Dans · tags: , .

Med englevinger på selvdestruktivt dansetrip

Konceptet Dans2go med billige billetter til ballet fortsætter i denne sæson på Det Kongelige Teater. I år er Jiří Kyliáns Salmesymfoni fra (1978), Harald Landers Dvořák pas de deux (1964) og et helt nyt værk, My Daddy Loves Sugar, af Oliver Starpov på programmet. Det er altså et bredt program, hvor der er noget for enhver smag.

Jiří Kyliáns Salmesymfoni fra 1970’erne er blevet en klassiker på balletscener verden over; værkets sakrale stemning taler direkte til tidsånden. Den åndelige søgen er stigende, derfor er det nok heller ikke tilfældigt, at flere kompagnier danser netop dette værk i disse år. Hvis man vil se Salmesymfoni på en endnu større scene end Gammel Scene på Det Kongelige Teater, så danser Wiener Staatsballett også værket denne sæson på den legendariske opera i Wien.

Det er ikke blot Igor Stravinskijs musik, der skaber det religiøse rum, det gør også scenografien og koreografien. En væg af persiske tæpper leder tankerne hen på bedetæpper, og stolene, som danserne benytter, er en mellemting af kirkebænke og knæfald. Et alter foran knæfaldet er der ikke, men et varmt lys falder velsignende blidt ned over de 17 dansere. Kvinderne danser med flagrende arme, som var det blafrende englevinger, mens herrerne står som ranke kors. Danserne signalerer hengivelse og tilbedelse med deres gestik og med deres deres trin skaber de mønstre, der er lige så snirklede og smukke, som dem vi kan se i de persiske tæpper. Det er en åndelig og kontemplativ oplevelse at se Jiří Kyliáns Salmesymfoni, som ved hvert gensyn åbenbarer endnu et mønster eller detalje, som man ikke tidligere har set, sådan som man også kan opdage nye detaljer i mønstret på et persisk tæppe.

Harald Landers Dvorák Pas de Deux, smukt danset af Emma Riis-Kofoed og Jón Axel Fransson, er en lille, sprudlende glad humørpille, inden programmet går videre med Oliver Starpovs dystre værk My Daddy Loves Sugar – So Much He Eats It With His Nose. Titlen kunne også have været Angst æder sjæle op, hvis ikke lige Rainer Werner Fassbinder allerede allerede havde brugt den titel til sin film, Angst essen Seele auf (1973). Premiereværket handler nemlig om de mere mørke sider af sindet, det være sig angst, depression, vanvid og selvhad. Som et “memento mori” hænger en glaskiste – med en hvidklædt person – ned fra loftet. Og måske er det denne persons død, vi ser udspille sig på scenen, hvor de to hovedpersoner, Daddy og Sugar, er i konstant strid, men kampen mellem dem bliver næsten til en slags kærtegn, ganske vist destruktive kærtegn. Daddy og Sugar ender med at “æde hinanden op”. Egentlig er Daddy og Sugar to sider af samme person, to sider der viser sig at være uforenelige og dermed selvdestruerende. Meirambek Nazargozhayev og MacLean Hopper danser den martrede person, og det gør de fremragende, fordi de til fulde behersker den moderne og street-inspirerede koreografi.

Der er mørkt og røgfyldt på scenen, og stemningen i My Daddy Loves Sugar er en blanding af en drøm og et syretrip på en danceclub. Den elektroniske musik er høj og til tider går den dunkende bas lige i hjertet som et drug, der giver voldsom hjertebanken. Men der er ikke langt fra den ene yderlighed til den anden, og snart sænker der sig dødelig stilhed.

De spektakulære sceniske effekter med glitterregn og en strålende stjernehimmel matcher den store scene, mens koreografien med mange liggende bevægelser på gulvet ville have gjort sig meget bedre på en mindre og mere intim scene, hvor man kunne se, hvad der foregår allernederst på det dunkle scenegulv, det kan man desværre ikke fra parkettet på Gammel Scene.

Kylián ballet. Foto: Henrik Stenmark

Salmesymfoni. Foto: Hernik Stenmark

Salmesymfoni. Foto: Hernik Stenmark

Salmesymfoni. Foto: Hernik Stenmark

Kylián ballet. Foto: Henrik Stenmark

Kylián ballet. Foto: Henrik Stenmark

FAKTA
Dans2go
Den Kongelige Ballet
Gamle Scene

Salmesymfoni 
Koreografi: Jirí Kylián
Musik: Igor Stravinskij
Scenografi: William Katz
Kostumer: Joop Stokvis
Lysdesign: Jirí Kylián, Joop Caboort og Kees Tjebbes

Dvorák Pas de Deux
Koreografi: Harald Lander
Musik Antonin Dvorák
Kostumer: Rikke Korfix og Lise Lander
Lysdesign: Thomas Bek Jensen

My Daddy Loves Sugar
Koreografi: Oliver Starpov
Musik: Cliff Martinez, Ben Salisbury, Geoff Barrow m.fl.
Kostumer: Oliver Starpov
Lysdesign: Thomas Bek Jensen

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)