Tegneren Eneko manifest på internettet. foto
Den spanske tegner Eneko tegnede for et par år siden dette billede. En manifestation for nettets frihed. Og dét er jo ingen selvfølge nu om dage.
På 20minutos.es har han sin blog med satiriske kommentarer til vores samtid.
Gå i seng uden mindreværdskomplekser over en halvfed krop. Det kan man godt med sengelinned fra finske &Bros.
Sengetøj med humor og charme fra &Bros. Foto: &Bros
Selvom Rådhuspladsen er grim, så er den jo alligevel hele Danmarks festsal. Og i dag var der fest i Danmarks byrum nummer et.
Tillykke til håndbolddrengene!
Er du typen der kan bruge laaaaaaaaaaaang tid på at vælge skrifttype? Er du typen der godt kan lide at skrive i hånden? Er du typen der kan henrykkes ved Majuskler? Sætter du pris på kalligrafi? Jeg er jo big time vild med hele molevitten. Jeg synes det kunne være fasicinerende at arbejde på et skriveværksted i et kloster i middelalderen …… et dejligt sted, ikke det livstruende som i Rosens Navn ………
En af mine kolleger åbenbarede det vidunderlige sted i cyberspace: http://www.wordle.net/. På dette under af en side vil jeg boldre mig i font, farver, former. Alt kan lade sig gøre her ;)
God inspiration til eget byggeri. foto: http://www.amazon.com/TREE-CONSTRUCTION-DESIGN-MANUAL-Construction/
Der er noget barndomsagtigt nostalgisk over huse i træer. Duften af træ og udsyn til træets grene. Grønne blade, himmel, lykke. Der er masser af inspiration at hente både i Andreas Wennings bog og i denne pragtfulde hjemmeside.
Hus i Dwelling. God udsigt. foto: http://www.amazon.com/TREE-CONSTRUCTION-DESIGN-MANUAL-Construction/dp/393866696X
Andreas Wenning har stor erfaring med alle typer træhuse. Han har skrevet bøger og inspireret mange. Det lyder også skønt på tysk BAUMRAUM.
Water Lily af Andreas Wenning. foto: http://thedesignhome.com/whats-new/368-water-lily-a-futuristic-green-concept
Man kunne også lige prøve et træhotel inden man bestemmer sig for model-træhus. Jeg kunne godt tænke mig at prøve dette her ……..
Sortklædte billetkontrollører – med lange kapper og store medaljer i solide kæder rundt om halsen – slår dørene op til La Scala. Publikum strømmer ind i en hvid hall med elegante korintiske søjler og høje smalle spejle. Lyset brydes i lysekronernes utallige prismer, og får loftets forgyldte stuk til at skinne. Fra denne hall er der adgang til La Scalas store og berømte teatersal. Fem etager i rødt velour og vegetative guldornamenter. Verdens førende operascene er fuldstændig overdådig. En himmelsal.
La Scala (på italiensk: Teatro alla Scala) åbnede den 3. august 1778 med Antonio Salieris opera Europa Riconosciuta. Siden har der været verdenspremierer på en lang række operaer, som for længst er blevet klassikere, deriblandt Giacomo Puccinis Otello, Madame Butterfly og Turandot samt Giuseppe Verdis Falstaff og Nabucco. Også Lucrezia Borgia og Maria Stuarda af Gaetano Donizetti samt Norma af Vicenzo Bellini har haft verdenspremiere her.
La Scala var Maria Callas’ hjemmescene, og nu synger tidens allerstørste operastjerner her, mens verdens førende dirigenter står i orkestergraven og leder det hele. Det er her, de store divaer og deres tilbedere folder sig ud i glødende arier. Lidenskabeligt elsker og dør de syngende på scenen foran verden mest passionerede operapublikum. Men også det mest kritiske publikum, der ikke holder sig tilbage for at buhe en stjerne ud, hvilket den franske verdenstenor Roberto Alagna blandt andet har prøvet.
La Scalas ydmyge eksteriør
La Scala by night
La Scala i fem etager
La Scalas hall
