Dans · tags: , .

Nederlands Dans Theater

Fremragende dansere, guddommeligt lysdesign, suggestiv musik og vedkommende koreografi. Nederlands Dans Theater gæstedanser på Det Kongelige Teater med et forrygende flot og spændende program bestående af tre vidt forskellige værker. Kunstnerisk leder Paul Lightfoot har skabt de tre værkers koreografi, scenografi og kostumer sammen med sin kone Sol León, mens Tom Bevoort står for lysdesignet.

Som en stor svingdør inddelt i tre rum roterer scenen rundt med tre stue-interiører. De tre rum med stormønstret tapet på væggene er beboet af forskellige mennesker i nær relation til hinanden, eller bare i tilfældig forbindelse med hinanden. Kontakten mellem personerne synes ikke være den bedste, det er som om personerne drømmer sig væk fra den situation, de befinder sig i. Måske deres drømmes mål findes bag vinduerne og dørene, som de længselsfuldt kigger filosoferende ud ad. Melankolien driver ned ad væggene i programmets skønne åbningsværk, Shoot the Moon (2006).

Dansernes gentagende bevægelser flyder af sted til Philip Glass’ repetitive Tirol Concerto for klaver og orkester, mens scenen drejer rundt fra stue til stue, fra det ene tableau til det andet. Publikum bliver draget ind i disse filmiske tableauer, som endda krydres med liveoptagelser, så man også kan se, hvad der sker uden for rummenes vinduer og døre. Dansen er narrativ og ekspressiv, trinene går ikke blot hen over gulvet, men også op ad de tapetserede vægge.

I Same Difference (2007) er det hele mere løssluppent og surrealistisk – ligesom i en hysterisk Pedro Almodovar film. Her er blandt andet en mand klædt ud som en stolt, sortklædt donna, der stamper hårdt i gulvet, som en flamencodanser. En velklædt businessmand der råber sine indre frustrationer ud, så han nærmest overdøver Philip Glass’ musik. Og en soldat, der ikke marcherer, men tøffer frem med forsigtige, bittesmå skridt. Same Difference handler om menneskets store ego, der oftest synes at hindre en frugtbar kontakt til medmennesket. Alle har for travlt med at markere deres eget territorium til at kunne forholde sig til andre. Og lysdesigner Tom Bevoort skaber flotte mure af lys, som danserne kan forskanse sig bag. Same Difference er en morsom performance, hvor danserne får lov til at råbe, skrige og spille skøre som overgearede komedieskuespillere.

Stop-Motion (2014) handler om forvandlinger og transformationer. Det er nærmest en religiøs oplevelse at overvære værket med forskellig hypnotisk musik af Max Richter, man oplever næsten en sluttelig katharsis. Snart er scenen lys, snart mørk. Snart står danserne ranke som guder, snart vælter de sig som hunde i hvidt støv. De overraskende transformationerne er magiske. Sol León og Paul Lightfoot tryller med alle mulige sceniske effekter, uden at det bliver et anstrengende og irriterende effektjageri. Tværtimod er det meget behageligt at følge denne Fugl Fønix-historie, som oven i købet har en vidunderlig video-scenografi med en rovfugl, der langsomt letter, spreder vingerne ud, flyver bort og forsvinder i mørket. Stop-Motion er ganske enkelt formidabelt danseteater.

Man kan kun håbe, at Nederlands Dans Theater snart kommer på besøg igen med deres formidable dansere og nyskabende koreografi.

dansere

Foto: Nederlands Dans Theater / Det Kongelige Teater

Nederlands Dans Theater

Foto: Nederlands Dans Theater / Det Kongelige Teater

Fakta
Gæstespil med Nederlands Dans Theater
Det Kongelige Teater – Gammel Scene
Koreografi: Sol León og Paul Lightfoot
Musik: Philip Glass og Max Richter
Lysdesign: Tom Bevoort

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)