som en kejtet og nørdet Grev N, der klodset nærmer sig Marguerite, men afvises som et irriterende barn.
John Neumeiers brug af Frédéric Chopins musik er enestående. Det er en fryd at se, hvor meget et par klavertoner sammen med et par bevægelser kan fortælle. Den labyrintiske fortælling, hvor også historien om kurtisanen Manon Lescaut indflettes som et spejl for Armand og Marguerites tanker og tvivl, er nem at følge med i, fordi Neumeier er så god en koreograf.
Og Jürgens Roses scenografi er ligeledes enkel og effektiv. To kurvestole i den rette belysning er nok til at skabe en sommerstemning på landet. Den sparsomme scenografi giver plads til de overdådige fin de siècle-kostumer. Ikke mindst de brusende silkekjoler med matchende hatte og vifter. Over 10 kjoleskift har Marguerite i løbet af ballettens tre akter. De spektakulære kreationer er ikke blot en fryd for øjet, men understreger også Marguerites status som eksklusiv og feteret kurtisane.
Kameliadamen er et mesterværk.

Kameliadamen. Foto: Costin Radu

Kameliadamen i sort. Foto: Costin Radu

Kameliadamen Marguerite og Armand. Foto: Costin Radu

Kameliadamen og hendes beundrer. Foto: Costin Radu
Kameliadamen
Den Kongelige Ballet
Det Kongelige Teater, Gammel Scene
Koreografi: John Neumeier
Musik: Frédéric Chopin
Scenografi og kostumer: Jürgen Rose
Kameliadamen spiller frem til den 2. maj
Torben | 1. april 2012 | Skriv en kommentar