Dans
Det gamle kukkasseteater får en ordentlig en på kassen i forestillingen Hors-Champ på Théâtre Nationale i Bruxelles. Her er prosceniet skiftet ud med et multirum med film, live-streaming og mobile bokse, der kan åbnes og forvandles til alle mulige steder og scenarier.
Begrebet Hors-Champ kan oversættes med noget i retning af ”uden for scenen”. Det bruges især i film og foto, hvor der fokuseres på noget, som slet ikke er med i billedet. For eksempel når nogle af kunstværkets karakterer ser på noget, som tilskuerne ikke kan se, men kun kan gisne om gennem karakterernes reaktioner.
I Michèle Noiret og Patric Jeans danseforestilling Hors-Champ er det umiddelbart som om, at begrebet Hors-Champ ikke eksisterer. De to kunstnere forsøger i al fald at nedbryde begrebet ved hjælp af et kamera, der som et Big Brother-øje følger danserne på nærmeste hold og viser tilskuerne det, som de ellers ikke ville have kunnet se.
Bliver publikum klogere med al den viden, som gives gennem det altid nærværende kamera? Nej! Og det er netop pointen i forestillingen. Nedbrydningen af Hors-Champ-effekten betyder ikke nødvendigvis mere viden. Jo flere informationer, jo mere kompliceret bliver det. Det demonstrerer Michèle Noiret og Patric Jean på forbilledlig vis med deres værk. Vi bliver ikke nødvendigvis klogere af informationsstrømmen i den flermediale verden. Vi bliver bare forvirrede på et højere niveau.
Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles
Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles
Foto: Sergine Laloux. Théâtre National – Bruxelles
Torben | 2. maj 2013 | Skriv en kommentar
