Arkitektur & design

Arkitektur & design

Længe leve lammet

Gent er kendt for en middelalderlig altertavle og et modere vegansk køkken. En dag om ugen er der officiel vegetar-dag i den belgiske by.

Alteret fra Gent. Mere behøver man ikke at sige, før kunstkendere ved, at det handler om Hubert og Jan van Eycks triptykon i Sankt Bavo Katedralen i den belgiske by Gent. Altertavlen hedder også Tilbedelsen af det Mystiske Lam. Det centrale billede på altertavlen forestiller nemlig et lam, som ikke slagtes og ofres på gammeltestamentlig vis, men derimod hyldes og tilbedes på et alter. Motivet er naturligvis symbolsk. Lammet er et velkendt Kristus-symbol i den kristne kulturhistorie, men det gamle alterbillede har næsten fået en profetisk betydning i den flamske kanal-by. I al fald om torsdagen. Denne ugedag er nemlig vegetar-dag i Gent, og byens skoler, højere læreranstalter og andre offentlige kontorer og institutioner serverer udelukkende vegetarmad.

Gent har en grøn kommunalpolitik, der rækker ud over lokalmiljøet. Når lokalpolitikerne i Gent finder grønne løsninger, tænker de ikke blot på miljøet i kommunen, men ser tingene i et større perspektiv. De tænker også på det globale klima og de er overbeviste om, at vegetarmad er en måde at skabe en mere bæredygtig levemåde på. Undlader man at spise kød blot en dag om ugen, så mindsker det forureningen og øger folks sundhed, mener byens lokalpolitikere. De bakkes op af FN’s beregninger, der siger, at kødproduktion kan stilles til ansvar for en femtedel af drivhusgasserne og dermed den globale opvarmning.

Vegetarmad hver dag
Det er ikke blot de offentlige institutioner i Gent, der serverer vegetarisk mad om torsdagen. Også byens spisesteder har vegetarmad på menukortet om torsdagen og kan tilbyde mindst én vegetarret. Dette gælder også byens Michelin-restauranter og andre finere spisesteder.

For de vegetar-glade behøver torsdag ikke at være den eneste “veggie-dag” i ugen. De allerfleste af Gents spisesteder tilbyder faktisk en vegetarret hver eneste ugedag, desuden har Gent adskillige gode vegetarrestauranter at vælge imellem – også de mere ekslusive og dyre af slagsen.

Hele byen har taget det kødløse køkken til sig. Og vil byens borgere selv tilberede kødløse retter, har de fra kommunen modtaget opskrifter, som dokumenterer, at vegetarmad er meget andet end gammeldags grød, slatten kål og bønnemos.

Grøn cykelby
Gent er i det hele taget en grøn by, hvor lokalpolitikerne overalt har tænkt i miljøvenlige løsninger. Affaldssortering sker for eksempel ikke blot i den private husholding, men også i det offentlige rum, hvor de allerfleste opstillede skraldespande har fire huller. Affaldets materiale bestemmer, hvilket hul man skal smide affaldet ned i.

Også transportmæssigt er Gent en grøn by med Belgiens største bilfrie zone. Her kommer folk i stedet nemt rundt i de brostensbelagte gader med moderne sporvogne, hvis de da ikke snupper cyklen eller hopper op på et sup board og padler afsted i byens mange maleriske kanaler.

Cafe ved kanal

Cafe ved kanal i Gent

Kanal i Gent

Kanal i Gent

Malerisk kanal med restaurant i Gent

Malerisk kanal med restaurant i Gent

3 forslag til spisesteder i Gent:

Avalon, økologisk og vegetarisk frokostrestaurant

Panda, Økologisk butik og vegetarisk restaurant

Lof, restaurant på Sandton Grand Hotel, som serverer vegetariske menuer

FAKTA

Læs mere om Gent og byens spisesteder

Læs mere om Flandern

 

Arkitektur & design

Køb smykker og støt et SOS-barn

James er 11-år og bor i en SOS-børneby i Kenya. Han er en lille iværksætter og har gjort sin hobby til en lille forretning.

James’ mor døde, da han var lille og han har aldrig kendt sin far. Men han kender sin bedstemor, og hun har lært ham at lave ting af perler.

”Jeg godt lide at lave ting af perler, som jeg trækker på en snor af plastik. Jeg kan lave armbånd, nøgleringe og bordskånere og sådan nogle små tasker til damer. Det er min bedstemor, som har lært mig det,” fortæller James.

”Jeg sparer pengene op på en bankkonto. Mor Jessica går med, og jeg har sådan en lille bog, hvor der står, hvor mange penge jeg har. Jeg kan godt lide at kigge i min bankbog,” fortæller den lille forretningsmand.

James’ SOS-mor har lært ham at spare op og sætte sine penge i banken (gad vide om man får bankrenter i Kenya?)

Køb smykkerne 

James og hans SOS-mor

Foto: Mette Schmidt. SOS Børnebyer

Arkitektur & design

Otto Wagner – Wiens store arkitekt

I år er det 100 år siden, at den østrigske arkitekt Otto Wagner (1841-1918) døde.

Otto Wagner katapulterede det dekorative fin-de-Siècle Wien ind i det 20. århundrede med en flot og enkel arkitektur.

I arkitekturhistorien ses Otto Wagner oftest som en overgangsfigur mellem historicismen og modernismen. Det modernistiske islæt kommer til udtryk gennem brug af moderne materialer såsom stålbeton og aluminium, som han ikke forsøger at skjule, men blotlægger og giver det en æstetisk funktion.

Mange af Otto Wagners hovedværker kan ses i den østrigske hovedstad: fx etageejendommen Majolikahaus (1898-1900), Stadtbahn Station Karlsplatz (1899-1901), Kirche am Steinhof (1902-07) og ikke mindst Postsparkasse (1906). Bankbygningen Postsparkasse er beklædt med marmor, der er fastgjort på muren med nitter, der også fungerer som udsmykningsornamentik.

Postsparkasse wie

Foto: Wikimedia Commons /Gryffindor

Station i jugendstil

Stadtbahn Station Karlsplatz

Tag til Otto Wagners dejlige Wien og oplev mere af hans skønne arkitektur.

Arkitektur & design

Fra post til business

Der bliver opført meget øjebæ i København, men Axel Towers er er en flot undtagelse. Arkitekten bag tårnene på Axel Torv er Lene Tranberg, og hun står også bag syv nye tårne, som kommer til at rejse sig på af støvet, når den gamle Postterminal væltes.

Lundgaard og Tranberg Arkitekter har sammen med Gehl Architects tegnet det nye business district med kontorer, hotellejligheder og udsigtsboliger på Postgrunden.

Det gamle smukke posthovedsæde, Centralpostbygningen, fra 1912 overlever heldigvis, det bliver et luksus hotel.

Og jo, World Trade Center bestod også af syv tårne.

Postgrunden med tårne

Foto: Lundgaard & Tranberg

 

Arkitektur & design

Japansk bad i København

Badeferie i København? Nej tak!

Strandene er her ganske vist. Endda dejlige sandstrande, men det kniber mere med badetemperaturerne. Men måske det ændrer sig i fremtiden. Japanske Kengo Kuma & Associates har nemlig vundet arkitektkonkurrencen om et cirka 5.000 kvadratmeter stort vandkulturhus med tilhørende havnebad og promenade på Christiansholm – også kendt som Papirøen.

Man kunne frygte endnu en grim klods i den centrale del af Københavns havn. Tunge klodser ligesom Operaen og Bryghusprojektet/BLOX, men billederne fra Kengo Kuma & Associates ser aldeles lovende ud, synes jeg. Byggeriet er ikke bare en tung kedelig klods, men har en kuperet profil. Den bølger i havnen, så at sige.

Så er der blot at håbe, at nogle af de store fonde vil spytte i pengekassen, så projektet også bliver realiseret.

papiroeens svoemmehal set fra oven

Foto: Kengo Kuma & Associates

papiroeens svoemmehal mellem tagene

Foto: Kengo Kuma & Associates

Papirøens nye bad

Foto: Kengo Kuma & Associates

Arkitektur & design

Juleborde hos Royal Copenhagen 2017

Så står julen igen for døren, og julebordet pynter jo ikke sig selv. I år er det danske balletstjerner (nuværende og tidligere), der har pyntet bordene hos Royal Copenhagen.

Ida Praetorius har dækket bordet The Afterparty
Om sit bord skriver hun:
Jeg vil skabe en hyldest til kærligheden, til både kunstarten og sammenholdet. Tanken er, at der altid skal være plads til flere omkring mit bord, for efter en veloverstået premiere har vi alle brug for at reflektere og dele stort og småt, som kun vi på scenen kender til.

Ida Praetorius' julebord

Ida Praetorius’ julebord

Anne Marie Vessel Schlüter har dækket Nøddeknækkerens juleeventyrlige bord.

Om sit bord skriver hun:
Det kunne ikke være andre end Nøddeknækkeren, der fik hovedrollen på mit julebord. Det var Bjørn Wiinblad, der kreerede alle kostumerne, og det er netop hans fabulerende og finurlige univers, jeg har ladet mig inspirere af.

Anne Marie Vessel Schlüters julebord Nøddeknækkerens juleeventyrlige bord

Anne Marie Vessel Schlüters julebord: Nøddeknækkerens juleeventyrlige bord.

Femke Mølbach Slot har dækket julebordet: All That Jazz and Love
Om sit julebord skriver hun:
Det er sent på aftenen, musikken er gået hjem, og der er dækket op til to i jazzklubben. Flyglet står i hjørnet, der er tyk velour på gulvet, over stoleryggen hænger den hvide ræv. Champagnen bobler i glassene, natmaden er bestilt, og der er dækket op med det poetiske og romantiske blomsterstel Flora. Scenen er sat og overladt til en diva. Stemningen er eklektisk og glamourøs. Stemningsfuldt lys falder blødt på tunge, gyldne tekstiler og bløde loungemøbler. Luften er ladet med associationer til Broadway, Sinatra, The Sands, Hollywood, gentlemen i smoking og laksko, en løsnet butterfly og kvinder iklædt lange rober og tårnhøje stilletter.

Femke Mølbach Slot julebord All That Jazz and Love

Femke Mølbach Slot julebord All That Jazz and Love

Derudover har Andreas Kaas, Kristoffer Sakurai dækket juleborde, og Alban Lendorf har sammen med venner lavet en installation.