Litteratur & film · tags: , .

Magnet

Jeg opgav at læse den. Lars Saabye Christensens mammutroman Magnet (2015). Den var lidt for snakkesalig og for langtrukken til min smag. I stedet hørte jeg den som lydbog: men efter 33 timers lytten, synes jeg ikke, at jeg blev så meget klogere – ej heller underholdt undervejs. Jeg ved ikke helt hvorfor, at denne roman, som både er hyldet og prisbelønnet, ikke taler til mig, for jeg har nydt mange af Lars Saabye Christensens romaner. Måske er det på grund af den flegmatiske hovedperson, Jokum Jokumsen. Vi møder ham først som litteraturstuderende i Oslo, siden hen som succesfuld kunstfotograf i San Francisco og til sidst som en midaldrende desillusioneret mand.

Jeg kan lide, at Lars Saabye Christensen aldrig er bange for temaer, som andre forfattere er bange for og ikke tør skrive om. Her langer han ud efter den udbredte og diktatoriske marxisme på uddannelsesstederne i 60’erne, den intellektuelle uvilje mod at bakke Salman Rushdie op, da Iran udstedte en fatwa over ham, tegneres ytringsfrihed i forhold til fanatiske religiøse ledere.

Lars Saabye Christensens mod til at skrive imod de politiske korrekte og lette meninger er prisværdigt. Det skal han have, den gode Lars Saabye Christensen.

 

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg med i kommentarerne
(Læs om hvad RSS er)