Dans

Dans

Koreografi af Tabea Martin

Morsom moderne dans. Dét kan den schweiziske koreograf Tabea Martin skabe. I hendes værk Duet for two dancers udforsker hun sammen med danserne Stefan Baier og Ryan Djojokarso danse-vokabulariet. De laver politiske bevægelser, erotiske bevægelser, uventede bevægelser, bange bevægelser og så videre. Det er skørt – og meget morsomt.

Jeg har tidligere set værker af Tabea Martin i udlandet, men jeg tror, det er første gang, at et af hendes værker opføres i Danmark. Og så er hun også selv på scenen, men kun  få sekunder, for værket er en duet for to mandlige dansere.

I aften kan du se værket Duet for two dancers i Dansehallerne. Værket vises sammen to andre værker, som dog ikke er særligt interessante.

Foto- Krusnolav Marinac Duet for Two Dancers af Tabea Martin

Foto:  Krusnolav Marinac Duet for Two Dancers af Tabea Martin

 

Dans

Alban Lendorf hædret igen

Det danske publikum har vidst det længe. Nu ved det russiske balletpublikum det også: Alban Lendorf, solodanser ved Den Kongelige Ballet, er en af sin generations bedste dansere.
Alban Lendorf har lige vundet prisen som Årets mandlige danser ved den prestigefyldte Benois De La Danse Galla på Bolshoi Teatret i Rusland. Blandt nogle af verdens absolut bedste balletdansere var det danske Alban Lendorf, der modtog prisen som Årets mandlige danser for sin rolle som Armand Duval i balletten Kameliadamen. Et parti som Alban Lendorf dansede på Det kongelige Teater sidste sæson.

Benois De La Danse-priserne er blevet uddelt siden 1992, og er skabt af den legendariske russiske koreograf Yuri Grigorovich.

Alban Lendorf i Kameliadamen

Alban Lendorf i Kameliadamen. Foto Costin Radu

Alban Lendorf i Kameliadamen.

Alban Lendorf i Kameliadamen. Foto Costin Radu

 

Dans

Bachs Goldberg Variations

Den slovenske danser Jurij Konjar danser The Goldberg Variations. Det er ikke blot musik af Bach, men også en danseperformance af den amerikanske danser Steve Paxton. Sagt på en dekonstruktivistisk måde, så er Jurij Konjars danseprojekt en palimpsest, han “overskriver”, dekonstruerer en andens værk, og et nyt værk opstår. Nørdet? Helt bestemt. Interessant.? Bestemt. Og en kraftpræstation af Jurij Konjar at være alene på scenen i mere end en time.

Oplev Jurij Konjar  i aften i Dansehallerne.

Jurij Konjar. Foto- Massimo Battista

Jurij Konjar. Foto: Massimo Battista

Jurij Konjar i Goldberg Variations Foto- Massimo Battista

Jurij Konjar. Foto: Massimo Battista

 

Dans

Dancing queen at bus stop

Hun er måske ikke en lille prinsesse, men inderst inde har hun en dancing queen.

Dans

Bournonville i flamske rammer

August Bournonville lever og har det godt. Hans koreografi i al fald. Det viser Den Kongelige Ballets nye opsætning af balletterne La Ventana (1856) og Kermessen i Brügge (1851).

Ib Andersen er kommet hjem fra Ballet Arizona for at iscenesætte Bournonvilles humoristiske ballet Kermessen i Brügge, og han har skabt en næsten hollywoodsk tegneseriekomedie. Balletten er pakket ind i en yderst vellykket scenografi – samt kostumer. Takkede teglstensgavle rejser sig ved en kanal, hvor flade flodpramme ligger sammen med små træbåde. Danserne bærer pibekraver, kniplingsærmer og har fjer i hatten. Franske Jérôme Kaplans scenografi og kostumer er så gennemarbejdede og troværdige, at publikum nærmest bliver katapulteret direkte tilbage til Nederlandene i det 17. århundrede.

Kermessen i Brügge

Kermessen i Brügge. Foto Costin Radu
Kermessen i Brügge

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

Kermessen i Brügge.

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

La Ventana. Foto: Costin Radu

La Ventana. Foto: Costin Radu

Kermessen i Brügge.

Kermessen i Brügge. Foto: Costin Radu

La ventana

La Ventana. Foto: Costin Radu

 

 

 

Dans

Hors-Champ

Det gamle kukkasseteater får en ordentlig en på kassen i forestillingen Hors-ChampThéâtre Nationale i Bruxelles. Her er prosceniet skiftet ud med et multirum med film, live-streaming og mobile bokse, der kan åbnes og forvandles til alle mulige steder og scenarier.

Begrebet Hors-Champ kan oversættes med noget i retning af ”uden for scenen”. Det bruges især i film og foto, hvor der fokuseres på noget, som slet ikke er med i billedet. For eksempel når nogle af kunstværkets karakterer ser på noget, som tilskuerne ikke kan se, men kun kan gisne om gennem karakterernes reaktioner.

I Michèle Noiret og Patric Jeans danseforestilling Hors-Champ er det umiddelbart som om, at begrebet Hors-Champ ikke eksisterer. De to kunstnere forsøger i al fald at nedbryde begrebet ved hjælp af et kamera, der som et Big Brother-øje følger danserne på nærmeste hold og viser tilskuerne det, som de ellers ikke ville have kunnet se.

Bliver publikum klogere med al den viden, som gives gennem det altid nærværende kamera? Nej! Og det er netop pointen i forestillingen. Nedbrydningen af Hors-Champ-effekten betyder ikke nødvendigvis mere viden. Jo flere informationer, jo mere kompliceret bliver det. Det demonstrerer Michèle Noiret og Patric Jean på forbilledlig vis med deres værk. Vi bliver ikke nødvendigvis klogere af informationsstrømmen i den flermediale verden. Vi bliver bare forvirrede på et højere niveau.

Sergine Laloux - Hors Champ

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles

Foto: Sergine Laloux.  Théâtre National - Bruxelles

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles

Foto: Sergine Laloux.  Théâtre National - Bruxelles

Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles